I can't be changed - Zayn Malik - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Cat er en meget indelukket pige. Hun er mest for sig selv, og har det meget svært med at lukke folk ind i hendes liv. Men da hun møder Zayn Malik, ændre tingene sig lidt. Hun fortæller ham ting, som hun aldrig har fortalt nogen som helst om. Hun er bare ikke helt åben over for ham, hvilket han heller ikke er for hende, så mon det nogen sinde kan udvikle sig?

10Likes
2Kommentarer
961Visninger
AA

11. Memories can kill you.

Jeg vågnede op et trygt sted. Nemlig Zayn’s arme.

Jeg lå med hovedet på hans bryst, med hans arme rundt om mig. Sådan faldt vi søvn.

Jeg satte mig op, lydløst, uden at vække ham. Jeg lod ham sove, og gik i bad. Et langt, varmt bad. Det varme vand mod mit ansigt var forfriskende. Jeg følte mig mere frisk, end jeg havde gjort de sidste 26 timer.

Da jeg kom ud af badet, kom jeg i tanke om at jeg ikke havde noget tøj med. Kun det fra i går, men jeg nægtede at have det samme tøj på 2 dage i træk.

Jeg viklede et håndklæde rundt mig, og listede ind på Zayn’s værelse igen. Jeg åbnede forsigtigt hans skab og fandt en t-shirt. Den kunne sikkert godt bruges. Jeg gik hurtigt ud på badeværelset igen, og klædte om. Den var selvfølgelig for stor til mig, så den gik heldigvis ned over min numse.

Men jeg følte mig stadig meget træt, så i stedet for at gå og tage noget mad, lagde jeg mig tilbage i Zayn’s arme. Hvor jeg hørte til.

 

Jeg kunne ikke sove. Jeg tænkte for meget. Selvom Zayn var lige ved siden af mig, var det som om jeg var alene. Han sov jo, og på den måde var jo også lidt væk.

Når jeg følte mig alene, begyndte altid at tænke. Alt for meget, på alt for mange ting. Mit hoved kunne ikke klare det.

Skulle jeg vække ham? Vække ham, og holde mit løfte om at fortælle ham når jeg følte det hele ikke var okay. Han ville være en del af det her, havde han sagt. Han ville hjælpe mig, og få mig til at føle mig speciel. På en god måde.

Jeg kyssede blidt hans kind. (haha! Jeg havde børstet tænder, men det havde han ikke.) Først reagerede han ikke. Så jeg lod min ene hånd stryge hen over hans kind. Der slog han blidt øjnene op, og vi fik hurtigt øjenkontakt. De øjne havde jeg glædet mig til at kigge i.

”Godmorgen.” sagde han med en hæs morgen stemme. ”Morgen.” svarede jeg, og krammede ham. ”Keder du dig?” spurgte han. Jeg nikkede og smilte. ”Jeg savnede bare selskab.” svarede jeg. ”

 

Jeg stod ude i køkkenet og vaskede min tallerken op. Selvom jeg gæst, skulle Zayn da ikke have hele opvasken selv.

”Jamen halløjsa.” sagde Zayn med en flirtende stemme. Jeg vendte mig om i kiggede smilende på ham. ”Hvad?” spurgte jeg. ”Er den ikke lige lidt for lårkort? Vent nej, det er jo min t-shirt. Som jeg desværre for dig skal have på i dag.” sagde han og lagde begge hænder på mine hofter. ”Ja. Det var da ærgerligt at jeg ikke fik set dig i den i dag. Så må du jo bare vælge en anden.” svarede jeg. Han smilte frækt til mig, men jeg vendte mig blot om og tørrede tallerknen af.

Mens jeg stod og vaskede og tørrede af, stod Zayn bag mig med armene om min mave, og vrikkede os fra side til side. Det var egentlig ret rart, at han stod og krammede mig sådan, men det gjorde også, at når jeg skulle gå rundt, havde jeg lige sådan én på slæb.

”Søde, kunne du ikke lige lade vær, så jeg kan gå ind og pakke mine ting sammen?” spurgte jeg. ”Hmm.. nej. Jeg synes du skal blive.” sagde han, vendte mig om og løftede mig op på bordet.

Jeg krammede ham, og viklede benene rundt om hans hofter. Han løftede mig væk fra bordet, uden at bryde krammet, gik ind på hans værelse, og lagde mig forsigtigt på sengen. Jeg kiggede ind i hans alt for dejlige brune øjne, og kyssede ham blidt.

”Jeg skal altså hjem.” sagde jeg så, og rejste mig op. Mens jeg pakkede mine ting sammen, sad Zayn bare og kiggede på mig. Ret creepy til sidst.

 

Jeg var klædt om, (selvom det var tøjet fra dagen før, skulle jeg jo hjem, så jeg havde vel ikke noget valg..?) krammede Zayn farvel og tog hjem.

 

Zayn’s synsvinkel;

Cat var taget hjem, og drengene ville komme over.

Det var lang tid siden vi alle fem havde sådan været sammen i fritiden, og fået snakket om de forskellige ting som kærester, familie, virkelig skudt i hovedet fans og sådan.

 

”Hey bro!” råbte Harry da han trådte ind af døren. ”Hva’ så drenge?” råbte jeg tilbage inde fra stuen.

De kom ind og satte sig i sofaen og stolene. ”Så Zayn har rigtg fået kæreste på, huh?” sagde Louis og prikkede mig siden. ”Haha! Lou, du skulle nødig snakke.” sagde jeg så og prikkede tilbage. ”Dig og Eleanor kører da også ret godt?” ”Aha! Jaja. Men dig.” svarede han. ”Zayn Malik! Bradford Badboi! Playeren! NU MED KÆRESTE!!” råbte han op.

De spurgte ind til alt om os. Og når jeg siger alt, mener jeg fandme også ALT! Vi har ingen hemmeligheder.

”Det virker som om du kan mere end lide hende.” sagde Liam så. Han var god til at gætte sådan noget. En storebror, som er god til det der med følelserne, I ved. ”Jah.” svarede jeg. ”Det tror jeg også jeg gør.” ”Har du sagt det til hende?” spurgte Niall. ”Nej.. Vi har afsløret for hinanden, at vi kan lide hinanden, men ikke mere. Jeg tror ikke hun har det på samme måde.” ”Er du helt sikker?” spurgte Liam. ”Nej.” svarede jeg kort. ”Så ved du det heller ikke.” sagde han. ”Det gør jeg vel ikke.” sukkede jeg.

 

Cat’s synsvinkel;

Årh! Titanic. De fleste ville nok græde over den film, men for at være ærlig, kan jeg virkelig ikke lide den! Heldigvis for mig viste de en skide god action film på en anden kanal, ved ikke hvad den heder, men har læst at den skulle være god. Der blev min aften lige redet.

Med popcorn og min elskede dyne, sad jeg og så film. Gad vide hvad Zayn lavede?

Ville det være underligt hvis jeg sagde at jeg savnede ham? For det gjorde jeg. Meget. Han var mit alt nu. Han var den eneste. Mine følelser for ham var blevet stærkere. Jeg kunne lide ham. Nej, mere end det. Jeg.. Ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det. Men jeg vidste at hvis jeg mistede ham ville mit liv forbi. Slut. Alt ville være væk. 

Hvis jeg fortalte ham hvordan jeg havde det med ham, ville jeg sikkert bare skræmme ham væk. Eller noget. Han havde sikkert ikke de samme følelser for mig. Forståeligt nok, vel.

 

Go away, and leave me alone.

Don’t talk to me, don’t phone.

 

Exhausting is pleasing you.

Daunting it is to go through.

 

To me, no-one did such before.

I can’t stand it, not anymore!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vågnede med et chok, fordi det bankede på døren. Faktisk, faldt jeg ned af sengen. Og slog mit stakkels hoved.. -_-

Jeg gik med hånden oppe på hoved på vej ud til døren.

Jeg åbnede træt døren og så op. På i nogle meget velkendte øjne. Men jeg var for træt. Jeg kiggede bare på ham, smilte og gik ind i seng igen. Lod ham bare stå der i døren og undre sig.

”Hva’ så, smukke?” sagde han, og kom ind til mig. ”Jeg faldt ned fra sengen..” sagde jeg udmattende.

Han satte sig på senge kanten. Han kiggede ned i jorden. Jeg satte mig og spurgte: ”Er der noget i vejen?” ”Nej. Det er bare..” ”Bare hvad?” spurgte jeg. Han virkede oprørt. Jeg satte mig ved siden af ham og krammede ham på en trøstende måde.

 

Zayn’s Synsvinkel;

Hun sad ved siden af mig, med armene om mig.

”Jeg- jeg har følelser for dig.” røg det ud af mig. Nervøsiteten gjorde at jeg bare sagde det. Jeg havde sagt det forkert. ”Jeg har stærke følelser for dig.” sagde jeg bagefter. Hun rettede sig op, og vi kiggede hinanden i øjnene. ”Jeg har også stærke følelser for dig.” svarede hun.

Vi sad bare og kiggede hinanden i øjnene. Hvad mente hun med at hun også havde stærke følelser for mig? Kunne hun bare lide mig, eller mere?

 

Cat’s synsvinkel;

Alt var besværligt. Jeg havde brug for fred. Brug for at være mig. Kun mig. Alene.

Jeg gik en tur gennem London, bare i min egne tanker. Gik bare.

Jeg tænkte ikke over hvor jeg gik hen. Jeg gik bare. Langt.

Jeg kunne være lidt ligeglad med alt lige nu, jeg havde bare brug for at lukke ned. Sådan var det bare. Sære lille mig <3

Mens jeg gik, var det som om jeg blev overvåget. Jeg vågnede op fra mine tanker og kiggede mig omkring. Hvor var jeg?

Jeg havde aldrig været i denne del af London, og ønskede det heller ikke.

Her var skummelt, beskidt, og jeg er så pænt sikker på at jeg lige så en rotte! Føj, ad klamt!

Men jeg følte mig overvåget. Det her var.. klamt? Ikke uhyggeligt. Nej, det er når man ser at en fremmede tjekker dig ud. Sker ikke så tit, I ved. Men håret tiltrækker særlinge. Og Zayn, men altså..

Jeg hørte skridt. Men der var ikke nogen. Jeg var alene. Alle mine tanker var væk. Jeg var fokuseret på alt omkring mig nu. Lyde, lugte og bare alt jeg kunne se.

Jeg så skygger for mig. Jeg gik hurtigere, men et chok fik mig til at standse op, da en alt for velkendt stemme bag mig sagde: ”Hvorfor så travl, skat?”

Jeg gik i sort. Alle minder kom tilbage i hovedet på mig. Ham.

Mit skrig gav genlyd. Men forsvandt stille hen, mens min stemme blev mere og mere hæs. Jeg græd.

Tårerne havde trillede ned af mine kinder de sidste timer.

Jeg var fanget.

Han kom stille og roligt hen mod mig. Trak mig op og stå.

Jeg kiggede ind i de kolde øjne. Han tog på mig. Rev mit tøj i stykker.

Jeg stod kun i undertøj, og rystende kiggede jeg på ham. Jeg havde kæmpet imod uden held. Hvis jeg ikke gjorde som han sagde ville han bare slå mig. Flere slag.

Blå mærker viste sig tydeligt overalt på mig. Havde en blødende rift her og der.

Da han tog fat i mine trusser, sagde jeg hjælpeløs: ”Nej!” men han grinte blot af mig.

Han kom ind i mig. Og det gjorde fucker ondt!

Jeg var jomfru. Men han tog det væk fra mig. Ham som jeg engang stolede på, var nu pludselig en anden, end den jeg havde mødt for bare 6 måneder siden.

”NEJ!” skreg jeg. Han råbte bare at jeg skulle holde min fucking kæft.

Jeg slog ham. Hårdt. Hårer end jeg havde prøvet på i lang tid. Han blev slået næsten helt ud.

Mens han kom sig, var jeg i mellem tiden væk. Tøjet hurtigt på, og ud af døren. Jeg løb. Hurtigere og hurtigere for hvert sekund. Bare væk. Fra ham.

Jeg turde ikke sige det til nogen. Politiet skulle ikke indblandes. Ville bare glemme alt.

17 år. Voldtaget.

Det ændrede mit liv for evigt..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...