I can't be changed - Zayn Malik - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Cat er en meget indelukket pige. Hun er mest for sig selv, og har det meget svært med at lukke folk ind i hendes liv. Men da hun møder Zayn Malik, ændre tingene sig lidt. Hun fortæller ham ting, som hun aldrig har fortalt nogen som helst om. Hun er bare ikke helt åben over for ham, hvilket han heller ikke er for hende, så mon det nogen sinde kan udvikle sig?

10Likes
2Kommentarer
957Visninger
AA

17. Trust..

Det at sige farvel til Zayn var nok noget af det mest hjerteknusende jeg havde prøvet i rigtig lang tid.

Han var lige steget på flyet, og jeg savnede ham. Meget.

Jeg var på vej hjem i en taxa, og glædede mig nu mest bare til at kunne komme hjem og tude. Det havde jeg brug for. Bagefter ville jeg begynde på min ’mission’. Glemme ham, og komme videre. Finde et job, så jeg kunne betale huslejen. Jeg ville nok snart få en sidste advarsel..

***

Der var gået tre dage, og jeg var begyndt for 2 dage siden med at prøve på at glemme ham. Det gik ikke så godt, men det skulle virke.

Zayn havde ringet den første aften, og jeg var lykkelig over det. Men jeg blev nødt til at bede ham om at lade vær. Jeg sagde at jeg ikke ville få tid, da jeg havde en stor opgave, og jeg blev nødt til at bruge al min tid på den.

Jeg kunne tydeligt høre at han blev skuffet og ked af det. Jeg hadede mig selv for at gøre det mod ham. Jeg hadede bare at se ham være uglad.

Er der overhovedet noget der hedder det? Nevermind.

Men jeg gjorde det, og nu har jeg ikke snakket med ham i tre dage.

Jeg havde også fundet et arbejde. Ikke noget særligt, bare den lokale Mc. D.

Wee..

 

Efter en uge, var jeg godt træt. Havde ikke lavet andet end at arbejde. Men kun fordi den husleje skulle betales.

Jeg var begyndt at være kold igen. Havde efterhånden set at folk prøvede at kigge forbi det pink hår og facaden, men det gjorde de ikke særlig godt. Piercingerne og håret distraherede dem sikkert, men what ever..

 

”Hej,” sagde med en lidt ligeglad stemme. ”Velkommen til Mc. Donald. Hvad skal skulle det være?” Og sådan fortsatte det hele dagen ude ved drive in.

 

Jeg ville begynde at træne. Jeg var så fed, så dellerne hang jo nærmest ud over mit tøj.

Jeg løb hver dag, prøvede at skære ned på mit mad forbrug. Jeg syntes selv jeg spiste ALT for meget..

 

Det blev ved i to uger. Løbe, arbejde, træne, spise, løbe. Hver dag. Men det var som om jeg bare blev mere sløv. Havde næsten ingen energi, men jeg pressede mig selv. Jeg ville være tynd, om det så skal krave at jeg træne i flere år!

 

En dag da jeg lige var kommet hjem fra arbejde, og skulle til at tage en løbetur, ringede min mobil.

Zayn..?

 ”Hej.” sagde jeg da jeg tog telefonen op til øret.

”Cat?” Hvorfor lød han så.. sur? ”Øh, ja. Er der noget galt?” spurgte jeg underligt. ”Nej, ikke andet end at min kæreste lyver mig lige op i fjæset!” ”Hvad snakker du om?” spurgte jeg. ”Du går jo for fanden ikke i skole, Cat. Du arbejder på Mc. Donald. Hvorfor fanden har du ikke sagt noget?”

Say whaaat!?

”Hvordan ved du det?” spurgte jeg flabet. Selvom jeg hellere ville lyde hård.

”Det står overalt på nettet, Cat! Med billeder af dig, og alt. Overskrifter der siger; ”Cat Williams, Zayn Maliks kæreste arbejder på Mc. Donald.” eller; ”Cat Williams Anoreksi, på grund af kæresten, Zayn Malik.”

Troede du helt seriøst ikke at jeg ville finde ud af det, Cat? Hvorfor fanden løj du om skolen?”

Jeg var mundlam. Der havde været paparazzier overalt, uden at jeg havde opdaget dem. De havde taget billeder og sat en løgn på dem. Nu ligger de jo så overalt på nettet, så hele verden kan tro Zayn har noget det at gøre.

”Jeg har ikke anoreksi!” var det eneste der røg ud af min mund.

”Cat, jeg kan sq da for helvede se at du ikke er andet end skind og ben! Hvad fanden sker der for dig?” ”Zayn du har læst om løgne! Det er slet ikke sådan!” ”Men hvorfor arbejder du så på Mc. Donald?”

Ups..

”Jeg gik ud,” prøvede jeg, men han kunne jo høre på mig at jeg løj. ”Cat, lad nu vær med at lyv! Jeg ved sq da godt at du aldrig har været på den skole, du har snakket om.”

Der var en ubehagelig stilhed, inden Zayn sagde: ” Ved du hvad, hvis det skal være på den måde, gider jeg ikke.”

”Hvad?” spurgte jeg, og kunne mærke tårerne presse sig på.

”Jeg gider ikke hvis du skal lyve for mig. Du har løjet for mig hele tiden, og jeg kan tydeligvis ikke stole på dig.”

”Zayn hvad snakker du om?” spurgte jeg, selvom jeg udmærket godt vidste det. Han slog op med mig.

”Det er slut, Cat. Jeg slår op.”

Og med de ord, lagde jeg på. Uden at sige farvel eller noget. Jeg gad ham ikke mere. Han havde lige ødelagt mit liv, ved at råbe af mig i telefonen.

***

 

Zayn’s synsvinkel;

”Det er slut, Cat. Jeg slår op.”

Efter det kom der en bib lyd. Hun lagde på.

”Hey mand,” sagde Louis og lagde en hånd på min skulder. ”Vær ikke så hård imod hende.” ”Det kan være lige meget nu,” svarede jeg. ”Hun lagde på.”

Han kiggede mig sørgmodigt i øjnene, og vidste udmærket godt hvorfor. Jeg havde ikke bare gjort det forbi mellem hende og mig. Jeg havde også gjort det forbi mellem hende og dem. Drengene.

 

*en uge senere*

Cat’s synsvinkel;

Smerten i armen var hård, og det sveg. Men det var en god smerte. Den fik smerten i mit hjerte til at forsvinde.

Blodet trillede lydløst ned ad min arm. Den arm, som skulle bære arene fra mit knuste hjerte.

Jeg sad på badeværelse gulvet, og snittede med et barberblad et Z i armen.

Begyndelsen på et navn, som skulle være et ar for altid.

Jeg var ikke mig selv mere. Det ville jeg aldrig blive. Den gamle Cat var væk, og i stedet er en ny og mere ensom Cat trådt frem.

Det var en uge siden Zayn slog op, men smerten ville ikke forsvinde. Den ville ikke komme over ham. Jeg ville ikke komme over ham.

Han havde været mit alt. Mit liv. Jeg havde intet end ham. Og nu var han væk.

Gad mig ikke mere.

Jeg snittede hans navn ind i min arm, og lod blodet trille ned. Mine sår græd blod på grund af ham.

Jeg havde sagt arbejdet på Mc. D op. Jeg gad det ikke mere. Faktisk gad jeg slet intet mere. Alt var fucked up, og jeg kunne virkelig ikke andet end at cutte på badeværelset.

Jeg spiste ikke mere. Jeg havde ingen appetit, så det blev ikke særlig meget mad jeg fik ned om dagen.

Jeg var svag, og mine knogler var tydeligere end for bare 4 dage siden. Mine ribben og rygsøjlen var tydeligere, og kunne ses gennem mit tøj. Men jeg var ligeglad.

Jeg var faktisk pænt ligeglad med alt. Mit udseende, økonomi, livet.

Det var nytteløst, og havde ingen værdig.

 

Louis’ synsvinkel;

”Zayn for helvede! Du kan sq da ikke lade blive ved. Hun er helt ude af den, og sidder bare og glor på det, uden at gøre noget.” Sagde jeg alvorligt til Zayn. Han kiggede tomt på mig, og sagde: ”Hvad skulle jeg gøre?”

”Rejs dog hjem til hende, og snak det hele igennem. Hjælp hende.” sagde Niall pludseligt, som ellers bare havde siddet hende i hjørnet og gloet ned i sin mobil.

”Zayn ved du overhovedet hvad for et liv hun har haft? Og hvad hun har nu?” spurgte Liam. Han så trist ud, men det var også klart. Hun var hans bedste veninde, når det kom til stykket. Vi holdte alle sammen af hende, men Liam og hende havde et specielt bånd. De havde ligesom nogle ting til fælles, havde han sagt.

Han havde ikke sagt hvilke, men det var ikke så svært at regne ud, at det havde været noget dårligt.

Men Zayn sad bare og gloede på de forsider hun var kommet på de sidste par dage. Man kunne se hendes knogle, og hun rendte af en eller anden underlig grund, kun rundt med langærmede bluser. Vejret skulle ellers være fint nok til t-shirt og sådan, havde Eleanor sagt. Sikkert bare et tilfælde…

”Zayn kom nu.” prøvede Harry, som nu var kommet med ind i samtalen. ”Hvad?” spurgte han fraværende. Harry gik med faste skridt hen til Zayn og daskede ham en ordentlig én. ”Av for fuck i helvede!” råbe Zayn op. Fik jeg sagt det var en slags lussing? ”Nu er du vågen!” sagde Harry med et stort smil. Zayn gav ham dræberblikket men kom så til sig selv, og rystede på hovedet.

 

Zayn’s synsvinkel;

”Det nytter jo ikke.” sagde jeg højt og hamrede den ene hånd hårdt ind i væggen. En smerte brød på gennem min arm som et stød, men jeg var faktisk røv ligeglad.

”Zayn tag dig nu sammen, mand!” sagde Niall højt. Jeg kiggede hårdt på ham, og han satte sig ned, med blikket rettet mod jorden. Det var jo ikke min mening at såre dem. Jeg hadede at se dem såret. Men lige nu var jeg bare så pissed.

”Undskyld Niall,” sagde jeg lidt efter. Jeg satte mig ned ved siden af ham. Han kiggede lidt efter op på mig med et lille skævt smil. ”Det gør ikke noget, men jeg hader bare når folk skændes. Især folk jeg kan lide. Zayn, tag nu hjem til hende, snak det igennem og tag tilbage igen når du er klar. Hun har brug for dig.” Han kiggede på mig med alvorlige øjne, men også lidt bedende.

Han ville virkelig gerne have at vi fandt ud af det sammen. Men det var jo for sent nu. Jeg havde slået op. Nu ville det bare virke åndsvagt at tage hjem til hende. Hun hadede mig nu.

Men det var ikke derfor jeg ikke tog hjem til hende.

Jeg kunne bare ikke klare det mere. Hun holdt altid et eller andet skjult for mig, men jeg kunne aldrig finde ud af hvad.

Jeg følte ikke rigtigt at jeg kunne stole på hende. Hun havde løjet. Og det var sikkert ikke første gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...