Story of my life // Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Josephine er en 16-årig pige, som bor i London med sin mor, Anne, og lillesøster, Sophie. Hun er en helt normal pige, som går i skole som alle andre. I det hele taget er der intet unormalt ved Josephine.

Josephines største drøm er at blive stylist, og hvad mon der sker når hun får chancen for at blive stylist for fem drenge?

31Likes
15Kommentarer
2199Visninger
AA

8. Kapitel 8.

Jeg lå bare og kiggede op i luften i 15 minutter..
Så bankede det på min dør.
For helvede altså..
Jeg havde virkelig ikke lyst til at snakke med nogle lige nu..
"Kom ind.." sagde jeg bare.
Der gik lidt tid inden der skete noget.
Var det nogle der havde lavet dørfis siden der ikke var nogen der kom ind?
Selvfølgelig var det ikke det..
Der er sgu da ikke nogle der laver dørfis på sådan et dyrt hotel?
Er der?
Nej.
Så blev der trukket ned i dørhåndtaget, og Niall kom ind ad døren.
Fuck..
Jeg orkede ikke at snakke med nogle af de drenge lige nu..
Helt ærligt, jeg havde lige ødelagt vores forhold..
Jeg lagde pressede bare mit hovede hårdt ned i min hovedpude. 
Også for at skjule at jeg græd.
Det havde jeg ikke så meget lyst til at Niall skulle se.
Jeg kunne mærke sengen bevæge sig lidt.
Niall havde sat sig ved siden af mig.
En hånd rørte min ryg.
Jesus.. Ikke det sukkersøde trøste-pjat..
Argh, det magtede jeg bare slet ikke.
Jeg havde egentlig mest bare lyst til at se en eller anden tøsefilm, og proppe mig med is.
Jep, så sur og trist var jeg.
Bestemt ikke i humør til at snakke..
NEJ!
"Jose.. Kan vi lige snakke?" spurgte Niall.
Jeg overvejede om jeg skulle kigge op fra min pude..
Men jeg blev enig med mig selv om at det nok var bedst at lade være.
"Æh.. Ja.." svarede jeg bare, og håbede Niall ikke kunne høre at jeg græd.
Egentlig fattede jeg ikke hvorfor jeg græd?
Jeg plejede aldrig at græde?
ALDRIG.
Jeg var ikke en af de der piger der græder, hvis deres kendis crush får en kæreste..
Nej.
"Harry er virkelig ked af det.." sagde Niall. Han lød nærmest helt nervøs.
Tusind tak Niall.. Hvad skulle jeg lige bruge det til?
Det gjorde mig jo bare endnu mere ked af det.
Ugh!
"Men altså, Harry er altså slet ikke sådan ved alle piger.. Han har snakket meget om dig. Det var også grunden til at vi inviterede dig ind og se gyser. Jeg tror virkelig Harry vil have et tættere forhold til dig" sagde Niall, og fjernede stille sin hånd fra min ryg.
Okay, hvorfor skulle Niall lyve?
Jeg overvejede igen om jeg skulle rejse mit hovede op fra puden.
Jeg gjorde det.
Kæft jeg er sej.
Okay, nej..
Min mascara løb ned ad mine kinder, og jeg lignede en eller andet druknet mus.
Men det gik nok.
"Jeg føler bare det hele går for stærkt.. Der er aldrig en dreng der har behandlet mig på den måde før, og jeg tror bare jeg blev lidt for overvældet.." svarede jeg, og tørrede en tåre væk fra min kind.
Niall smilede til mig.
Han rykkede tættere på mig, og gav mig et kram.
Horan huuuug!
Jeg kunne fandme godt forstå hvorfor folk så gerne ville have et kram af Niall.
Han gav satme et godt kram.
Det hjalp virkelig.
Kender i ikke godt det der, hvor man bare trænger til et kram?
Jo, det gør i sikkert.
"Vil du med ind igen, og snakke med Harry? Jeg tror han bliver glad for at høre hvad du har at sige" sagde Niall mens han fjernede sig fra vores kram.
"Ja, det vil jeg gerne.. Men giv mig lige 5 minutter" sagde jeg og rejste mig fra sengen.
Jeg skulle fandme ikke derind mens jeg lignede en druknet mus.
Uden makeup, fint nok. 
Men makeup ned af kinderne, nej!
Jeg tog en renseserviet og fjerne mascaraen der efterhånden sad i hele mit ansigt.
Mere magtede jeg ikke.
Jeg gik ud af badeværelset, hvor Niall stadig sad på min seng.
Han kiggede op på mig.
"Hvor er du smuk" sagde han pludselig.
Niall, say whaaaat?
Okay Josephine..
Nejnej..
Det sagde han sikkert til alle sine venner.
Det var jeg helt sikker på.
Jeg rystede det bare ud af hovedet, og gik over mod min dør.
Niall fulgte efter.

 

*     *     *     *     *

Hej igen.

Jeg har egentlig ikke så meget at sige, udover tak til alle jer der gider at læse med!
Det betyder rigtig meget for mig.

Husk endelig at linke jeres historier i kommentaren!

Knus Jose ❤

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...