Not another love story

Victoria er 17 år, og bor i London med sin mor og søster. Hendes mor er alkoholiker og der for er Victoria og hendes storesøster (Angie), på 19 år meget tætte. deres far er forsvundet, og ingen har set ham i 13 år.

Da Victoria har været ude at shoppe med sin søster, er de på vej med bussen hjem. Victoria taber sin vand flaske og den triller ned i den anden ende af bussen. Vic (Victoria) løber efter den mens at hun griner med sin søster. da hun er skal lige til at hoppe ud efter den bliver den stoppet af en fod...

5Likes
2Kommentarer
396Visninger
AA

3. ups...

Jeg skulle i skole i dag men jeg pjækkede. Jeg havde sagt til min mor at jeg var syg, det var jeg vel egentlig også lidt. Jeg sad og så the Vampire Diaries, da jeg pludselig blev sulten, lidt underligt men jeg var sulten. Jeg blev enig med mig selv om at jeg tog på Joe and the Juice. Jeg tog min pung min, uld cardigan og gik der ned. Der var ikke så langt, og jeg havde brug for noget luft. Det tog mig omkring ti min. At gå der ned. Jeg bestilte en sandwich og en juice. Det tog noget tid men da jeg fik den skulle jeg til at gå udenfor. Jeg skulle ligge mit kort ned i min pung, så jeg så mig ikke rigtig for, hvilket resulterede i at jeg gik direkte ind i en anden person som vist heller ikke så sig for. Jeg er virkelig klodset, så jeg tabte min juice ud over personens trøje. Jeg nærmest skreg, og da jeg kiggede op skreg jeg igen. Personen jeg lige havde tabt in juice ud over, var selvfølgelig den jeg havde mindst lyst til at se. Zayn. Hans brune varme øjne afslørede hurtigt at han, af en underlig grund virkede glad for at se mig igen. Jeg var i chok, jeg rykkede mig ikke i et halvt minut. Jeg stirede bare direkte ind i hans brune smukke øjne. Jeg rystede mig selv ud af min trance, og ud i virkeligheden. Han begyndte at grine en lille smule, og jeg skulle lige til at grine med ham, men da jeg kom i tanke om hvem han var. Det var ham der havde knust mig, og ham der havde ødelagt mit liv. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg kunne jo ikke bare flippe ud på ham nu. Men jeg kunne jo heller ikke bare gå. ”undskyld, det er jeg virkelig ked af, men jeg bliver nød til at gå nu” jeg tog 200 kr. i min pung og gav dem til ham. ”Her køb en ny, undskyld” jeg gik uden om ham men blev stoppet, da han tog fat om mit håndled. ”Vic, ring til mig” han rakte mig et lille stykke papir. Det var hans visit kort. Jeg kiggede ham i øjnene og gik.

Hvad skulle jeg gøre! Han ville snakke, men om hvad. Ville han prøve at gøre det godt igen, for det kunne han ikke. Aldrig! Det han gjorde mod mig var utilgiveligt. Helt klart. Jeg ville ringe, men han kunne ikke blive tilgivet. Men jeg ville vente nogle dage, bare for at irritere ham lidt.

 

”Vic, er det dig?” ”Øhm, ja, hvad vil du?” svarede jeg så bestemt som jeg kunne. Det var svært og jeg ved heller ikke hvor godt det gik. Jeg havde ikke snakket med ham i tre år. ”Vic, tilgiv mig! Det jeg gjorde var forfærdeligt!” han nærmest råbte det, som om jeg var døv. ”Zayn, du ved jeg ikke kan tilgive dig, jeg var ved at tage mit eget liv!” jeg sagde det ud af ingenting. Det var ikke meningen at Zayn skulle vide hvad jeg var ved at gøre. Jeg ville ikke have ham til at vide hvor svag jeg var. ”Jeg vidste ikke det havde gjort så ondt på dig. Jeg troede at du ville have mig til at følge min drøm.” han lød bekymret. Jeg græd, og jeg er glad for at vi ikke tog den face to face. ”Vic, vil du ikke godt møde mig i morgen, i parken?” Jeg ville ikke møde ham. Jeg vidste jeg ville græde, og det kunne han ikke se. ”Jo, men jeg skal i skole, så kl.16 i parken” snøftede jeg. Bare han ikke hørte det. ”tak Vic, vi skal nok få det til at fungere, vi ses” ”Vent nej!” råbte jeg men han havde allerede lagt på. Hvad mente han med at få det til at fungere?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...