Story of my life // Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Josephine er en 16-årig pige, som bor i London med sin mor, Anne, og lillesøster, Sophie. Hun er en helt normal pige, som går i skole som alle andre. I det hele taget er der intet unormalt ved Josephine.

Josephines største drøm er at blive stylist, og hvad mon der sker når hun får chancen for at blive stylist for fem drenge?

31Likes
15Kommentarer
2199Visninger
AA

11. Kapitel 11.

Vi gik over mod elevatoren sammen.
Ingen af os sagde rigtig noget til hinanden.
Men det var overhovedet ikke akavet?
Det havde jeg ellers regnet stærkt med.
Altså, jeg vidste jo godt at vi havde fundet ud af det hele, men altså..
Vi trådte begge to ind i elevatoren.
"Jose?" sagde Harry pludselig, og kiggede på mig.
Fuck..
Nu skulle jeg nok få det gjort akavet.
Oh god..
"Ja?" svarede jeg bare.
Inde i mit hovede tænkte jeg bare sådan, "Fuck. fuck, fuck"
"Øh, nej det ligemeget" sagde Harry så, og kiggede hurtigt væk fra mig.
What?
Der gik nærmest panik i hans stemme.
Okaaay, og hvad skulle det så betyde?
Jeg HADER når folk skal til at sige noget, og så bare trækker det tilbage igen.
Argh, jeg hader hader hader det!!!
"Nej, hvad var det?" sagde jeg og smilede til Harry.
Det røg bare ud af munden på mig.
Egentlig betød det ikke så meget hvad det var han ville sige, men det var bare min nysgerrighed der tog magten over mig.
Harry bed sig i læben, mens han smilede.
Det lignede nærmest at han skulle til at smile.
"Æh, jeg må ikke sige det. Du finder ud af det" sagde Harry, og kiggede fortsat ned i gulvet.
Ej, helt ærligt!
Hvad bilder han sig lige ind.. Jeg vil vide det.
Nu!
Turen i elevatoren føltes meeeeget lang.
Men endelig nåede vi stueetagen.
Vi fulgtes igennem receptionen, og gik ind i spisesalen.
De andre drenge og Amanda sad allerede ved et bord sammen.
Typisk mig at komme som den sidste.
Men jeg kom i det mindste ikke alene..
Så gik det nok.
De havde holdt to pladser til os.
Ingen af dem var gået igang med at spise endnu.
Ej hvor pinligt jo!
Så havde de bare siddet og ventet på os.
"I kunne da bare have begyndt at spise" sagde jeg.
I ved, bare for at være lidt høflig..
"Nej da, vi venter altid på hinanden" sagde Louis, og klappede Harry på ryggen.
Awww, Larry moment!
Okay, lidt random, men det var altså det første jeg tænkte.
Jeg smilede bare.
"Nå skal vi gå igang?" spurgte Amanda og lagde en hånd på min og Liams skulder.
Jeg kiggede op på den ekstremt store morgenmadsbuffet der var.
Oh god, HEAVEN! 
Jeg elskede det her hotel. 
Helt seriøst..
Der var SÅ meget mad jo!
Jeg kiggede over på Niall.
Ren refleks, når det havde noget med mad at gøre.
Han sad bare med åben mund, og hans øjne lyste bare af glæde!
Vi rejste os op, og gik op mod buffeten. 
Jeg havde INGEN anelse om hvad jeg skulle tage.
Der var mindst 100 forskellige ting!
Ej okay, ikke helt.
Men der var meget, okay?
Jeg endte med at tage lidt af det meste.
Det så ret voldsomt ud, da jeg kom tilbage til bordet, hvor de andre allerede sad, og ikke havde taget nær så meget.
Lige pånær Niall. 
Han havde nok dobbelt så meget som mig på sin tallerken.
"Nå, det da godt at have en pige med god appetit!" sagde Amanda og lagde igen sin hånd på min skulder.
Øh, hvordan skulle man lige tage det?
Hun fik det godt nok til at lyde som om det var godt, men altså jeg tog det ikke som et kompliment..
Men man kunne altså ikke se på mig at jeg spiste så meget.
Eller, det synes jeg ikke selv.
Harry sad helt stille ved siden af Louis.
Gad vide hvorfor han ikke sagde noget?
Faktisk var der ingen der sagde noget.
Drengene og Amanda sad bare og kiggede lidt rundt på hinanden.
Jeg følte lidt at de havde en eller anden intern joke kørende, som jeg ikke kendte..
Yes, that was pretty awkward.
Amanda hostede, og gjorde ligesom tegn til at hun skulle til at sige noget.
Endelig! 
Noget der kunne bryde stilheden.
"Josephine, drengene og jeg har snakket om noget" sagde Amanda.
Yes manner!
Nu fandt jeg nok ud af hvad det var Harry ville have sagt.
Wuhu *Jazzhænder*
Nej, okay..
"Vi synes du klarede det så godt til koncerten igår, så vi tænkte på om du ville fortsætte som stylist på hele drengenes tour?" sagde Amanda, og lænede sig tilbage i stolen.
OMG SAY WHAAAAT?!
Mine øjne blev kæmpe store, og min kæbe faldt ned.
Jeg anede ikke hvad jeg skulle svare i det øjeblik!
"Ja! Det vil jeg VIRKELIG gerne!" fik jeg sagt, mens jeg var helt rød i hovedet af begejstring.
Harry kiggede op på mig.
Han smilede til mig.
Aw, søde Harry dog.
"Det lyder godt. Vi får snakket med din familie senere" sagde Amanda og smilede til mig.
Fuck.. Det havde jeg sgu ikke lige tænkt over..
Min mor ville ALDRIG give mig lov til at rejse rundt i hele verdenen i 10 måneder..

 

*     *     *     *     *

Hej skønne læsere!
Jeg vil egentlig bare sige tusind tusind tak for de over 200 visninger!
Det betyder rigtig meget.

I må meget gerne "reklamere" for historien til jeres venner! 
Men igen, tusind tak!

xoxo. Jose ❤


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...