Story of my life // Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2013
  • Opdateret: 17 jan. 2014
  • Status: Igang
Josephine er en 16-årig pige, som bor i London med sin mor, Anne, og lillesøster, Sophie. Hun er en helt normal pige, som går i skole som alle andre. I det hele taget er der intet unormalt ved Josephine.

Josephines største drøm er at blive stylist, og hvad mon der sker når hun får chancen for at blive stylist for fem drenge?

31Likes
15Kommentarer
2213Visninger
AA

10. Kapitel 10.

Næste morgen vågnede jeg ved en bankelyd på min dør.
Jeg var sygt træt, så jeg opfattede det ikke som vigtigt..
"Det sgu nok bare mig der hører syner.." sagde jeg til mig selv.
Jeg lagde mit hovede hårdt ned i puden igen.
*Bank bank bank* lød det igen på min dør.
Okay, der VAR en der bankede.
Jeg rejste mig op.
Super.
Jeg havde stadig min jumpsuit på.
Jaja, det gik sgu nok.
Jeg gik over og åbnede døren.
Det var Amanda.
"Godmor.." sagde hun.
Mere nåede hun ikke at sige, før hun gav mig elevatorblikket.
"Æh, ja. Godmorgen" svarede jeg og grinede.
"Hvad er det dog du har på pigebarn?" spurgte Amanda, og var lige ved at flække af grin.
Jeg kiggede ned ad mig selv.
Så slemt var det da heller ikke.
Var det?
Jeg grinede bare.
Jeg regnede ikke med at hun forventede et svar.
Hun kunne jo godt se hvad jeg havde på, ik?
"Vi skal mødes om 20 minutter nede i spisesalen" sagde Amanda, og holdte sit grin lidt tilbage.
20 minutter!?
Okay nej.. Ingen panik. 
Jeg brugte ikke mere end 15 minutter på at gøre mig klar.
"Det er iorden" sagde jeg, og smilede venligt. 
Amanda vendte om, og forsvandt ned ad gangen.
Jeg lukkede døren, og rodede min taske igennem efter tøj.
Nej..
Nej..
Nej..
Jeg kunne ikke finde noget tøj der passede mig.
ARGH!
Sådan noget kunne virkelig gøre mig sur!
Dér var det!
Jeg tog et par stramme, sort og hvid stribede jeans på, og en sort blød strik.
Uhm, det var nok et af mine yndlingssæt.
Jeg fandt nogle strømper, og satte kursen ud mod badeværelset.
Jeg kiggede mig i spejlet.
Kæft, hvor var jeg egentlig morgengrim?
Så kom jeg i tanke om at min toilettaske stadig lå i min taske..
Så jeg måtte gå heeeele vejen ud af badeværelset for at hente den.
Okay, der var egentlig ikke særlig langt..
Men det føltes altså som flere kilometer når man var træt.
Jeg bukkede mig ned for at samle tasken op.
Bum!
Så lå Josephine på gulvet.
Ligeså lang jeg var lå jeg hen ad gulvet.
"Av, for satan!" råbte jeg lidt for højt.
Jeg prøvede at rejse mig op.
Det var faktisk ret svært..
Jeg lå med det ene ben nede i min taske, og en arm op ad væggen.
Ja, i kan regne ud at det har set lidt sjovt ud..

Da jeg kom på benene, tog jeg min toilettaske, og trampede ud på badeværelset.
Jeg smed den på et lille bord der stod derude.
Jeg var ligeså morgengrim som før..
Mit fald havde ikke gjort mig smukkere.
Som om jeg havde regnet med det..
Hahaha!
Jeg tog noget vand i mine hænder, og plaskede det i hovedet.
Jeg fortsatte over til et håndklæde, og tørrede vandet af igen.
Så gik jeg tilbage til spejlet.
Det havde hjulpet lidt med noget vand i ansigtet.
Men det var sgu meget lidt..
Jeg rodede i min taske efter min tandbørste.
God damn..
Jeg havde glemt den skide tandbørste!
Jeg kunne se den for mig.
Ligge hjemme på mit eget badeværelse, og grine ad mig.
Okay, en tandbørste kan ikke grine..
Glem det.
Nu var jeg sur.
"Ugh!" sagde jeg surt til mig selv. 
Jeg rodede videre i min taske efter en concealer.
Ej hvor flot Jose, den havde jeg husket!
Så dygtig jeg er..
Nej..
Jeg proppede noget concealer i mit ansigt.
Under øjnene, lidt i panden, og under næsen.
Så fandt jeg min pudder frem, og tog lidt i mit ansigt.
Pludselig så jeg ikke så træt ud længere.
Omg, that was a kind of magic!
Okay, det var det egentlig ikke.
Eller jo lidt?
Jeg fandt min benefit mascara, og tog et lag på.
Ikke specielt meget, for jeg havde på fornemmelsen, at mit fald havde taget en del tid fra mig.
Jeg forlod badeværelset, og gik ud til det store spejl på mit værelse.
Jeg børstede mit hår.
Jesus, jeg havde sgu også mega morgenhår!
Ligemeget.
Jeg greb min mobil som havde ligget til opladning i løbet af natten.
100% strøm.
Fuck ja!
Det var virkelig bare det bedste når ens mobil var fuldt opladet.
Jeg gik ud af min dør, og låste døren indtil værelset.
Da jeg stod og fumlede med nøglen, kom Harry gående.
"Godmorgen" sagde han, og kiggede mig i øjnene.
Jeg smilede til ham.
"Godmorgen Harry" sagde jeg.
Han kiggede stadig på mig.
Nårh! 
Han ventede på mig.
Jeg stod stadig med nøglen i døren..
Det var så typisk mig.
Altid så pisse akavet at være i nærheden af.
"Hvad lavede du her til morgen? Jeg kunne høre nogle bump inde fra dit værelse?" spurgte Harry, og smilede til mig.
Fuck da det..
Han havde hørt mit fald..
Argh..
"Æh, det vil du slet ikke høre.." sagde jeg bare og var ved at flække af grin, over tanken om mig selv der vælter.
"Nå okay" sagde Harry bare og fniste.
Vi begyndte at gå ned mod spisesalen.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...