I can't be changed - Zayn Malik - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Cat er en meget indelukket pige. Hun er mest for sig selv, og har det meget svært med at lukke folk ind i hendes liv. Men da hun møder Zayn Malik, ændre tingene sig lidt. Hun fortæller ham ting, som hun aldrig har fortalt nogen som helst om. Hun er bare ikke helt åben over for ham, hvilket han heller ikke er for hende, så mon det nogen sinde kan udvikle sig?

10Likes
2Kommentarer
996Visninger
AA

15. The hospital. Again?!

”I’m sorry if I say I need you,

But I don’t care, I’m not scared of love.

‘Cause when I’m not with you, I’m weaker.

Is that so wrong?

Is it so wrong?

That you make me strong.”

 

Sådan lød det, da jeg kom ind af døren til studiet.

Jeg havde ’lovet’ Niall at komme over med noget mad, fordi det der var i studiet, var blevet for gammelt.

”So baby ho-old on, to my heart.

Need you to keep me from falling apart.

I’ll always ho-old on,

‘Cause you make me strong.”

Sang Zayn, mens han kiggede mig i øjnene, da jeg stod lige foran ruden, til det der specielle rum, hvor de synger.

Mit hjerte begyndte at slå hurtigere, og et smil kom automatisk frem på mine læber.

Da de var færdige med sangen kom de hoppende ud af ’rummet’.

Louis sprang lige ind mig, (Ingen misforståelser her) så jeg væltede med røven lige ned i gulvet med Louis ovenpå mig. (Det kan stadig misforstås, men det skal det ikke!)

”Øh.. Hey Lou.” sagde jeg grinende, og skubbede Louis væk fra mig, så jeg kunne komme op og stå.

”Jeg har sådan savnet dig!” råbte han, som om intet var sket, og krammede mig.

Harry var flad af grin, over Zayn’s reaktion på hele. Og han så ikke just glad ud. Men kunne han ikke være ligeglad? Han vidste jo godt at mig og Lou bare var venner.

”Wow mand, slap af.” Sagde Louis hurtigt og tog hænderne op, mens han tog et skridt baglæns, væk fra Zayn og hen mod Niall, som havde hele hovedet nede i posen med mad.

 ”Hey hvad sker der?” spurgte jeg Zayn.

Men i stedet for at svare, tog han bare fat om min arm, og hev mig ud på gangen.

”Er du okay?” spurgte han… bekymret? Og tog min ene hånd, og kyssede den kærligt.

”Hvorfor skulle jeg ikke være det?” spurgte jeg underligt.

”Cat, du faldt lige ned på hovedet med en mands vægt på dig?” ”Ja, og?” Spurgte jeg flabet. ”Det gjorde jo ikke ondt?” jeg kiggede på ham med det ene øjenbryn løftet.

”Søde, man kunne se på dit ansigt at det gjorde pisse ondt.” Og med de ord fra ham, opdagede jeg den værst tænkelige smerte i hovedet.

Mine hænder fløj op, og holdte stramt om mit hoved, som om det ville hjælpe at ’presse’ smerten væk.

”Cat, er du okay?” spurgte Zayn mere bekymret og prøvede at få mig til at kigge op på ham. Men kunne jeg ikke. Smerten var stor, og det gjorde så at jeg knep mine øjne hårdt i.

Jeg lagde i fosterstilling på gulvet, og knep øjnene hårdere sammen i smerte.

”CAT!” råbte Zayn, og de andre kom farende ud på gangen hvor vi var.

”Hvad sker der?” spurgte Niall alvorligt, og mindre forvirret. ”Hun er faldet om.” svarede Zayn panisk. ”Hun er ikke faldet om,” sagde Liam, som sad på hug foran mig. ”Hun ligger og vrider sig i smerte.”

Det gjorde jeg. Virkelig.

Jeg havde ikke lagt mærke til smerten efter faldet, før Zayn nævnte det.”Hjælp mig.” sagde jeg bedende og holdte strammere omkring mit hoved.

Det føltes som om jeg havde fået 10 hammere slået ned på samme tid i mit hoved.

”Ring efter en ambulance.” sagde Liam alvorligt.

 

Zayn’s synsvinkel;

Vi var lige kommet ind på hospitalet, og nu gik det først stærkt.

Lægerne tog imod hende fra ambulancerederne, og kørte hende til skanning.

En sygeplejerske kom hen til os, og viste os ind i til et venteværelse.

Hun spurgte ind til familie til Cat, men det havde hun jo intet af. Jeg fortalte sygeplejersken at jeg var den som havde ’ansvaret’ for hende. Altså hun var 18, men eftersom hun ingen familie havde kontakt med, trådte jeg frem.

 

Louis’ synsvinkel;

Efter at have været på hospitalet i en times tid, begyndte jeg at få det dårligt. Jeg var urolig indeni. Det var jo mig der var skyld i alt det her. Det var mig, som sprang på hende, så hun slog hovedet ned i jorden.

Det var min skyld at Cat var kommet hospitalet igen.

Hun var lige kommet ud, og så bliver hun sendt tilbage med den værste hovedpine. Alt sammen på grund af mig.

Louis Tomlinson. Du er den største idiot i verden.

Kaldte jeg mig lige selv for en idiot? Well, det er jeg vel ogs’.

Zayn hader mig sikkert nu, fordi jeg var skyld i det.

Men det værste er bare at Cat sikkert aldrig tilgiver mig for det her.

                                                                                                                                                                        

Hej mennesker.

I'm back!

Eller i hvert fald for nu. Jeg er stadig ikke færdig med min imagine to my friend.

Men på grund af det tager så lang tid for mig, så skrev jeg lige hurtigt det her.

Mange gange tak, fordi I læser min movella. 

Forretsen;

GLÆDER I JER LIGE SÅ MEGET SOM JEG GØR, TIL MIDNIGHT MEMORIES I MORGEN?! KAN VIRKELIG IKKE VENTE!! <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...