Story of my life // Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Josephine er en 16-årig pige, som bor i London med sin mor, Anne, og lillesøster, Sophie. Hun er en helt normal pige, som går i skole som alle andre. I det hele taget er der intet unormalt ved Josephine.

Josephines største drøm er at blive stylist, og hvad mon der sker når hun får chancen for at blive stylist for fem drenge?

31Likes
15Kommentarer
2195Visninger
AA

12. Kapitel 12.

Jeg var fuldstændig oppe at køre!
Overvej lige at jeg skulle med One Direction på verdensturné i 10 måneder!
Omg.
Eller, det var jo så ikke sikkert at jeg skulle.
Hvad ville min mor ikke sige, når jeg ringede og spurgte hende om lov?
Jesus, det ville jeg slet ikke tænke på.
Jeg forsøgte at nyde min morgenmad så stille som muligt.
Men tanken kørte konstant i mit hovede..
Jeg måtte finde ud af en god måde at spørge min mor på.
Og gerne hurtigt.
Jeg blev hentet i aften efter drengenes show.
Oh god manner.

Da vi alle var færdige med at spise, gik vi op mod vores værelser igen.
Vi kørte alle 6 i elevatoren sammen.
Jeg stod stadig og tænkte som en gal på hvordan jeg skulle spørge min mor.
"Nå Josephine, ringer du selv til din mor, eller skal jeg ringe?" spurgte Amanda.
Say what?
Ville hun ringe til min mor for mig?
Min mor havde jo helt klart meget mere respekt for Amanda end mig.
Men nej..
Jeg er sikker på min mor ville sætte pris på hvis jeg selv ringede og spurgte hende.
Eller..
Sætte pris på ved jeg ikke om hun ville.
Hun ville nok få verdens største chok når jeg spurgte hende.
"Nej, jeg skal nok få ringet til hende om lidt" sagde jeg og bed mig i læben.
Okay, det lyder sygt dramatisk det her..
Jeg skal nok få ringet til min mor, inden det er for sent!
Aha, ikke sjovt Jose..
Jeg var nervøs okay?!
Så er min humor altså ikke lige den bedste.
Okay, det er den aldrig..
Whatever.
Da vi gik ud af elevatoren, gik vi alle bare ind på hver vores værelse.
Jeg satte mig i sengen, og tog min mobil der lå på natbordet ved siden af.
Jeg låste den op, og gik ind på kontakter.
Jeg scrollede ned af, til jeg kom til kontakten "Mor ❤"
Jeg sank en klump.
*Bank bank* lød det fra min dør.
Fuck man.
Hvem skulle absolut forstyrre mig lige nu?
Argh altså.
"Kom bare ind" råbte jeg og låste min mobil igen.
Jeg smed mig tilbage i sengen.
Døren åbnede sig, og Harry trådte ind.
"Hej" sagde jeg bare og pustede lettet.
Godt det bare var ham.
Okay, det lød som om vi bare var totalt "best freinds"
Men jaja, i ved hvad jeg mener.
"Har du snakket med din mor?" spurgte Harry, og satte sig i min seng.
"Ja Harry. Jeg er kommet ind på mit værelse for 1 minut siden, og jeg har allerede snakket med min mor" sagde jeg, og lukkede øjnene.
Der blev helt stille.
Fuck. 
Han forstod ikke min ironi.
"Mærk ironien" sagde jeg og satte mig op.
Harry sagde stadig ikke noget.
Fuck da det.
Så fik jeg også lige ødelagt det øjeblik med min akavethed.
Ugh!
"Nårh, ja okay. Men.. Ved du hvad du vil sige?" spurgte Harry, og kiggede på mig.
Jeg rystede bare på hovedet..
"Jeg får ALDRIG lov til at være væk hjemmefra i 10 måneder" sagde jeg og slog min hånd ned i madrassen.
Harry rynkede på næsen, og kløede sig på næsen.
Aw, hvor var han sød!
"Jeg forstår godt hvis du får et nej. Altså, det er jo ret vildt at rejse rundt med popstjerner i hele verden" sagde Harry.
Okay, lyd lige lidt mere selvglad?
Omg altså, hvor berømt tror han lige han er.
Eller vent..
Han er verdensberømt.
Jeg var bare ikke lige så vant til at snakke med popstjerner..
"Okay, det skulle ikke lyde selvgladt vel?" sagde Harry og begyndte at grine.
Godt han selv kunne høre det.
Jeg flækkede af grin.
Så meget at jeg væltede ned på ryggen igen.
Så lå jeg der igen.
I min seng og gloede op i loftet.
Akavet alligevel når Harry sad ved siden af mig.
Jeg overvejede om jeg skulle sætte mig op igen.
Men inden jeg nåede det, lå Harry ved siden af mig.
Aw.
Han tog min hånd.
"Jose, ring til din mor. Jeg ved hun siger ja!" sagde Harry og kiggede mig i øjnene.
De grønne øjne der. Uh!
De ord gav mig faktisk mod til at ringe.

Vi satte os begge op, og jeg tog min telefon.
Jeg låste den op, og den stod allerede på min mors nummer.
Jeg kiggede på Harry, som bare nikkede.
Jeg tog en dyb indånding, og trykkede på hendes nummer.
Jeg tog mobilen op til mit øre.
Hold kæft hvor var der dog mange af de skide bib-lyde!
Argh, tag den nu mor!
"Hej Jose! Går det godt?" lød det i røret.
"Hej mor. Ja det går vildt godt! Det er SÅ fedt, og alle er SÅ søde!" sagde jeg.
I ved, for at gøre hende i godt humør.
Harry sad bare og smilede.
"Men er det ikke først i aften du skal hentes? Eller hvorfor ringer du?" spurgte min mor.
Jeg bed mig i læben.
"Jo, først i aften. Men mor der er lige noget jeg skal spørge dig om." sagde jeg og tog en dyb indånding igen.
"Ja, hvad er det skat?" sagde min mor.
"Amanda har spurgt om jeg vil tage på turné med dem" sagde jeg.
Jeg kunne ikke sige andet i det øjeblik. 
Jeg måtte lige vente med at sige at det var i 10 måneder..
"Hvor længe?" var det første min mor spurgte om.
"Og hvorhenne?" fortsatte hun.
Jesus. Det var nu.
Jeg var nød til at fortælle hende det.
Harry tog fat i min hånd, og jeg holdte bare fast.
"Deres verdensturné. I 10 måneder" sagde jeg.
Der blev helt stille i røret.

 

*     *     *     *     *
Hej skønne læsere!
Tusind tusind tak for de over 300 visninger!
Der er egentlig ikke så meget andet at sige?
Så vi ses i næste kapitel.

Knus Jose 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...