I can't be changed - Zayn Malik - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Cat er en meget indelukket pige. Hun er mest for sig selv, og har det meget svært med at lukke folk ind i hendes liv. Men da hun møder Zayn Malik, ændre tingene sig lidt. Hun fortæller ham ting, som hun aldrig har fortalt nogen som helst om. Hun er bare ikke helt åben over for ham, hvilket han heller ikke er for hende, så mon det nogen sinde kan udvikle sig?

10Likes
2Kommentarer
968Visninger
AA

2. Coffeeeee

Jeg gik en tur ned af strøget, og ind på Starbucks for at få en kop kaffe. Jeg valgte at sidde derinde og drikke den, da det var meget koldt udenfor, og det var behageligt lunt inde i butikken – kaffebaren – hvad det nu er.

Mens jeg sad derinde og drak min kaffe, følte jeg at nogen stirrede på mig. Jeg prøvede at ignorere det, da det sikkert bare var endnu en lille unge der gloede dumt på mit hår. Det sker tit. -_- Men det her ’blik’ føltes anderledes. Som om der rent faktisk var nogen der gloede på mig. Jeg vente mig om, da ’blikket’ nærmest blev til kniv-stik i ryggen. Og ganske rigtigt. Da jeg vente mig om sad der tre fyre og gloede underligt på mig. Som om de ikke rigtigt kunne finde ud af hvad jeg var. Jeg fik øjenkontakt med den ene, ham med det sorte hår og brune øjne. Han kiggede mig dybt i øjnene. Jeg fjernede hurtigt blikket og kiggede på de to andre. De havde begge brunt hår, og brune øjne. Men den ene have en strippet t-shirt på, mens den anden havde en ternet skjorte på. De sad ved bordet lige bag ved mig. ”Vil I have et billede eller hvad?” spurgte jeg flabet. Den sort hårede rømmede sig, og gik hen og satte sig ved siden mig. ”Jaja, selvfølgelig må du sætte dig.” sagde jeg ironisk til ham. De to andre - sikkert hans venner – grinte kort, rejste sig og gik. Sådan helt væk. Ud af butikken, ud på gaden og væk! Efterlod os bare her alene. Den sort hårede fyr kiggede på mig, og sagde: ”Jeg er Zayn. Og du eer..?” ”Pigen der går sin vej.” svarede jeg hurtigt, rejste mig, og skulle til træde hen over ham Zayn fyren – Han sad så jeg ikke kunne ud. Ingen misforståelser her! – Men han tog fat om min arm, og gjorde tegn på at jeg skulle sætte mig ned igen. Jeg sukkede irriteret, da det ikke ligefrem lignede at han ville lade mig gå. Jeg satte mig ned og kiggede irriteret på ham. ”Hvad vil du?” spurte jeg ligegyldigt. ”Jeg vil bare lære dig at kende.” sagde han og smilede venligt. Venligt. Tsk. Kender han mig da slet ikke? Nårh, nej det er jo også rigtigt. Hm.. Nå. Synd for ham. :D ”Kom nu.” sagde han. ”Fortæl mig dit navn?” spurgte han, selvom det ikke rigtigt var et spørgsmål. ”Sagde jeg det ikke før? Jeg er pigen der går sin vej.” sagde jeg, og før han vidste af det var jeg på ud af butikken – baren – ja okay, det har vi snakket om.

Jeg gik med hurtige skridt ned af gaden. Jeg kiggede bagud, og kunne se at han prøvede at indhente mig. Hvilke han også snart gjorde, for seriøst, han kunne gå hurtigt.  Jeg skyndte mig ind i en butik med dametøj. Perfekt. Jeg skyndte mig hurtigt at tage noget tilfældigt ned fra et af de mange stativer fyldt med tøj, løb ind i et af prøverummene, og så prøvede jeg for sjovs skyld også lige det grinagtigt grimme tøj, jeg havde fundet.

På et tidspunkt var der en af ekspedienterne, det ’bankede på’ til mit prøverum, og sagde med falsk sukkersød stemme. ”Øhm.. Undskyld jeg afbryder, men der står en her og siger at han skal snakke med dig.” Jeg ’lavede om’ på min stemme og sagde: ”Oh, det må være forkert prøverum. Jeg venter skam ikke gæster. Jeg har lidt travlt.”

Man kunne høre at ham Zayn- fyren blev vist pænt ud af butikken, fordi han ikke skulle købe noget.

Jeg ville være sikker på at ham der Zayn' fyren ikke fulgte efter mig hjem - Han skal sq ikke vide hvor jeg bor. Næh nej, du - Jeg tog hjem efter at havde siddet inde i prøverummet i en halv time. Så var der også blevet mørkt udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...