I can't be changed - Zayn Malik - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Cat er en meget indelukket pige. Hun er mest for sig selv, og har det meget svært med at lukke folk ind i hendes liv. Men da hun møder Zayn Malik, ændre tingene sig lidt. Hun fortæller ham ting, som hun aldrig har fortalt nogen som helst om. Hun er bare ikke helt åben over for ham, hvilket han heller ikke er for hende, så mon det nogen sinde kan udvikle sig?

10Likes
2Kommentarer
970Visninger
AA

16. Don't be worried about me.

What the hell? Det hele er sq da kørt helt af sporet.

Min facade er væk. Jeg er blevet… sød?

Hospitalet er lang tid siden nu. Jeg sidder faktisk bare derhjemme helt alene for tiden. Zayn tror jeg er i skole.

Jeg stak ham en lille hvid løgn, om at det hele nok skulle gå, når de tog af sted til Australien og New Zeeland, i 2 måneder. Jeg sagde at jeg næsten ikke ville bemærke at de var væk, når nu jeg var begyndt i skole. Så godtroende han underligt nok var begyndt at blive, troede han på mig.

Big mistake my friend.

Well, han troede jeg begyndte i sidste uge, så de sidste par dage var vel bare gået med at jeg havde siddet derhjemme alene, og nørdet CSI: New York, eller Criminal Minds.

Afhængig af krimi- serier. Muhaha!

Men alt det der med at blive sød, var jeg nu i gang med at få til at forsvinde. Det var ikke mig. Nu hvor jeg tænker over det, skal mit hår for resten også snart farves igen. Det mister ligesom glansen efter noget tid.

Jeg ville prøve at skubbe Zayn og de andre lidt væk. Selvom det gjorde ondt indeni, så blev jeg nødt til det. Jeg havde allerede fået de forkerte følelser for Zayn. Jeg kunne ikke tillade, at få flere følelser. Jeg har været så tæt på at kunne sige tre ord til ham, men nu skal de tanker væk.

Der var ligesom en grund til at jeg stak af fra ham, første gang vi mødtes. Jeg var bange. Bange for at møde nye mennesker.

 

Zayn’s synsvinkel;

Vi øvede. Tjekkede om de sidste ting var klar.

Eller.. Vi øvede for en uge siden. Nu fjoller vi for det meste bare rundt. Poul siger vi skal prøve at tage os mere sammen, men vi ender altid med at fjolle sammen med ham.

Vi havde alle sammen glædet os til det her i flere måneder. Det satte lige prikken over i’et, da vi fik af vide at alle billetter i New Zeeland, blev udsolgt på få minutter. Det’ helt vildt hvad fansene har gjort for os. Uden dem, ville vi aldrig nå så langt.

Men der var dog en ulempe ved det hele. Cat skulle ikke med. Og hun kunneheller komme derned og besøge os/mig. Jeg vidste at jeg ville savne hende. Meget. Men hun skulle jo passe skolen, hvis hun ville have en god uddannelse.

Det var i hvert fald dét hun sagde til mig. Hun fortalte dog ikke hvor, hun gik i skole, eller noget. Hun sagde bare at hun var begyndt på uni nu, og kunne derfor ikke komme med eller besøge.

Men da hun så drengens triste reaktion på det, lovede hun at skype og skrive med os alle, så meget som muligt.

***

Nu var der kun 1 dag til at vi tog af sted. Jeg skulle være sammen med Cat til næste dag, så vi kunne sige ordentligt farvel. Eller rettere ’Vi ses’.

 

Cat’s synsvinkel;

Sidste dag med Zayn.

Feeling so sad..

Jeg ved godt at jeg ville være lidt mere på afstand, og det er faktisk gået ret godt, men nu var det som om det hele blev skyllet ud. Alt mit slid på at komme lidt på af stand med den dreng, totalt spild!

Jeg savnede ham for helvede allerede. Og jeg skulle endda være sammen med ham hele dagen i dag.

Tsk.. Cat, du kan godt være lidt dum nogen gange.

 

”Hey babe,” sagde en velkendt stemme bag mig, og lagde sine varme arme om mig.

Jeg vendte mig om så jeg stod med front til ham. Jeg sendte ham et lille smil, og krammede ham tæt.

Godt nok havde jeg en facade, men nu hvor det var sidste jeg havde med ham, i hele 2 lange månede, sååe.

 

Vi havde besluttet os for at gå en tur gennem byen.

Med min hånd flettet ind i hans, gik vi hen mod en café. Brunch. Lige hvad jeg kunne bruge, eftersom jeg intet morgenmad havde.

Note til mig: Køb meget ind, efter Zayn er taget af sted.

 

”Hvad kunne du tænke dig?” spurgte Zayn og kiggede med de dér bøde brune øjne lige ind i mine. ”Bareøøøh… ” sagde jeg tænksomt. ”Bare en kaffe latte og to rundstykker med masser nutella.” sagde jeg og smilte kækt. Han smågrinte efter min sidste bemærkning, og vinkede en tjener hen mod os.

Det var en høj, slank (på den lidt for gode måde) og meget smilende pige der kom hen mod os. Hun irriterede mig faktisk lidt, da hun kun havde rettet øjnene mod Zayn. Godt nok var det ham der skulle sige hvad vi skulle have, men hun behøvedes sq da ikke at voldtage ham med øjnene.

Seriously, I got a little bit jealous there.

”Er De klar til bestille?” spurgte hun med en sukker sød stemme, som gav mig kuldegysninger. ”Ja, jeg skal have en almindelig kop kaffe, og 2 rundstykker.” sagde Zayn. ”Ja, ellers andet?” spurgte hun dumt. Jeg mener, HALLO! Er jeg usynlig eller hvad. Som om man tager på restaurant med sin kæreste, uden at den anden skal have noget?

Zayn nikkede hen mod mig, så hun kiggede på mig. Hun gav noget lignende af et elevatorblik og hendes smil blev nærmest større. Sådan en slags lykke..?

Var jeg virkelig så grim? Lige pludselig mistede jeg lysten til nutella. Især hvis hun var der.

”Jeg skal have en kaffe latte og 1 rundstykke med et tyndt lag smør.” Hun skrev det ned på sin lille blok og kiggede væk fra mig, hen på Zayn.

Hun smilte flirtende til ham og sagde: ”Maden skulle komme lige om lidt. Jeg henter lige kaffen.” om de ord, vendte hun sig laaangsomt om, og gik laaaangsomt væk, som om han skulle tjekke hver en eneste bevægelse ud på hende.

Det gjorde han ikke ligefrem, men hans øjne flakkede dog ned hendes kæmpe røv.

Okay nej, den var ikke kæmpe. Faktisk var den ret god- OG HVAD ER DET JEG SIGER!

Jeg prøvede a ignorere det, ved at tage min mobil op, sok om jeg fik en besked. Hvilket jeg ikke havde fået, fordi jeg ingen venner havde. Eller.. Der var hate på twitter, men jeg var virkelig ikke i humør til at læse alt det lort igennem.

”Hvad er der med dig?” spurgte Zayn og kiggede underligt på mig. Jeg kiggede undrende på ham. ”Ikke noget. Hvad mener du?” ”Sagde du ikke at du ville have 2 rundstykker med masser af nutella? Hvorfor nu 1, med skrabet smør?” han kiggede stadig underligt på mig. Som om jeg var syg. Tsk..

”Jeg ombestemte mig bare.” sagde jeg som om det var helt normalt at jeg afslog nutella. Det var det ikke. Og det vidste Zayn godt, men før han kunne nå at sige noget, kom hende dér den klamme tilbage.

”Her er kaffen,” sagde hun og smilte til Zayn. ”Og så kommer jeg med maden lige om lidt.” smilte hun. Til Zayn.

Ikke at jeg ville have opmærksomhed fra hende, men irriterede mig bare at hun for helvede ikke bare kunne respektere at vi var et par.

Tsk.. Servitricer nu til dags.

 

Efter vi havde fået vores mad, og hun langt om længe skulle betjene et nyt bord, sagde Zayn: ”Er du okay?” spurgte han. Pis også! Jeg kan virkelig ikke finde ud af at skjule mit dårlige humør overfor ham.

”Jaja.” sagde jeg bare og tog en tår af kaffen. ”Cat. Jeg kender dig. Fortæl nu hvad der er i vejen.” sagde han mere bestemt, og fik øjenkontakt til mig.

Jeg kunne ikke fortælle ham sandheden. ”Jeg savner dig bare, allerede.” sagde jeg. Det var faktisk ikke nogen direkte løgn. Jeg savnede virkelig på det tidspunkt. Hans små kys på pande når vi vågnede på sådan en lørdag, som det var dér. Mig i hans arme.

Tanken om at han ville være væk i 2 måneder var forfærdelig. Men jeg måtte tænke på mig selv. Min facade, som skulle bygges op, mens han var væk.

Hvis han var væk, var der ingen til at få mig ud af koncentration.

”Smukke du ved at du altid bare kan skrive. Så får jeg dig fløjet hen til mig.” sagde han og lagde sin hånd på min, på bordet. ”Jeg har jo skolen, Zayn. Det’ vigtigt..” Løgn. ”Så flyver jeg hjem til dig.” sagde han og gav min hånd et klem. ”Nej. Du skal ikke opgive noget så vigtigt som din karriere, bare på grund af mig Jeg er ikke det værd.” sagde jeg. Og det var sandt. Det skulle han ikke. Bare fordi jeg ville savne han, betød det jo ikke at han skulle skuffe sine fans. De var jo trodssalt mange tusinde flere end mig. Hvis ikke millioner.

”Selvfølgelig er du det, Cat. Du ved hvor meget jeg holder af dig.”

***

Vi gik hen mod London eye. Zayn havde forslået at vi tog en tur, inden vi gik ind i butikker, og såd’n.

Ja, vi skulle shoppe. Jeg havde sagt manglede jeans, og nu hvor jeg alligevel var så tæt på min y-butik, kunne jeg ligeså godt tage derind.

Vi fik underligt nok vores egen kabine. Zayn lod som om det var et tilfælde, men jeg set ud af øjenkrogen, at han gav ekstra penge til ham dér manden, som styrer det hele.

”Hvor er det dog smukt.” sagde jeg da vi var kommet helt op på toppen.(Ved ikke lige hvordan jeg ellers skal forklare det..?)

”Ja det er.” sagde Zayn, og jeg kiggede hen på ham med et smil. Men mit smil blev til et grin, da jeg opdagede at han bare stod og gloede på mig. ”Du kigger jo ikke engang ud på byen?” sagde jeg med et grin.

”Jeg behøver ikke at se den smukke by, når jeg kan se på dig.” sagde han og lagde sine arme rundt om mig, og trak mig ind i et kram. Jeg gengældte hurtigt, men brød det hurtigt for at stille mig på tærer, og plante et kys på hans læber. (Ja, mine sølle 1,60 kunne ikke slå hans… 1,70..?)

Han smilte mit i kysset og trak sig væk. ”Cat, du står på mine tærer.” Jeg trådte hurtigt et skridt tilbage, og da jeg kunne mærke varmen blusse op i mine kinder, kiggede jeg hurtigt ned på gulvet. Eller hvad man nu kalder det i en kabine.

”Undskyld.” mumlede jeg, stadig med blikket på mine sko. Han slog en latter op, gik to skridt hen mod mig, og løftede mit hoved op, med hans varme hænder.

Han kiggede mig dybt i øjnene, og uden nogen ord, kyssede han mig på læberne. Men det var ikke et ’normalt’ kys. Det var som om der blev lagt langt flere følelser id et her.

Først skræmte det mig lidt, at det var så.. følsomt..? Men i sidste ende lagde jeg ubevidst alle mine følelser i det. Mange flere end jeg troede jeg havde for ham.

Det var først nu jeg opdagede hvor meget jeg ville komme til at savne ham.

De her følelser var stærke.

***

Turen til lufthavnen var tavs. Jeg sad på bagsædet og puttede mig ind til Zayn, mens Harry kørte. Niall sad ved siden af ham på forsædet.

Liam og Louis ville komme selv med deres kærester. Eleanor og Danielle. De skulle ikke med, ligesom mig, da de havde noget arbejde de først skulle gøre færdigt. Men de ville til gengæld flyve ned til dem, om 2 uger. Hvor lang tid de skulle være der vidste jeg ikke, men jeg vidste at jeg ikke kunne under nogen omstændigheder.

Jeg blev nødt til at komme på afstand med til Zayn, inden jeg fik alt for stærke følelser for ham. Jeg vidste at hvis jeg først blev forelsket ville jeg bare ende med at blive såret.

”Så er vi her.” sagde Harry og steg ud af bilen sammen med Niall. Han rev mig ud af mine tanker, og Zayn og jeg fulgte efter. Drengene tog deres kufferter og vi begyndte at gå ind mod lufthavnen.

De skulle først flyve om 2 timer, så vi havde masser af tid.

 

Efter et kvarter, kom Louis og Liam. De havde sagt farvel til deres kærester hjemmefra, fordi de skulle vidst noget her i dag..

Mens vi ventede på at drengene skulle på flyet, gik vi bare rundt i butikker og shoppede. Men da butikkerne ikke rigtigt var noget værd, endte vi med at sidde på en café/restaurant og fik en kop kaffe.

Men min appetit var ikke så stor, så jeg tog kun en enkel slurk, inden jeg stillede koppen fra mig, og pillede ved min bluse. Jeg var nervøs. Jeg var bange for at jeg ville savne ham for meget. Zayn.

”Skal du ikke have din kaffe? Du har jo kun taget en slurk.” sagde Niall, som tydeligvis havde holdt øje med mig. Jeg havde jo hele tiden takket pænt nej, når de tilbød mig noget.

Jeg tak lidt på skuldrene inden jeg svarede. ”Jeg har bare ikke rigtig appetit til kaffe lige nu.” sagde jeg stadig med blikket rettet mod mine hænder. Jeg ville ikke have øjenkontakt med ham. Eller nogen for den sags skyld. For De andre stoppede deres snak, og kiggede på mig da jeg kom med det svar. Der var tavshed i lidt tid, og jeg kunne føle deres blikke var rettet mod mig.

Jeg sad ved siden af Zayn, da jeg ikke ville forlade hans side, men lige på dét tidspunkt følte jeg nærmest trang til at kaste op.

Tanken om at han ville tage af sted gjorde ondt, og jeg havde brug for noget til at aflede mine såkaldte ’smerter’.

Jeg rejste mig op, og skulle til at gå væk fra dem, da en hånd tog fat om min arm. ”Hvad skal du?” spurgte Zayn undrende. Jeg kiggede ikke på ham, men ned i jorden da jeg svarede. ”Jeg skal bare lige på toilettet. Og med de ord, fik jeg vredet mig uf hans greb, og nærmest småløb hen mod dametoilettet.

Trangen til at kaste op, var større nu, og alt havde vendt sig i min mave.

Inden jeg gik af døren til det store rum med mange dametoiletter, nåede jeg lige at høre Zayn råbe mit navn. Han lød… Bekymret..?

Jeg fandt hurtigt et ledigt toilet, da der ikke var nogen mennesker derude. Det var glad for, fordi jeg kastede mig over toilettet, og så kom alt fra min mave op. Jeg havde det så forfærdeligt, da jeg var sikker på at jeg skulle mere. Jeg sad bare op af væggen ved siden af toilettet, og begravede mit hoved i mine hænder.

Tårerne pressede sig på, og inden jeg nåede at stoppe dem, flød de lydløst ned af mine kinder. Jeg kom til at hulke en gang, men kom så i tanke om at drengene sikkert var bekymret. Jeg skred jo bare uden at kigge på dem. Jeg rettede mig op, og tog mig sammen.

Jeg tjekkede mig selv i spejlet, og lagde lige hurtigt lidt ekstra makeup, så man ikke kunne se at jeg havde grædt.

Jeg havde det stadig dårligt da jeg kom ud fra toiletterne, og da jeg skulle til at gå hen mod caféen igen, hørte jeg en stemme bag mig.

”Cat, er du okay?” spurgte Zayn bekymret. Jeg stoppede op, og vendte mig langsomt om. Jeg kiggede på hans hænder, fordi jeg ikke turde få øjenkontakt til ham. Jeg var bange for at han kunne se i mine øjne at jeg havde grædt.

”Jeg har det fint.” sagde jeg lavt, men min skrøbelige stemme afslørede det hele.

Han gik hen mod mig, og lagde to fingre under min hage. Han løftede blidt mit hoved op, og borede sine bekymrede øjne ind i mine.

”Søde, fortæl mig nu hvad der er galt. Jeg kan jo på dig, at du har det elendigt, og jeg kan ikke holde tanken ud at jeg skal rejse fra dig, uden at vide hvad der er galt.”

Tårerne pressede sig på, men jeg lod dem ikke en falde. I stedet lagde jeg armene om hans hals, og krammede ham. Han gengældte hurtigt, og lagde armene tæt knugende om mig.

Men denne gang kunne jeg ikke holde til det. En tårer trillede ned af mine kinder og jeg hulkede. Flere gange.

”Såså søde, alt skal nok blive okay. Shh..” det gentog han flere gange og til sidst lyttede jeg og tørrede tårerne væk. Jeg kiggede forsigtigt op på ham, men han stod bare og smilte beroligende til mig. Selvom jeg dog godt kunne skimte en smule bekymring i hans øjne.

”Undskyld..” mumlede jeg, men han rystede blot på hovedet, lænede sig ned og kyssede mig på panden. Bag efter stillede jeg mig på tærer, og kyssede ham på munden.

Efter han havde trøstet mig, gik vi hen mod de andre som var i gang med en samtale, men stoppede hurtigt med at tale da de så os komme.

Jeg tror de havde set os stå og kramme før, for de spurgte ikke ind til noget, men kiggede bare på mig med et bekymret blik.

 

                                                                                                                                                                     

Hej mennesker.

Ja, undskyld at det tog så lang tid, men jeg kunne ikke rigtig finde på noget. Men her er kapitel 16. :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...