I can't be changed - Zayn Malik - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Cat er en meget indelukket pige. Hun er mest for sig selv, og har det meget svært med at lukke folk ind i hendes liv. Men da hun møder Zayn Malik, ændre tingene sig lidt. Hun fortæller ham ting, som hun aldrig har fortalt nogen som helst om. Hun er bare ikke helt åben over for ham, hvilket han heller ikke er for hende, så mon det nogen sinde kan udvikle sig?

10Likes
2Kommentarer
959Visninger
AA

7. I've missed you..

Alt var normalt igen. Eller så normalt det nu kunne blive. Jeg var lige blevet færdig med at indrette lejligheden, så nu kunne jeg slappe af.

Jeg satte mig over på min yndlingsplads ved vinduet. Jeg sad og kiggede ud over London. Natten klædte virkelig byen. Der blev så flot. Derfor var det mit yndlingssted. Jeg kunne kigge ud over byen, og ned på de uanede mennesker, som slet ikke ved at lille mig oppe i de høje lejligheder, sidder og kigger ned på dem. Nedstirre dem, hehe..

 

Jeg gik en tur i parken. For sådan I ved at lære stedet at kende.

Mens jeg gik i mine egne tanker og kiggede ned i mobil, kom jeg ved et pinligt uheld til at gå ind i en eller anden. Jeg faldt hårdt til jorden, men rejste mig hurtigt op igen. ”Hey, det må du virkelig undskylde. Det var virkelig ikke min mening.” sagde jeg. ”Ne-nej,d et okay.” sagde en velkendt stemme. Jeg kiggede op og fik øje kontakt til Louis. ”Louis!” udbrød jeg glad og kastede mig ind i hans arme. Han grinte og krammede igen. ”Hey, Cat,” sagde han glad. ”Hvad bringer dig til London?” spurgt han og vi brød krammet. ”Jeg skulle til at spørge dig om det det samme.” svarede jeg. ”Jeg bor her.” sagde vi på samme tid. Vi flækkede af grin, ved ikke helt over hvad, men situationen var bare så grinagtig.

Vi sad på Starbucks og fik os en kop kaffe, mens vi fortalte hinanden om hvad vi havde lavet det sidste stykke tid. Altså jeg havde jo ikke lavet lige så meget som dem. Jeg havde bare taget eksamen og mærkeligt nok fået 10. Det var mærkeligt fordi jeg ikke kunne stoppe med at tænke på drengene.

Louis fortalte at de havde spillet en 5-6 koncerter, i løbet af måneden, og det var altså kun den 15 skal jeg lige hilse og sige.

”Men ellers har vi bare fjollet omkring og er gået i gang med et nyt album.” ”Hyggeligt.” svarede jeg og brændte selvfølgelig tungen på kaffen. – typisk mig..

”Vi har også snakket om dig.” sagde han så stille. Jeg kiggede på som om han skulle sige de have snakket om. ”Vi savner dig. Og ingen af os ønsker at du er ked af det. Det gør bare os kede af det.. Og Zayn han… Han savner dig nok mest. I havde jo sådan et specielt bånd til hinanden, så jeg forstår ham skam godt.” sagde han. Jeg sad stille og tænkte. På Zayn. Hvad han mon lavede lige nu, mens jeg sad her og snakkede med Louis.

 

Zayn’s synsvinkel;

Mig, Liam, Niall og Harry sad i stuen og spillede fifa. Niall og Liam begyndte at råbe af hinanden, altså for sjov, fordi de ikke kunne blive enige om hvem der skulle have bolden. Derfor snuppede Harry, og så begyndte de ellers bare at svine hinanden til, igen kun for sjov.

Jeg gik ud i køkkenet og for at hente noget vand. Jeg tænkte på hvornår Louis havde tænkt sig at komme tilbage. Han skulle jo bare lige aflevere noget til Eleanor. Men på den anden side, kunne det godt være der skete noget, hvis I forstår hvad jeg mener, fordi Eleanor skal til et eller andet job noget i Miami, så de ser først hinanden om to uger.

Jeg kom desværre også til at tænke på hvad mon Cat lavede lige nu. Hun sov sikkert, da der ligesom var et par timers forskel mellem Danmark og England.

Mine tanker blev afbrudt da Louis kom ud i køkkenet. Han gik sikkert direkte ud i køkkenet, fordi der var sq bitch fight inde stuen lige nu.

”Hey, bro.” sagde jeg og vi lavede vores sædvanlige håndtegn. ”Er Eleanor taget af sted?” spurgte jeg. Han nikkede bekræftende, men blev dog ved med at glo på mig. ”Hvad?” spurgte jeg. ”Ikke noget.” sagde han og kiggede hurtigt væk. Mærkeligt. Men sådan var Louis jo også engang imellem.

Vi sad alle sammen inde i stuen og snakkede. Snakkede bare om de forskellige ting.

”Nårh ja for resten kommer jeg lige i tanke om noget.” sagde Louis pludseligt. ”Jamen så sig det dog!” sagde Harry meget højt. Især fordi han sad lige ved siden af mig. ”I gætter aldrig hvem jeg mødte i dag nede i parken, på vej hjem fra Eleanor.” vi kiggede på ham som om vi ikke gad gætte, men at han bare skulle sige det. ”Ud med sproget!” sagde Harry igen meget højt. Hvad har den dreng fået til frokost? ”Jeg mødte Cat.” sagde han så. Alle spurgte Louis hvordan hun har det, hvad hun laver i England, om de havde aftalt om at mødes en dag, om hun savnede os, osv. Jeg sad bare helt stille og lyttede til Louis som fortalte at hun var flyttet til England i sidste uge, hun ledte lige nu efter et arbejde så hun ikke ville ende på gaden. De havde selvfølgelig lavet en aftale om at mødes. Ja, faktisk i morgen aften kommer hun over for at spise. Fedt.. Mega akavet.

Jeg stod ude i køkkenet og nørdet twitter, da Louis kom derud. ”Hey,” sagde han. ”Hey,” svarede jeg stille. ”Hør Zayn. Hvad angående i morgen aften med Cat-” ”Jaja,” afbrød jeg ham. ”Jeg fattet det Lou. Jeg skal nok holde mig væk så I kan blive venner med hende. Jeg ved jo godt at hun hader mig.” ”Zayn for helvede!” havde jeg gjort ham sur? ”Du ved sq da godt hun ikke hader dig. Hun er bare skuffet over dig.” Jeg kiggede først uforståeligt på ham, men så vidste jeg godt hvad han hentydede til. ”Har du fortalt hende-” men han afbrød mig: ”Ja, jeg har fortalt hende alt. Alt Zayn. Alt det du har gjort efter det der skete med hende, okay?” ”Nej, det er fucking ikke okay!” jeg råbte nu. ”Helt ærligt Lou! Hvordan kunne du gøre, når du udmærket godt ved hvordan jeg har det med det?” ”Hun fortjener sq da at få det at vide, Zayn!” nu råbte vi begge to. De andre kom ud i køkkenet for at se hvad nu gik los. ”Du ved udmærket godt at jeg var fuld!” råbte jeg. ”Ja, men det betyder sq da ikke at du skal gå i bukserne på hvem som helst! Bare på grund af 1 pige, kan du blive sådan! Det fortjener Cat ikke! Det er der ingen der gør. Det at du bliver fuld og bare tager en tilfældig pige og går i bukserne på hende, sårer sq da ikke Cat, Zayn! Det sårer også os andre! Eller i hvert fald mig. Hun er en af mine bedste veninder, og det at du opfører dig sådan, er bare ikke okay!” ”Så du siger det hele er min skyld?!” spurgte jeg truende. ” ”Ja!” svarede han. Jeg kunne mærke hvordan vreden boblede inde i mig. Jeg vidste jo udmærket godt at det jo var min skyld, men jeg gad ikke indrømme det, fordi jeg havde gjort sådan nogle dårlige ting. Jeg kunne se det sårede blik i Louis’ øjne blandet med vrede. Jeg ville ikke se det udtryk mere, så jeg gik med hurtige lange skridt hen mod mit værelse. Jeg smækkede døren hårdt i, så et billede på væggen ved siden af døren, faldt ned.

Min vrede var så stor, fordi den samtidig var blandet med sorg og skyldfølelse. – Det mærkelige er bare at vi jo aldrig rigtigt var kærester, det var bare en flirt..

Jeg havde et indre håb om at, i morgen ikke vil blive akavet, og at vi måske kan få redt nogle af tingene ud.

 

Jeg vågnede op til et totalt smadret værelse, fordi jeg måske bare overreagerede lidt for meget i går. Fedt...

Da jeg kom ud i køkkenet sad de der alle sammen. Louis kiggede kort over på mig, og så gik ind i stuen. Væk fra mig. Men jeg ville ikke lade gå, så jeg fulgte efter ind i stuen: ”Hør Louis…” begyndte jeg. Han kiggede forventende på mig. ”Undskyld. Omkring det i går – Jeg.. Jeg skulle ikke have råbt sådan af dig.” jeg så på ham med et trist ansigt. Jeg mente virkelig. Jeg ville ikke miste min bror bare fordi jeg er lidt underlig når det kommer til kærligheden… ”Jeg er virkelig ked af det.” sagde jeg. ”Det ved jeg.” svarede han. ”Men du er bare ikke til at finde ud af nogen gange.” svarede han. Jeg kiggede undskyldende på ham: ”Jeg vil bare ikke miste min bror.” sagde jeg. Jeg var virkelig følsom når det gjaldt drengene. De var ikke bare band medlemmer, de var familie. Vi var vores egen lille familie, derfor, når der kom et problem/skænderi som det her, løste vi det hurtigt, så vi ikke ville komme til at hade hinanden. ”Jeg vil sq ikke ligefrem af med dig.” svarede han og vi krammede sådan et mandekram, I ved. Vi er små tøser! ”Nuuurgh!” kom det bag fra os, og bagefter et: ”Av! Hvad gjorde du det for?!” Harry. Typisk ham nogle gange.. Og det var Liam der slog ham.

Klokken var seks og Cat kunne komme hvert øjeblik det skulle være. Jeg skulle lave maden, som altså bestod af hjemmelavet pizza og salat. Hvis jeg selv skal indrømme det, syntes jeg selv det blev ret godt, i forhold til at jeg stod og kastede rundt med det hele, fordi jeg var nervøs. Der sagde jeg det. Zayn Malik. Nervøs for første gang på grund af en pige. Det er ikk’ godt. Eller er det..?

 

Cat’s synsvinkel;

”Cat!” blev der råbt da drengene nærmest væltede mig omkuld. Grine, kunne jeg ikke lade vær med. – Hold kæft hvor jeg egentlig savnet de drenge. – ”Heiii.” sagde og lavede et halvt kvalt udtryk. De grinte let af mig og viste mig ind i deres ellers så store lejlighed, skal jeg lige hilse og sige.

Der duftede let af pizza i hele lejligheden. Pizza lover 4ever <3

 Jeg kom ud i køkkenet hvor jeg fandt Zayn stå og fægte rundt med salaten. Brug for hjælp? Det tror jeg da vist nok lige! :b

”Hey.” sagde jeg som om intet var sket mellem os. ”Hey.” svarede han.. usikkert? ”Har du brug hjælp?” spurgte grinene og hentydede til salaten. Han kiggede ’surt’ på mig, og ignorerede spørgsmålet. Jeg grinte, skubbede ham væk med hoften og ’hjalp’ ham, eller hvad man nu siger. God var jeg måske heller ikke lige slev, men gider jeg indrømme det over ham? Nej. Ikke rigtigt.

Mens vi begge stod og kastede rundt med salaten kom Niall ud i køkkenet. Da han så rodet, gik han baglæns ud i gangen og råbte: ”Drenge vi skal bruge en kæmpe fejebakke.” Zayn og jeg flækkede af grin over det. Mand.. Jeg havde virkelig savnet det her. Bare det at kunne grine sådan sammen med ham igen uden at det var akavet, var en lettelse. Gad vide om han har det på samme måde..?

Resten af aftenen var skide sjov. Vi havde det hyggeligt alle sammen, og det ikke akavet en eneste gang. Selvom jeg dog følte Zayn’s blik på mig hele tiden – Ingen misforståelse.

When one door of happiness closes,

another one opens;

But often we look so long at

the closed door that we do not see

the one which has been open for us…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...