I can't be changed - Zayn Malik - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Cat er en meget indelukket pige. Hun er mest for sig selv, og har det meget svært med at lukke folk ind i hendes liv. Men da hun møder Zayn Malik, ændre tingene sig lidt. Hun fortæller ham ting, som hun aldrig har fortalt nogen som helst om. Hun er bare ikke helt åben over for ham, hvilket han heller ikke er for hende, så mon det nogen sinde kan udvikle sig?

10Likes
2Kommentarer
985Visninger
AA

18. Relax Cat

Jeg skulle til at føre barber-bladet hen mod min hud, da min mobil ringede.

Jeg prøvede at ignorere det, men blev alligevel for nysgerrig. Der var ingen der ringede til mig mere.

Det løb mig koldt ned af ryggen da jeg så navnet poppe frem på skærmen.

Jeg ville trykke afbryd, men fik alligevel trykket på den grønne.

For helvede Cat, altså!

”Hallo?” spurgte den stemme jeg ikke havde hørt i meget lang tid. Den hæse stemme var ikke til at tage fejl af.

”Harry.” sagde jeg svagt. Min stemme var næsten væk fordi jeg havde grædt så meget, skreget ned i min pude, og bare.. jah.

”Cat?” spurgte han igen. ”Er du okay?” spurgte han nærmest bekymrende. Det var ikke fordi vi havde det tætteste forhold til hinanden, så det undrede mig lidt at han ville være bekymret for mig. Lille mig, som alle er fuldstændig ligeglade med.

”Hvad vil du?” spurgte jeg hårdt. Min stemme var stadig svag, men det skulle ikke stoppe mig fra alt det jeg har prøvet at kæmpe mig op mod igen. Min facade. Den skulle op. Ingen skulle ødelægge den denne gang.

”Cat hvad sker der?” spurgte han nervøst.

Ja. Hvad var der egentlig sket?

 

Harry’s synsvinkel;

Jeg besluttede at jeg ville ringe til hende. Godt havde vi ikke snakket særlig meget sammen, men at skulle se Zayn på den måde knuste mig. Det gjorde mig også trist at skulle se hende på den måde i bladene.

Den nåede at ringe fem gange, og jeg skulle til at lægge på, men så kunne jeg høre et snøft.

”Hallo?” spurgte jeg. ”Harry.” sagde en svag stemme som jeg udmærket godt kendte. Det var hende.

”Cat?” spurgte jeg. ”Er du okay?” jeg vidste hun vidste jeg var bekymret. ”Hvad vil du?” spurgte hun hårdt. Jeg vidste der var noget galt, men jeg vidste ikke hvad.

”Cat hvad sker der?” spurgte jeg, men der kom ikke noget svar. ”Cat?” ”Hvad?” spurgte hun mindre irriterende.

”Hvad er der galt?” spurgte jeg. ”Det ved jeg ikke..” sagde hun fraværende. ”Cat, hvad laver du? Hvorfor løj du overfor Zayn? Hvorfor ligner det at du har tabt dig mindst 5 kg? Hvorfor ringer du aldr-” ”Harry!” afbrød hun højt. ”Hvorfor ringer du?” ”Hvad mener du?” spurgte jeg mindre forvirrende. ”Hvorfor ringer du, når Zayn er røv ligeglad med mig?”

Der gik det op for mig.

”Cat. Bare fordi Zayn er vred på dig, betyder det ikke at han er ligeglad med dig. Og hvis han var, så betyder det ikke at vi andre er. Drengene og mig elsker dig jo og det ved du. Eller det burde du vide. Tror du ikke vi ville blive knust hvis der skete dig noget ondt? Den aften vi så side der på gulvet.. Det ramte mig. Og jeg ved at jeg ikke var den eneste der havde det sådan. Hvordan kan du gøre sådan noget overfor Zayn?”

”Fordi han ikke kan lide mig, Harry! Derfor!” nærmest skreg hun ind i telefonen.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Der var tavshed i noget tid, inden hun sagde: ”Undskyld Harry, det var ikke min mening at råbe af dig, men det irriterer mig bare at I ikke fatter det.” ”Hvad mener du med I?” spurgte jeg undrende. ”Liam og mig snakkede sammen for noget tid siden. Han spurgte om jeg ikke elskede ham, men så sagde jeg at det kunne jeg umuligt, når Zayn jo ikke føler noget for mig. Det ligner skuespil. Som om han bare vil væk fra mig, hvilket jeg godt forstår, sååeh..” sagde hun.

”Men Cat,” begyndte jeg. ”Hvis du så hvordan Zayn opførte sig nu, ville du ikke tro sådan. Han kan godt lide dig, men han kan bare ikke klare tanken om hvad du gør ved dig selv. Han har skyldfølelse, og takler det forkert.”

Der var stille i noget tid, og da jeg skulle til at spørge om hun stadig var det, hørte jeg nogle snøft. Hun græd.

”Cat, er du okay?” spurgte jeg bekymret. ”Harry jeg er bare så forvirret. Jeg har virkelig brug for nogen lige nu og her, men der er ingen.” græd hun. ”Jamen så kom over til os. Til mig. Vi savner dig.” sagde jeg.

”Jamen Harry, så bliver han jo bare sur. Han gjorde det tydeligt at han ikke vil have noget som helst med mig at gøre. Han har opgivet mig. Før han overhovedet lærte mig at kende.” sagde hun. ”Hvad mener du? I kender da hinanden ret godt synes jeg.” sagde jeg lettere forvirret. ”Harry, han kender ikke min historie, og ved ikke hvad jeg går rundt og føler. Hvad jeg gennemlever og har gennemgået.” sagde hun.

”Cat.. Vil du ikke nok være sød at komme herhen?” spurgte jeg bedende.

***

Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre. Efter jeg havde snakket med Harry og at han havde bedt mig om at komme til New Zeeland, lod jeg bladet skære ned i mit håndled. Jeg skar lidt i blodåren, men ikke så det var alvorligt. Mit ansigt var rødt og let hævet efter jeg havde grædt i et par timer. Jeg var faldet i søvn, fordi jeg var blevet dehydreret, men jeg havde også grædt i mine drømme. Eller snarer mareridt. Jeg havde ikke haft en eneste god nattesøvn i en uge nu, og jeg var træt af det.

Måske havde Harry ret. Jeg havde brug for at komme væk. Jeg havde brug for at være sammen med nogle mennesker. Men mest af alt havde jeg brug for Zayn. Som ikke gad mig mere..

 

***

 

Jeg sad i flyet med hovedtelefonerne i ørerne, og kiggede ud af vinduet. Jeg prøvede at tænke på noget andet end Zayn, og hvordan han mon vil reagere når han ser mig. Men at kigge ud af vinduet hjalp ikke. Jeg kunne ikke koncentrere mig om ”udsigten”. Det var jo kun den blå himmel, eftersom vi var oppe over skyerne.

Jeg fulgte i stedet bare med i teksten på den ene sang jeg hørte. Den var på replay hele tiden, fordi den virkelig bare gav mening for mig.

Can we pretend that airplanes

In the night sky

Are like shooting stars?

I could really use a wish right now

Wish right now

Wish right now

Efter lidt tid begyndte mine øjne at falde lige så stille i, og søvnen tog over.

Lufthavnen vat stor. Alt for stor til lille mig, men jeg fik da med nød og næppe fundet min bagage, og var på udenfor, så jeg kunne ringe efter Liam og høre om han ville være sød at hente mig.

”Det’ Liam.” lød det i røret efter den havde ringet 2-3 gange.

”Hey Liam, øh.. det mig. Cat.” sagde jeg usikkert. Hvorfor var jeg usikker? Det jo bare Liam.

”Hey, såeh er du landet?” spurgte han.

”Ja øhm, jeg ville hører om du kunne være sød at hente mig måske, fordi jeg kender ikke adressen eller tlf. nummeret til en taxa, sååeh..” svarede jeg.

”Jo selvfølgelig, jeg kører nu. Er det om ca. en halv time så.” svarede han.

”Okay, mange tak.” sagde jeg med et lille smil, selvom jeg jo godt vidste at han ikke kunne se det.

Vi lagde på efter det, og så skulle jeg jo bare dræbe den halve time her i lufthavnen.

Jesus..

 

Liam’s synsvinkel;

”Hey hvad skal du?” spurgte Niall, da han så jeg var på vej ud af døren.

”Til lufthavnen og hente Cat.” svarede jeg og tog mine nøgler. ”Du skal for resten ikke sige noget til Zayn. Ikke endnu. Jeg tror lige hun skal falde til inden.”

”Jaja klart nok, men bare pas på han ikke finder ud af det på en grim måde. Du ved hvordan han har det omkring hende.” sagde han.

”Selvfølgelig. Mangler vi noget på vejen?” spurgte jeg og gik hen mod døren.

”Vi kunne godt bruge nogle flere chips! Der er ikke flere.” svarede han. ”Niall, du har ikke lavet andet end at spise chips hele ugen. Hvad med noget andet, såsom rigtigt mad?” spurgte jeg med grin.

”Tsk..” sagde han. ”Jeg har det fint. Bare køb nogle flere, så skal vi nok komme til det sunde. I morgen.”

Jeg rystede bare på hovedet af ham inden jeg så tog af sted.

Cat’s synsvinkel;

Da Liam endelig kom, efter 3 kvarter faktisk, hoppede jeg hurtigt ind i bilen efter at have smidt min kuffert om i bagagerummet.

”Hey.” sagde jeg. ”Hey søde, hvordan går det?” spurgte han, og gav mig hurtigt et kejtet kram inden han begyndte at køre.

”Tja, altså det kunne vel godt gå bedre.” sagde og gav ham et lille smil, som tegn på at det var okay at han også smilte.

Bare fordi mit liv er totalt fucked up, betyder det jo ikke at alle andre skal være triste eller noget bare på grund af lille miig.

Fjollet siger jeg dig.

 Men mit lille smil mislykkede vidst fordi han sagde bagefter: ”Bare rolig, vi skal nok ordne det hele.” og så gav han min hånd et lille klem.

Hvad skulle jeg dog gøre uden Liam? Han er virkelig bare min bedste ven. Jeg kunne ikke ønske mig noget bedre.

Jo Zayn, men han vil jo ikke mig – Stop dig selv Cat!

 

Efter en køretur på 3 kvarter, standsede bilen endelig foran et meget fornemt hotel.

”Wow, kunne I virkelig ikke finde et dyrere sted?” spurgte jeg sarkastisk, mens jeg kiggede mig rundt lobbyen. ”Tro mig, du vil elske det værelse jeg har lejet til dig.” sagde han, og lagde en hånd bag min ryg for at fører mig hen til elevatoren.

”Har du lejet et værelse til mig?” spurgte jeg. ”Jeg har knap nok råd til pastaen de servere her, hvordan skal jeg kunne betale for et helt værelse? – Vent, skal jeg bo helt alene? Hvad nu hvis jeg gør noget forkert, som at spilde på de der skide fine lagner? Eller, bruger alt for meget varmt vand når jeg er bad? Så bliver direktøren helt sikkert sur, og sender mig hjem. Eller værre, PÅ GADEN. Så skal jeg prøve at finde et arbej…” Jeg blev ved med at plaplre løs om alle mulige ligegyldige ting, indtil Liam lagde en hånd for min mund, og sagde: ”Cat, seriøst, slap nu af. Jeg har ordnet det hele. Du skal ikke bekymre dig om betalingen, og da slet ikke hvor meget vand ud bruger. Du skal bare slappe af, og nyde denne her lille ferie, okay?”

”Men, hvordan skal jeg kunne slappe af, når Zayn er her, og sikkert for et flip hvis han ser mig?”

”Før eller siden skal I to jo snakke det igennem. Men først skal du bare lige falde til ro. Jge sørger for at Zayn ikke opdager dig, og at de andre drenge ikke fortæller ham noget.”

”Tak Liam,” sagde jeg da vi var på vej ned af gangen, ned mod det værelse jeg skal bo I den næste måned eller noget. - Jeg er ikke helt sikker på hvor lang tid jeg skal være her, jeg har bare pakket noget tøj, så jeg håber det her røv dyre hotel har et vaskeri. ”Fordi du er der for mig. Jeg ville slet ikke vide hvad jeg skulle gøre uden dig. Du er virkelig den eneste jeg føler jeg kan stole på nu. Jeg har ingen andre end dig.”

Han låste døren op med et nøglekort som han hev frem fra sin jakke, og hjalp mig med mine takser ind på værelset.

Eller mere lejelighed, ville jeg nu kalde det. Kæmpe stort, siger det bare.

Han gav mig et smil, og hev mig ind i et kram, mens han hviskede i mit øre: ”Alt for dig Cat. Du fortjener det bedste.”

Det var det eneste han sagde inden han vendte sig om, og gik ud af døren, for kun at efterlade mig her i dette kæmpe store værelse.

Men inden døren nåede at smække i, stak han lige hovedet ind af døren ´, og sagde: ”For resten kommer jeg og henter dig kl. 19 til en lille middag.” Han blinkede med det ene øje, og forsvandt så.

Nu var jeg igen alene, men kun for 2 timer denne gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...