I can't be changed - Zayn Malik - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Cat er en meget indelukket pige. Hun er mest for sig selv, og har det meget svært med at lukke folk ind i hendes liv. Men da hun møder Zayn Malik, ændre tingene sig lidt. Hun fortæller ham ting, som hun aldrig har fortalt nogen som helst om. Hun er bare ikke helt åben over for ham, hvilket han heller ikke er for hende, så mon det nogen sinde kan udvikle sig?

10Likes
2Kommentarer
967Visninger
AA

5. Oh, baby run. Run for your life. Or not..

Det var en uge siden jeg havde været hjemme hos drengene, og vi havde aftalt at mødes igen i dag.

Vi skulle holde film maraton, og selvfølgelig sagde de at de ville vælge film. I tænker sikkert at jeg gerne ville have haft valgt en tøsefilm, ikk’? Men nej. Jeg vil bare være sikker på at de ikke vælger en splatter. – Jeg får let kvalme af sådan noget. En grund til at jeg ikke skal være læge eller noget. – Hvis der var action, ville jeg blive over lykkelig. Jeg eeelsker action i film. <3 Jeg er ikke så meget for alt det der følsomme hejs. Det eneste jeg ser af sådan noget, er Twilight. Såå.. ja. Action!

”Hej Cat!” Louis var et stort smil da jeg kom. Jeg smilte hurtigt tilbage, og gik ind i stuen hvor de havde lagt op til film maraton. Seriøst. Madrasser, dyner, tæpper, puder og en helt bord fyldt med mad og drikke. – sikkert på grund af Niall. Ingen spiser lige så meget som ham, for han er jo bundløs! – ”Hej Cat!” blev der råbt i munden på hinanden inde i stuen. De havde lige gjort de sidste ting klar, så nu skulle der ses film. ”Så hvad skal vi se?” spurgte jeg. Niall med munden fuld af mad, pegede på en bunke DVD- film på gulvet. Shit, nigga! Skal vi se alle dem? Der har bare at være en masse god action, ellers dør jeg! Nå, men i bunken fandt jeg;

Fast & Furious (alle 6 film)

The Hangover (alle 3 film)

 Og én splatter – selvfølgelig. Men måske vil de ikke engang se den..?

”Wow.” sagde jeg. ”Synes du det er for mange?” spurgte Liam. ”Nej. Det er ikke det. Men jeg tror sq da ikke der mad nok til så lang tid, når vi også har Niall.” jeg kiggede grinene over på Niall, som spillede tøse fornærmet. ”Haha! Jeg tror vi overlever,” sagde Harry. ”Køleskabet er stadig proppet med mad.” – Hvordan fanden har de råd til så mange film, plus mad nok til en flodhest? Vent. Nej. Bare glem det. Det er stadig lidt svært at tænke på at de er verdens kendte.. –

Vi sad og åd popcorn for groft mens vi så Fast & Furious 4. – Ja, vi var allerede i gang med film nummer 4, men altså nu er der jo ligesom også 10 film, såå.. – ”Wow Cat,” sagde Louis grinene. ”Du spiser jo som os. Og ikke sådan fint, som vi troede du ville gøre.” Jeg kiggede underligt på dem med munden fuld af popcorn: ”Seriøst,” sagde jeg. De nikkede grinene. ”Hah.. Bare tag mig som en af drengene.” sagde jeg for sjovt. De grinte lidt, men så kom der et stort brag fra tv’et, så vi vendte alle hovederne. Eller.. Næsten alle. Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at Zayn kiggede på mig. Igen. Det var nok femte gang, mens vi så alle filmene igennem. Har han et problem med mig, eller..?

 

Zayn’s synsvinkel:

Jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at kigge på hende. Hun var så.. ja. Det er ret svært at forklare den her følelse med hende. Men.. det er bare den måde hun er på. Det at hun ikke klager over at nogle af os snakker med mad i munden, for det gør hun selv. Men også det at hun er mystisk. Ligesom mig selv. Jeg er ikke særlig åben over for folk. Selv drengene ved ikke alt om mig. Det er bare som hun er hemmelighedsfuld og usikker. Ja, hun virker usikker på nogle områder, men hun er nu ret god til at skjule det.

Vi havde set syv film nu, og vi var trætte. Meget trætte! Niall orkede ikke engang at gå hen til køleskabet efter mere mad, da vi alle havde spist en del, gennem de mange film.

 Cat’s synsvinkel:

Jeg var virkelig træt da vi var i gang med den ottende film. Mine øjne gled langsomt i, og snart var jeg væk.

Close your eyes my little one,
Close your eyes and dream,
You can be anyone,
Anyone you dream,
You can go anywhere,
Do anything,
Be anyone,
Just close your eyes
And dream your dreams –

 

 Da jeg slog øjnene op, opdagede jeg at jeg ikke var hjemme I min egen seng. Jeg lå på en sindssyg blød madras. Hos.. Drengene? Hva- kom jeg ikke hjem i går? Jeg syntes altså at jeg kunne huske at jeg gik ned ad gaden på vej hjem. Åbenbart ikke. Det her var alt for dyrt. – altså det der var i rummet. – Et kæmpe fladskærms tv, skide dyre læder møbler rundt omkring. Hah..! Jeg var i stuen. Tror jeg nok..

Jeg satte mig op, og kiggede mig omkring. Jo. Det var helt klart stuen. Der lå stadig popcorn på gulvet, da Harry og Niall besluttede sig for at ’angribe’ mig. Hehe..

Jeg kunne høre nogle lyde ude fra køkkenet, så jeg gik derud, for at tjekke det ud. I ved, af ren nysgerrighed. Jeg fulgte lydene til køkkenet og så Zayn stå i bar overkrop – skal lige siges at det var en lækker brystkasse. Uha! – og lavede morgenmad. Pandekager, æg, bacon, i ved. ”Hey.” sagde jeg træt. ”Morgen smukke.” svarede han. Jeg kunne mærke rødmen komme. Vent! Hvad? Rødme? Det lignede ikke mig at rødme over sådan noget. Jeg plejer at komme en bemærkning, men nu rødmer jeg som et jordbær! – Jeg kan lide tomater, så jeg siger jordbær. – Jeg kiggede hurtigt ned, men jeg tror han så det, da jeg kunne skimte ud af øjenkrogen, at han smilte. Tsk. Hvorfor smile over at jeg bliver til mad? ”Sulten?” spurgte han og kiggede på mig. Jeg havde taget shorts på og en lang sweatshirt. ”Lidt.” svarede jeg, appetitten var ikke så stor. ”Her,” sagde han og rakte mig en tallerken med en bolle og noget æg, med små bacon stykker i og en pandekage ved siden af. Jeg overrasket på ham, og sagde: ”Tak. Men hvad er det lige ved ’lidt’ du ikke forstår?” Han så forbløffet på mig, og svarede: ”Altså til mit forsvar er jeg vandt til at servere for Niall, og han spiser altså tre af sådan nogle portioner.” og pegede på tallerknen. Jeg grinte kort og begyndte at spise den smule jeg havde appetit til.

Da jeg var færdig gik jeg hen til vasken og skulle til at vaske min tallerken op, men en stærk dog forsigtig hånd stoppede mig. Zayn tog tallerknen ud af hånden på mig, stadig på en forsigtig måde, og kiggede mig i øjnene. ”Du er gæst.” sagde han så. ”Ja. Men det betyder vel ikke, at jeg ikke kan rydde op efter mig selv.” sagde jeg let flappet og smilte, stadig med øjenkontakt.

Vi blev afbrudt af vores meget så intense øjeblik da de andre drenge væltede ind i køkkenet. Sultne, var de. De tog alle sammen tallerken hver og skovlede i sig. Men de stoppede brat, da de så hvad der lå skraldespanden. Jeg havde selvfølgelig kun spist æggene med bacon, så resten smed jeg bare ud. Det gør man vel. Ikke? Altså, det ville da være mest normalt. Men de ser sikkert også anderledes på mad, end jeg gør.. Okay. Fokus, Cat! – De kiggede forskrækket på mig og skulle til at overfalde mig (igen) hvis ikke det var fordi jeg havde mine ret så seje ninja evner. Altså jeg løb min vej. Ind på et tilfældigt værelse, låste straks døren og faldt om på gulvet af et grineflip. Jeg kunne høre de stod ude for døren og var sådan helt hysteriske over hvad jeg havde gjort. Selvfølgelig kun for sjov. Jeg kiggede nærmere rundt inde på værelset, da jeg foreløbig ikke rigtig turde gå ud til de andre. Det var Zayn’s værelse.

Men jeg kunne dog også kun kende det, fordi jeg kunne genkende ham på et billede sammen med nogle mennesker der sikkert var hans familie. Hm.. Gad vide hvordan det er at være elsket af sine forældre?

 Da jeg havde ’gemt’ mig derinde i godt et kvarter, kom jeg ud. Jeg så min frygt i øjnene og gik ud i køkkenet, for at møde blikke fra 5 drenge der var parat til at jage mig, for kun at torturere mig, som de følte jeg havde gjort med deres mad. – Hah..! det kunne misforstås. Men det skal det altså ikke!! – Jeg sank en klump og stod muse stille. Liam var hurtig og kom hen til mig, løftede mig op, og så anbragte han mig ’meget elegant’ på sofaen. Kunne i høre sarkasmen? Eller var det ikke tydeligt nok? De kom alle som én og kildede mig til døde. Eller i hvert fald til jeg bad om luft.

Da jeg skulle hjem, insisterede Zayn på at følge mig hjem, fordi jeg skulle gå en vej, med sådan nogle typer man virkelig ikke vil møde i København. Men jeg sagde selvfølgelig nej til ham, og så forklarede jeg ham at hvis jeg før har kunnet overleve en gå-tur alene i Københavns gader. Så kan jeg vel også godt overleve nu. Jeg fik med nødt og næppe overtalt ham, og inden han skiftede mening, var jeg ude af døren, på vej hen til hotellets elevator, og hjem.

Selvom der var dagslys, var nogle af gaderne ikke heelt så trygge eller rare at gå i. Der var mange fyre der gik rundt med hætte på og sådan. Nogle kiggede på mig, som jeg var en fremmed. Det var jeg jo også, men alligevel den ubehagelige følelse jeg fik når de kiggede sådan på mig, var ikke til at holde ud. Jeg satte farten op da jeg følte nogen fulgte efter mig. Men det var ikke lige sådan at slippe af med sådan nogle typer. Det ved jeg, fordi jeg har prøvet at blive jagtet af sådan nogle, men heldigvis nåede jeg ind på en gade med mennesker, så de ’turde’ vidst ikke mere.

Men jeg vidste at jeg var stadig lidt langt væk fra en åben gade, så jeg satte farten endnu mere op. Godt jeg er i god form, ellers ville det sikkert ende tragisk. Hvis ikke det allerede gør det. Nej Cat! Stop så, og hold hovedet koldt, så du kan klare turen hjem.

Efter ca. fem min. så jeg at min ’efterfølger’ kom frem. Jeg begyndte at løbe helt automatisk. Sikkert min fornuft. Jeg er meget stolt af min fornuft. Den siger lige præcis hvornår det ville være en god ide at løbe, og det er altså ikke motion vi snakker om her. Men ham ’fyren’ løb efter mig og råbte af mig. Jeg løb ned af en smal sti, og videre til højre ned af en lang gade. Jeg løb og løb i håb om at nogle ’rare’ mennesker ville komme forbi og hjælpe mig, men jeg var alene. Jeg kunne høre han kom nærmere og nærmere, så jeg satte tempoet mere op, hvis det altså var muligt. Jeg spænede af sted, som det gjaldt livet. Hvilke det jo også gjorde. Altså ifølge min fornuft.

Jeg var faret vild. Helt klart faret vild. Jeg var sikkert en times tid væk hjemmefra, fordi den ’mand’ absolut syntes at jeg skulle på vild- spor. Jeg fik gemt mig inde i en meget tæt busk, uden at ham ’fyren’ havde set det. Jeg hev min mobil op af lommen og skulle til at skrive en SMS til Zayn om at jeg var faret vild, men så kom jeg i tanke om at han og drengene skulle ud i dag, så han ville sikkert ikke se min besked. Men sendte nu alligevel en til ham. I håb om at han var klog nok til at se hvor jeg var. En lille smart detalje ved SMS, der er GPS. Eller den siger i hvert fald hvad man er i nærheden af. Så GPS i mine øre.

Men han måtte meget godt se den snart!

 

Zayn’s synsvinkel;

Drengene og jeg var lige kommet til det sted hvor vi skulle spise og sådan, da min mobil brummede. Jeg tog den op og så en SMS fra Cat.

”Jeg er faret vild.” stod der. Jeg kunne se hvor hun var. Altså det der halløjsa-noget der står under beskeden. Jeg gik hurtigt hen til Liam, da han er den mest ’ansvarlige’ af os. Jeg viste ham beskeden: ”Liam hvad tror du hun mener?” spurgte jeg nervøst. ”Det ved jeg ikke. Men det er her i nærheden.” svarede han. ”Så er hun sq da gået skide langt!” kom Louis der havde set beskeden bagfra. Jeg fik endnu en besked også fra Cat: ”Hjælp!” ”Hvad skal vi gøre?” spurgte jeg bekymret. ”Hvad hvis er i farer eller noget.” ”Zayn har ret.” sagde Liam til Louis der kiggede nervøst på Niall og Harry, som sluttede sig til os.

Vi var taget ud for at lede alle sammen. - Så skide værd den middag! - Vi delte os op i 2 grupper. Mig og Harry sammen, og så Louis, Niall og Liam sammen.

Jeg prøvede at skrive tilbage til Cat: ”Kan du forklare hvordan området ser ud?” Der gik ikke lang tid før hun skrev tilbage: ”Ved ikke helt. Sidder i en busk. Men rundt omkring efter hvad jeg kan se, er der gyde med en masse skraldespande sådan lige over for busken. Men ellers kan jeg ikke rigtig se noget. Beklager..” ”Du skal ikke undskylde. Vi skal nok finde dig.” svarede jeg og lagde min mobil ned i lommen.

Bare hun ikke kommer noget til..

 

Cat’s synsvinkel;

”Du skal ikke undskylde. Vi skal nok finde dig.” svarede Zayn. Jeg smilte lidt ved tanken om at de var ude og lede efter mig. Men da tanken om den der ’fyr’ kom tilbage, hørte jeg tilfældigvis også en lyd. Det lød som fodspor. Der kom nærmere. Først var håbet der at det måske var en af drengene, men det forsvandt hurtigt, da jeg kunne se, at det var en eller anden fremmede. Det lignede ’den’ var fuld eller noget, så jeg turde ikke komme frem fra mit ’skjulested’. Jeg havde for længst trukket min hætte op over mit ret så afslørende hår. Jeg krøb mig mere sammen da det lignede ’den’ var ved at kigge over mod mit ’skjulested’.

Jeg sad der stadig et kvarter efter at ’den’ var gået. Jeg var ved at miste håbet om at blive fundet. Måske skulle jeg bare komme frem, og hvis jeg så bliver voldtaget eller tæsket, ja endda dræbt. Så var der alligevel ikke så meget at give slip på. Jeg har ikke talt med mine forældre i et år. Jeg har ingen venner, ud over drengene, men de var sikkert stoppet med at lede efter mig. Hvorfor skulle jeg tro at de ville lade en ’fremmede’ komme og ødelægge deres aften? Jeg mener, vi kender jo knapt nok hinanden, så de holder vel ikke engang af mig bare den mindste smule. Lade os bare se det i øjnene. Ingen kan lide mig, for den jeg er. Jeg vil ikke ændre mig, så hvorfor overhovedet leve det her liv? Det hele er bare fucked up. Jeg tror bare je-  ”Tror du det er denne her gyde hun snakkede om?” var der en meget bekendt stemme der afbrød mine tanker. ”Jeg ved det ikke, Zayn. Vi må bare kigge os omkring. Selvom det ligner meget det hun beskrev.” Der trillede en tårer ned fra min kind. De havde virkelig ledt efter mig hele tiden. Jeg ville kravle ud fra mit ’skjulested’ hvis ikke det var fordi jeg sad fast i busken. Jeg sad måske lidt uroligt, så busken rystede lidt, fordi jeg kunne høre fodspor komme nærmere.

Det gik ikke særlig lang tid så var jeg hjulpet op og stå af Liam, og holdte mig fast i sin favn. Zayn kom løbende hen til os, da han havde set Liam hjælpe mig op. Jeg løb ind i hans favn og hulkede let. Jeg havde været så bange. For alting. At en syg-i-hovedet dims ville komme og dræbe mig eller noget, og at de var holdt op med at lede efter mig. Da jeg hørte de lød bekymrede, græd jeg af glæde. Mærkeligt nok, men det gjorde jeg altså. Zayn holdte mig tæt ind til sig. Det var betryggende at vide at han var bekymret, for nu ved jeg at han holder sådan bare lidt af mig. Det var bevis nok til mig, at han var min ven, for det her kram, havde nogle følelser, som, kun venner kan have, hvis I ved hvad jeg snakker om.

 

Jeg vågnede med et chok! Først vidste jeg ikke hvor jeg var, men så kom jeg i tanke om at jeg var hjemme hos drengene. Igen. Men det var også kun fordi de ikke ville lade mig være alene i aften, så jeg kom med dem hjem. Ja okay, klokken var 19. Og jeg havde sovet i en time, eller sådan noget. Men jeg havde selvfølgelig først lige været hjemme og hente nogle ting, og så tog jeg bare et bad hos drengene.

Jeg lå i deres alt- for- bløde sofa ever, med Zayn’s dyne. Ja, det var Zayn’s dyne, fordi jeg kun havde taget en sovepose med, men eftersom jeg frøs så meget at tænderne klaprede, kom han med sin dyne. Jeg havde takket dem i søvne for at have ledt efter mig, og at de tog sig af mig. De sagde jeg bare skulle slappe af og få noget hvile, for jeg havde praktisk talt løbet flere kilometer, da jeg ’flygtede’. – godt jeg er i så god form. Haha!

”Hey,” sagde Zayn da han kom ind i stuen og så at jeg var vågen. ”Hey.” svarede jeg træt. ”Sulten?” spurgte han. ”Mega!” jeg nærmest sprang ud i køkkenet, fordi jeg kunne dufte mad derude fra. Hehe..

Niall og jeg havde en lille konkurrence om hvem der kunne spise mest, da jeg var så sulten at jeg faktisk turde. – Se-ri-øst! Den dreng spiser jo, uden at tage et gram på! –

”Pas nu på du ikke sprænger i luften, Cat!” grinede Louis mens han overværede hele vores lille ’konkurrence’. Jeg gav ham bare fingeren, altså kun for sjov jo, og så tog jeg endnu en bid af min burger. Men eftersom jeg for længst var mæt, men bare ikke gad indrømme det over mig selv, skulle jeg altså kaste op. Den kvalmende fornemmelse steg op fra mine og op i halsen. Jeg løb ud på toilettet, og nærmest kastede på over toilettet. – Ha. Hahaha! Sjov sætning,  hva’? – Der gik ikke mange sekunder før Liam stod og holdte mit hår væk. Mere taknemmelig kunne jeg virkelig ikke blive på det tidspunkt, for jeg havde virkelig ikke lyst til bræk i håret. Nej. Det er ikke ligefrem min største drøm.

Da jeg var sikker på at jeg var helt tom, faldt jeg om på gulvet af grin. Liam stod bare og gloede dumt på mig. Han havde sikkert troet at jeg var pisse dårlig, og aller helst bare ville sove nu, men helt ærligt i må da indrømme det var hyldene morsomt! Jeg bad jo ligesom selv om det, da jeg stillede op mod Niall Den Bundløse. Og så lige det faktum at Louis lige havde advaret mig om det, og selvfølgelig lyttede jeg ikke. Det gør jeg aldrig. Mit motto er når folk siger det er dumt ikke at lytte efter nogle gange, *Bitch, I’m the one and only*. Men jeg lærtepå den hårde måde at det er meget dumt at sige til politiet. Lang historie..

”Hvad er det så lige der er så hyldene morsomt, når du lige har tømt dig selv for mad, efter en mad- konkurrence mod Niall?” han så bekymret på mig, som om han troede jeg var skør i hovedet. – Hah..! han skulle da bare vide! – Jeg forklarede ham det hele, men det lod ikke til at han forstod i pip, eftersom jeg næsten ikke kunne få vejret, når jeg flækkede af grin imens. Ja, jeg synes det var sjovt, men alle har vel hver sin mening..? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...