Story of my life // Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Josephine er en 16-årig pige, som bor i London med sin mor, Anne, og lillesøster, Sophie. Hun er en helt normal pige, som går i skole som alle andre. I det hele taget er der intet unormalt ved Josephine.

Josephines største drøm er at blive stylist, og hvad mon der sker når hun får chancen for at blive stylist for fem drenge?

31Likes
15Kommentarer
2196Visninger
AA

6. Kapitel 6.

Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.
Harry havde lige kysset mig på kinden..
O.. m.. g..
Men altså, var det ikke liiiidt hurtigt at kysse mig?
Eller, er det bare sådan noget han gør?
Nu skulle jeg jo ikke gå rundt og tro at der var noget imellem os, bare fordi han havde kysset mig.
Eller skulle jeg?
Okay, nu var jeg forvirret..
De andre drenge havde vidst ikke rigtig lagt mærke til noget.
Harry stod stadig foran mig, og jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle sige til ham.
Jeg tror han kunne fornemme på mig, at jeg var lidt flov.
Han smilede, og gik over til de andre drenge.
Og så stod jeg der..
Alene op ad en væg..
Tak Harry.. Tusind tak.
Jeg gik over til Amanda.
"Hej Josephine. Godt klaret, det må jeg sgu sige" sagde hun, og klappede mig på ryggen.
Jeg smilede bare venligt til hende.
"Tak. Men øhm, hvad skal vi så lave nu?" spurgte jeg dumt.
Amanda kiggede på sit ur, og derefter op på mig.
"Altså, klokken er ikke så mange. Men drengene tager hjem til deres hotel nu, hvor vi to også skal sove" sagde Amanda.
Havde ikke hørt noget om at vi skulle sove på et hotel.
Igen, var den konkurrence liiiidt større end jeg troede.

Drengene klædte om til noget afslappende tøj, og tog deres overtøj på.
Jeg tog også min lange sorte jakke på, og min mega nuttede hue.
Uh, hvor jeg elskede den hue!
Den havde små ører, ligesom en panda.
Okay, hvad tænker drengene ikke?
At jeg er sådan en wierdo, der går med pandahuer.
So what.
Jeg er ligeglad.

Vi forlod allesammen rummet, og gik ud mod parkeringspladsen. 
Da vi kom ud af indgangen, var der flere tusinde piger der råbte efter drengene.
De to store mænd fra tidligere, hjalp os igennem alle fans'ne.
Vi blev nærmest skubbet ind i limousinen'en.
Og gæt hvem jeg endte med at sidde ved siden af.
Jeps, Harry på den ene side, og Niall på den anden side.
Jeg sagde ikke rigtig noget hele vejen til hotellet.
Drengene snakkede bare om hvad de synes der var gået godt, og mindre godt under showet.
Pludselig kunne jeg mærke Harrys hånd ved siden af min.
Han løftede sin hånd, og lagde den blidt oven på min.
Han kiggede diskret hen på mig, og smilede.
God damn, det smil der..
De andre lagde igen ikke mærke til noget.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om Harry gjorde det her for de fleste?
Eller om jeg virkelig var noget specielt?
Men altså, han har kendt mig i hvad? En halv dag?
Hvor meget kan jeg lide komme til at betyde for ham på så kort tid?
Jeg rykkede min hånd lidt længere ind under hans.
Så tog han fat i min hånd, så vi sad og flettede fingre.
Årh, det er bare noget en hver pige ville elske!

"Så er vi her" sagde chaufføren, og slukkede motoren på limousinen. 
Harry gav slip på min hånd.
Vi steg alle sammen ud, og gik over mod indgangen til hotellet.
Da vi kom ind i velkomsthallen, blev jeg nærmest blændet.
Der var HELT hvidt over det hele, og det hele skindede, som om det var vådt eller noget..
Amanda gik op til en receptionist, og fik vores nøgler.
Vi fik alle sammen en nøgle, til hver vores værelse.
Vi skulle alle sammen bo på 2. sal.
Først Louis, så Liam, så Niall, så Zayn, så Harry, så mig, og til sidst Amanda.
Hvor skæbneagtigt at Harry og jeg havde værelse ved siden af hinanden var? :i
Ej, nu var det jo ikke fordi vi skulle sove hos hinanden..
Nej nej..
Det skulle ikke lyde sarkastisk..
Det skulle vi altså ikke.
Nej.
Basta bum.

Jeg trådte ind på mit værelse.
Oh my god! 
Det var jo et kæmpe værelse!
Der var et mega luksus badeværelse, eget mini køkken, og en kææææmpe dobbeltseng!
Det lige noget for mig.
Stor seng = glad Josephine.
Okay, det var plat.
Jeg smed mig i den store seng, og kiggede op i loftet.
Og så gik det op for mig!
Jeg havde min jumpsuit med!
Fuck ja man.
Jeg sprang op ad sengen, og løb over til døren hvor jeg havde smidt min taske på gulvet.
Jeg flåede jumpsuiten op, og foldede den ud.
Årh..
Det er en babyblå jumpsuit..
Jeg elskede den virkelig.
Af hele mit hjerte.
Jeg tog mit tøj af, for at skifte.
Og som jeg stod der i undertøj, bankede det på døren.
FUCK!
"2 sekunder!" råbte jeg, og skyndte mig at hoppe helt i jumpsuiten.
"Sådan!" råbte jeg, og smed mig på sengen, som om jeg ikke lige havde haft stress med at få tøj på. 
Nej nej, det kunne man ikke se på mig.
Louis stak hovedet ind ad døren.
"Hey Josephine, vil du med ind på Harrys værelse? Vi skal se gyser, og han ville gerne have dig med" sagde Louis.
Awww, Harry ville have mig med.
Men vent.
Jeg er verdens største bangebuks!
Overvej hvor pinligt det ville være hvis jeg var den eneste der skreg?
"Æh, ja, det vil jeg da gerne!" sagde jeg og hoppede op af min seng.
Louis gav mig elevatorblikket.
"Har du et problem med min jumpsuit?" sagde jeg, og grinede. 
Louis grinede også bare, og så fulgte jeg med ham ind til Harry.

 

*     *     *     *     *

Hej igen!

Tusind tak for, at der er over 100 der læser med! 
Ved godt det ikke er sådan vildt mange, men det betyder meget for mig, da det er min første fanfiction!

Men hvad synes i ind til videre? Tror i Harry gør alt dette ved alle piger?

xoxo. Jose ❤

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...