I can't be changed - Zayn Malik - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Cat er en meget indelukket pige. Hun er mest for sig selv, og har det meget svært med at lukke folk ind i hendes liv. Men da hun møder Zayn Malik, ændre tingene sig lidt. Hun fortæller ham ting, som hun aldrig har fortalt nogen som helst om. Hun er bare ikke helt åben over for ham, hvilket han heller ikke er for hende, så mon det nogen sinde kan udvikle sig?

10Likes
2Kommentarer
972Visninger
AA

10. Love the way you are

You asked what was wrong

I smiled and said ”Nothing”

As you turned around I cried

And whispered “Everything”

 

Du tror du vågner op fra et mareridt, men det viser sig bare at have været virkeligheden.

Tårer viser alle følelser i én dråbe.

Det falske smil, viser hvor stærk du er.

Alt det, hører til min hverdag. Men nu er der kommet endnu et mareridt. Han ved det.

Zayn havde fundet ud hvad jeg bar rundt på inden i. Han blev ked af det. Ked af at jeg var ked af det. Men han blev endnu mere ked af at jeg havde fortalt ham om det.

Selvfølgelig havde ikke det. Det er mit liv. Mit skod liv, men altså..

Jeg lå igen inde i sengen, bortset fra at det var min seng. Jeg var taget hjem den aften. Væk fra Zayn.

Jeg var sikker på at han ikke længere ville have noget med mig at gøre. Han måtte vel være ligeglad nu. Han forstår mig ikke. Han forstår ikke hvad det vil sige at blive mobbet så meget at man faktisk ønsker sig væk. Væk fra livet, og hen til et andet sted.

Tårerne pressede på men jeg ville ikke græde mere. Jeg ville være kold. Bygge min mur op igen. Den mur jeg engang havde, som gjorde at kunne være ligeglad med alt og alle.

”Bzzz-Bzz” vibrerede min mobil. Det var Liam der havde sendt besked.

”Hey.”

”Hey.” svarede jeg.

”Jeg hørte hvad der var sket.”

”Har han fortalt hele historien?”

”Nej. Han sagde lidt, men han ville ikke fortælle det hele.”

”Fedt..”

”Er du OK?”

”Nej. Det har jeg ikke været de sidste mange år..”

”Må jeg komme over? Jeg ved lige præcis hvordan du har det. Måske vil det hjælpe at snakke med en der prøvet det..?”

”Hm.. jaja. Du kommer bare. Døren er ikke låst..”

”Er der om 10 min.

 

10 minutter efter, var han der. Seriøst, jeg talte faktisk minutterne, på grund af kedsomhed!

”Jeg har taget en sandwich med fra bageren.” sagde han og satte sig på sengekanten. ”Tak..” sagde jeg smilte til ham.

”Vil du fortælle mig hvad der er sket?” spurgte han. Jeg nikkede med munden fuld af sandwich.

Jeg fortalte ham hele historien. Mere end hvad Zayn havde læst på det åndsvage papir.

Da jeg næsten var færdig med at fortælle det hele, sad Liam pludselig og krammede mig på en trøstende måde. Jeg græd. I tænker sikkert at nu går hun videre til den næste dreng hun ser, og bliver hans kæreste, men helt ærligt. Vi var bare venner. Han var min bedste ven. Han forstod mig mere end nogen anden. Min bedste ven og ikke andet. Det ville jeg ikke lave om på.

Vi sad og snakkede om de problemer vi begge havde haft gennem tiden. Vi grinte også lidt over hvad Liam’s ’mobbere’ tænker om ham nu, hvor han er verdens kendt.

Jeg kunne smile rigtigt nu. Hele tiden sad jeg og smilede mens Liam var der. Han vidste hvordan han skulle få mig i bedre humør, hvilket jeg elskede ham for. – Igen. På vennemåde!

”Jeg tror ikke vi skal fortælle Zayn om at du har været her i dag.” sagde jeg så. ”Hvorfor ikke?” spurgte han og kiggede forvirret på mig. ”Han vil jo ikke have noget med mig at gøre mere, nu hvor han ved at jeg bare er en taber. Den alle går efter, og bare.. hader.” ”Det må du ikke sige.” sagde han mindre alvorligt. ”Hvad mener du?” spurgte jeg, ”Det er jo sandt.” ”Nej, Cat.” sagde han så. ”Han savner dig faktisk.” nu var det min tur til at kigge forvirret på ham. ”Ja altså, jeg ved godt I så hinanden i går, men han kunne bare ikke lide det.” ”Ikke lide hvad?” spurgte jeg. ”Det at du bliver mobbet på den måde. Han holder virkelig af dig, og han vil bare ikke se dig såret. Han kunne ikke lide at du bare gik fra ham i går. ” svarede han. ”Hvor ved det fra?” spurgte jeg. ”Vi snakkede om det i går, da du var gået. Han ringede og spurgte om jeg ikke kunne komme over, fordi du havde sagt til ham, at han ikke forstod hvordan det er at blive mobbet. Men det gør jeg, og det ved han. Derfor ringede han kun til mig.”

Jeg sad bare helt stille og kiggede ned på mine fingre. Jeg følte mig flov. Flov over at jeg havde haft de tanker om Zayn, som jeg nu havde haft. At han ikke ville kunne forstå mig.

”Jeg savner også ham.” sagde jeg til sidst.

 

Jeg stod udenfor døren. Ventede på at nervøsiteten ville ligge sig, så jeg kunne banke på.

Det så ikke just ud til at det ville ske. Så må jeg vel bare gøre det med et hjerte der prøver for alvor at banke sig ud af brystet på mig.

Jeg kunne næsten ikke trække vejret.

*Bank-Bank*

Døren åbnede ikke så lang tid efter. Og der stod han. Sexy beast som altid, med et ligegyldigt ansigtsudtryk, til et overrasket/glad et.

 

Zayn’s synsvinkel;

Jeg åbnede døren og der stod hun. Man kunne tydeligt se at hun var nervøs.

Inden jeg kunne at reagere, var hun i min favn. Hun borede hovedet ind i brystet på mig, og jeg trykkede hende tæt ind til mig.

Jeg havde savnet at have hende i mine arme, og duften af hendes hår. Sådan Citrus agtigt.

Jeg havde lukket døren bag hende og vi stod bare og krammede ved døren. Hun snøftede lidt, og det gjorde bare at jeg trykkede hende mere ind til mig. Hvis det altså var muligt. – Misforståelser her!

Vi stod sådan og krammede i mindst 10 min. før vi brød krammet. Hun havde hovedet på skulder, mens vi gik i en stuen satte os i sofaen.

Med hendes hoved på min skulder, og mit hoved hvilende på hendes hoved, sad vi bare i tavshed. Ingen sagde noget, ingen bevægede sig.

Det var som om tiden var gået i stå.

 

På et tidspunkt løftede hun hovedet og kiggede på mig. Hendes skindene øjne lyste op. En enkelt tåre løb ned af hendes kind. Jeg tørrede den væk, og kyssede hendes pande.

Vi så et eller andet random tv program, stadig uden at sige noget.

Hun lå ned, med hovedet på mine lår. Min ene hånd kørte forsigtigt gennem hendes silkebløde hår.

Hun faldt i søvn sådan, så jeg bar hende ind i seng. Jeg satte mig ved siden af hende og gloede ud i luften i mine egne tanker. Tænkte på hvordan folk ikke kunne se hvilken speciel person hun er. På den gode måde.

Hun begyndte pludselig at græde. I søvne.

”Cat?” sagde jeg stille. Hun åbnede øjnene og kiggede på mig.

Hun satte sig op, og jeg lagde armene om hende mens jeg sagde: ”Det hele skal blive okay.” sådan sad vi i en times tid, og så faldt vi begge i søvn.

 

En ting var sikkert.

Jeg kunne ikke lide hende.

Jeg elskede hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...