Nattens skygger

En pige flygter fra sine forældre og bedsteven, hende tanker er ikke klare og hun er begyndt at se og høre mærkelige ting som ingen kan forklare. skyggerne manipulere med hende og hun er ikke sikker på hvor længe hun kan klare at være her. læs mere i Nattens skygger.

Det her er min første movella den er ikke så lang men jeg ville sætte pris på hvis nogen gad at læse den og måske skrive en kommentar om hvad jeg kunne have gjort bedre. Skal lige siges at det er en novelle så i må godt tænke lidt over hvad der står i teksten.

0Likes
0Kommentarer
64Visninger
AA

1. nattens skygger.

Nattens skygger.

 

 Jeg vidste ikke rigtig, hvor jeg var, men jeg vidste jeg ikke var alene. Omgivelserne var mørke, men føltes som en skov. Mit lyse hår flagrede i vinden og mine blå øjne løb i vand. Jeg kunne høre tørre blade knase under mine fødder. Jeg løb, men vidste ikke, hvor jeg endte. det var som om at lige meget, hvor jeg gik hen så fulgte de efter mig. De ville have mig, men jeg ville ikke have dem. Min hud var bleg og mine læber var blå. Det var lang tid siden at jeg havde følt varme i min krop, men jeg elskede det. Jeg elskede al form for smerte jeg kunne give mig selv og jeg holdte mig ikke tilbage. Stemmerne i mit hoved havde gjort mig sindssyg, men jeg havde intet gjort for at forhindre dem i at styre mig og det havde de for længst fundet ud af. Jeg havde slet ikke fortjent at leve. Alt den smerte jeg havde bragt min forældre og ikke mindst min bedste ven. Det var ulideligt. De fortjente bedre. De fortjente en datter, som ikke var sindssyg. En datter som var normal.

 

 En hvisken tvang mig ud af mine tanker og ind i det virkelige liv, som jeg hadede mest. Det var ikke første gang jeg havde hørt den. Hørt den bede mig om at gøre en endelse på mine lidelser. Det var fristende, men der var en, en som jeg ikke kunne skuffe mere. Niall, min bedste ven, mit et og alt. Han var den jeg kunne fortælle alt til og den jeg havde fortalt alt til. Når jeg var sammen med ham, så var jeg fuldendt, jeg var mig. Han havde altid støttet mig. Været min klippe, min bedre halvdel og derfor kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke gøre det den bad om. Jeg kunne ikke tage livet af mig selv. Et gisp forlod mine læber,da skyggen stod foran mig. Den hviskede nedladende ting om mig og hvorfor jeg ikke fortjente at være her. Dens øjne var røde, men blide. Den var nærmest gennemsigtig og grå, men med et strejf af sort. Mine hænder rystede og min mund var tør. Ikke et eneste ord kom ud. Mit syn var blevet sløret og hvisken blev lavere og lavere, mens mit åndedræt blev dybere og dybere. Til sidst overgav jeg mig og faldt i en meget dyb søvn. Alt var mørkt, men en masse stemmer fyldte mine ører. Jeg hørte ikke et ord af, hvad de sagde og havde heller ikke lyst. Min mave gjorde ondt og min krop var følelsesløs. Gad vide, hvor langt tid jeg havde ligget der? En dreng kom løbende imod mig medens han råbte mit navn. Først da han havde sat sig på hug gik det op for mig, at det var ham. Mit et og alt min bedsteven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...