Story of my life // Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Josephine er en 16-årig pige, som bor i London med sin mor, Anne, og lillesøster, Sophie. Hun er en helt normal pige, som går i skole som alle andre. I det hele taget er der intet unormalt ved Josephine.

Josephines største drøm er at blive stylist, og hvad mon der sker når hun får chancen for at blive stylist for fem drenge?

31Likes
15Kommentarer
2200Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Jeg synes det tog laaaang tid at køre til koncertsalen.
Hm, jeg HADER at vente..
Men da vi så endelig ankom blev jeg først nervøs..
Det var en gigantisk sort firkantet bygning, men en kæmpe stor indgang.
Jeg sad længe bare og kiggede ud af vinduet.
"Jose, er du vågen?" spurgte min mor pludselig.
Jeg rystede lidt på hovedet, for lige at få øjnene væk fra koncertsalen.
"Øh, jaja" fik jeg bare svaret. 
Min mor steg ud af bilen, og åbnede døren til der min lillesøster og jeg sad.
Jeg bed mig nervøst i læben.
Tænk nu hvis jeg ikke var god nok som stylist?
Hvis jeg bare blev sendt hjem igen lige med det samme?
Ej nej, det må bare ikke ske!
Altså jeg ved godt jeg kun skulle være stylist idag, og imorgen, men at bliver sendt hjem efter 3 timer eller noget ville sgu ikke være fedt..
"Mor, jeg er nervøs.." fik jeg sagt.
Jeg vil ikke sige jeg blev i tvivl om jeg ville, men jeg var SÅ bange for at der ville gå noget galt.
Min mor smilede blidt til mig, og aede mig på kinden.
"Det skal du ikke være skat. Du er skide dygtig!" sagde min mor og rodede lidt i mit hår.
Jeg smilede bare til hende, og steg ud ad bilen.
Min mor og lillesøster fulgte mig op til indgangen, hvor der stod to mænd i sort og hvidt jakkesæt.
Jeg følte mig helt fame nu.
Nej, egentlig ikke..
"Jeg skal være stylist her idag? Mit navn er Josephine" fik jeg sagt til de to mænd.
Jeg regnede med at de vidste hvor jeg skulle hen.
Jeg havde ingen anelse om hvad man sagde, så det blev sagt på en lidt akavet måde..
Men whatever.
De to mænd kiggede på hinanden. 
Eller, de drejede ihvertfald hovedet hen mod hinanden.
De havde solbriller på, så jeg kunne ikke se hvor deres øjne kiggede hen.
"Ja, følg med" sagde den ene mand, og gjorde ligesom tegn til at jeg skulle komme med.
Jeg fornemmede at jeg hellere måtte sige farvel til min mor og lillesøster.
"Vi ses i morgen aften" sagde jeg, og krammede dem begge to.
Jeg gik med de to mænd ind ad den store indgang, og vinkede farvel til min mor og lillesøster.
Vi kom ind i sådan en velkomsthal.
Velkomsthal? Er der noget der hedder det? 
Nå ligemeget.
De to mænd gik virkelig hurtigt, så jeg kunne næsten ikke følge med dem. 
Jeg nåede ihvertfald at blive ret forpustet..
Det kunne måske også have lidt at gøre med at jeg var i liiiidt dårlig form..
Okay, ret meget.
Vi gik hele vejen igennem velkomsthallen, eller hvad det nu hedder, indtil vi kom til en elevator. 
Jeg har aldrig set sådan en sej elevator. Den var lavet af glas, og så var der sådan nogle ringe og linjer over det hele.
Okay, den lyder ikke ret sej vel..
Man skulle nok have været der!

Vi trådte ind i elevatoren, og den ene af mændene trykkede på den nederste knap der var.
-5 stod der på den.
Så vi skulle heeeelt ned i bunden af bygningen.
Der var på en måde ret akavet stemning inde i elevatoren. Ikke en eneste af os sagde et ord.
Elevatoren stoppede pludselig med et bump, hvorefter glasdøren gik op.
Vi kom ud på en laaaang gang, med mindst 1.000 forskellige døre til højre og venstre.
Okay, det var måske en overdrivelse..
Men der var ihvertfald 20 døre på hver side af gangen.
Jeg gik bare bag de to mænd forbi en masse af dørene. 
Pludslig stoppede de to mænd.
Jeg var nød til at gribe fat på væggen, for ikke at vælte ind i dem.
Jose her havde jo ikke lige opfattet at de pludselig valgte at stoppe midt i det hele.
Hvad bilder de sig også lige ind, hva?
Nej okay.. Jose, stop. Du er ikke sjov..

Det var en høj sort dør, med sådan et glasvindue i toppen. Hvilket ikke rigtig gav mening, for der hang en seddel midt på vinduet hvor der stod "Lokale 16". Så man kunne ikke rigtig se ind ad vinduet.
Usmart bygget altså..
Den ene mand åbnede døren ind til lokale 16.
Jeg ville godt have set mig selv da jeg kom ind i det rum. 
For fanden hvor var det dog sejt!?
Til højre var der et køkken, med de nyeste køkkenting, og det var nok 3 gange så stort som køkkenet jeg havde derhjemme.
Hvis man kiggede ligeud, til venstre for køkkenet, var der et lydstudie.
Der var fem stole, hvor der stod en mikrofon foran hver stod. Så stod der også 1 guitar, og nogle højtalere.
Kiggede man videre hen af rummet, var der et badeværelse. Døren stod ikke helt åbent derind til, så jeg kunne kun lige se en vask, og et skab der hang ved siden af vasken.
Foran døren indtil badeværelset, var der en sofagruppe, med 2 sofaer og en stol.
And guess what guys?!
Stolen lignede utrolig meget en massagestol! Omg!
Foran sofaerne stod der to små sorte borde uden noget på.
Og foran bordene stod der verdens største fladskærm!
Er du sindssyg den var stor!
Jeg ville gerne spille fifa på den!
Okay, der var lige et random fact om mig.
Jeg elsker fifa okay?
Ja, super.
Men det der manglede inde i rummet var dem jeg skulle være stylist for? Og hende den professionelle stylist? 
Æh, ja.
"Det er her du skal tilbringe de næste 2 dage. Stylisten skulle gerne komme her om 5 min. Og drengene kommer nok også om ikke ret længe" sagde den ene af mændene.
Hey, drengene?!
Jeg skulle være stylist for nogle drenge?
Please, sig de var bare lidt lækre!
Okay, det er ikke fordi jeg er desperat eller noget. Men når man går på min skole, hvor der virkelig kun går sådan nogle barnlige bumser, er det et helt naturligt håb.
"Slå du dig bare ned indtil de kommer" fortsatte den ene af mændene.

 

*     *     *     *     *

Hej skønne læsere!

Jeg undskylder for at der er gået lidt tid inden dette kapitel. Men jeg har haft en hel masse skolearbejde som skal laves.. Derudover træner jeg 4 gange om ugen i 3 timer ad gangen, så det går meget af min tid også med.
Ved godt det ikke er nogen undskyldning, men jeg vil prøve at skrive så tit som muligt!
Selvfølgelig kun hvis i gider at læse historien. Så vil I ikke være skønne, at give noget feedback, og skrive om i gerne vil have at jeg fortsætter historien?

Jeg undskylder meget for tastefejl, stavefejl, kommafejl osv.. Men i behøver ikke at kommentere på det, tak :)

Så må i også meget gerne linke nogle af jeres fanfictions i kommentaren!
Jeg vil elsker at læse nogle af jeres historier.

Så tror jeg ikke der er meget mere at sige?
Vi ses. Knus Jose ❤



 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...