I can't be changed - Zayn Malik - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 okt. 2013
  • Opdateret: 10 mar. 2014
  • Status: Igang
Cat er en meget indelukket pige. Hun er mest for sig selv, og har det meget svært med at lukke folk ind i hendes liv. Men da hun møder Zayn Malik, ændre tingene sig lidt. Hun fortæller ham ting, som hun aldrig har fortalt nogen som helst om. Hun er bare ikke helt åben over for ham, hvilket han heller ikke er for hende, så mon det nogen sinde kan udvikle sig?

10Likes
2Kommentarer
984Visninger
AA

9. Angel don't cry

Life is too short to short to worry

Life is too long to wait

 

“Kom nuuuu!” bad jeg, men han nikkede blot nej. ”Hvorfor ik’?” spurgte jeg træt. ”Nej.” var det eneste han svarede. ”Bare en lille tone?” det samme svar. ”Du kan bare nynne lidt. Lad som om jeg ikke lytter.” jeg prøvede at smile sødt, men jeg er en djævel.. såå, det gik jo ikke helt så godt. ”Hvis du ikke lyttede, hvorfor skulle jeg så?” spurgte han. ”For hyggens skyld.” svarede jeg mut.

”Men kan jeg få svar på mit spørgsmål?” spurgte han. Men jeg ignorerede han bare. Hvis han ikke ville synge for mig, så ville jeg da heller ikke snakke med ham. Det er da fair nok, er det ik’? ”Ca-at!” sagde han højere og vinkede til mig, for at få min opmærksomhed. Og det virkede lidt for perfekt. Han vidste udmærket godt at jeg havde bare sådan, I ved, ’lidt’ svært ved at holde øjnene fra ham, når han stod der, så model artig, med bar overkrop. Sexy beast! Huhu.

Han grinte kort da han lagde mærke til at jeg stirrede. Jeg lagde selv først mærke til det, da han spurgte om jeg okay. Om jeg var? Selvfølgelig. Han var der jo.

”Svar nu.” sagde han sukkende. Jeg vendte modvilligt hovedet den anden vej, som om jeg var sur. – Hvilket jeg altså ikke var. – Mens jeg forventede at han ville sukke træt, på grund af min stædighed, fik jeg dagens overraskelse.

Han kom bagfra og løftede mig i hans arme – med bar overkrop – Og kig rundt med skrigende lille mig i armene – med bar overkrop – Og grinte blot, når jeg skreg at han skulle sætte mig ned. Hvilket jeg var lidt glad for at han ikke gjorde. For som sagt havde han bar overkrop. Som var lækker. Og bare helt igennem per-fect.

”Må jeg så nu få svar på mit spørgsmål?” spurgte han leende. ”Zayn, sæt mig ned!” råbte jeg i hovedet på ham. Han flækkede af grin og faldt ned på hans ellers så store varme seng.

Der lå vi. Side om side. Med ondt i maverne af grin. – Godt for mavemullerne ;) – Og med Zayn’s perfekte arme rundt om mig, kunne det virkelig ikke blive bedre.

I mellem grinene fmfik jeg svaret på hans ellers så latterlige spørgsmål. Seriøst. Hvem spørger mig til råds om hvilken bluse man skulle have på. Hvis det stod til mig, skulle han have bar overkrop hele tiden. Men det ville bare blive koldt om vinteren. Haha! Så kunne jeg varme ham. :D

 

Efter den dag drengene kom hjem og Zayn fik fortalt mig om sine følelser for mig, havde vi været sammen hver dag.

Jeg havde svaret tilbage med en tøven:

”Jeg kan også godt lide dig.”

Tja.. Kærester var vi vel. Han var nok også den første af de få jeg nogen sinde kommer til at få. Hvis jeg altså får flere..

Men i hvert fald. Vi skulle ud om aftenen. Yay. Og Zayn har sagt a han har planlagt det hele. Selv.

Men der var bare lige det at jeg gad overraskelser. Hader dem. Og det ved han, men han sagde at jeg ville elske denne her.

Så hvorfor ikke give det en chance? Suk..

 

”Er du klar?” spurgte Zayn og tog min hånd. Vi skulle ud og spise, på en fin restaurant, så Zayn havde fået fat i nogle stiletter til mig. Der blev jeg skuffet. Hvad er der i vejen med et par dejlige, slidte, ødelagte converse? Åbenbart meget..

Selvom.. Jeg må indrømme at de der  stiletter faktisk var lige mig. Sorte og enkle, med lidt nitter. Han kender mig så godt :’)

Men ja. Vi skulle af sted.

 

”Hvad er der?” spurgte Zayn og kiggede grinende på mig. ”Hvor meget har det her kostet dig?” spurgte jeg mistroisk og kiggede mig omkring. Alt var sådan virkelig.. Dyrt? Altså maden på menuen kostede flere hundrede kroner. For bare én ret!!!

Og så er der jo også lige det med det kæmpe springvand midt i restauranten. Sådan virkelig, virkelig stort. Det var pænt.  

”Det skal du ikke tænke på.” svarede han og kiggede mig øjnene. ”Det er virkelig fint. Tror du overhovedet de vil have mig herinde?” spurgte jeg og fangede en af tjeneren i at glo på mig. Han må da godt spørge om et billede, jeg bider ikke.

”De er bare ikke vandt til folk med pink hår.” Sagde han og kiggede på den store løse knold jeg havde lavet.  

Jeg blev lidt muggen, men da jeg kiggede ind i Zayn’s øjne forsvandt det hele. Jeg følte mig som på en lille lyserød sky. Hans bløde brune øjne var lige til at farer vild i. De bar på så meget mere, end jeg overhovedet kunne forstille mig.

”For resten,” sagde Zayn så, da vi var færdige med at spise. Top mæt. ”Jeg har en gave til dig. Sagde han og tog noget op af lommen. ”Men jeg har ikke noget til dig. Ikke engang et kort.” sagde med panik i stemmen.

”Bare rolig, søde.” sagde han.” Det behøver du ikke. Jeg synes bare at en så smuk pige og så skulle have en gave.” sagde han og tog en lille fin halskæde op af en lille æske.

Han gav den til mig, og jeg måbede. Jeg kunne ikke andet. Havde han virkelig brugt SÅ mange penge på mig?

En lille sølv halskæde med en hjerte, hvor vores begge forbogstaver var indgraveret.

”Zayn,” sagde jeg stille. ”Jeg kan ikke tage imod den.” sagde jeg så. ”Hvorfor ikke?” spurgte han forvirret. ”Du skal ikke bruge alle dine penge på mig sådan. Det fortjener jeg ikke.” Jeg kiggede op fra halskæden og lige ind i hans øjne. ”Selvfølgelig gør du det.” sagde han og kigge mig alvorligt i øjnene. ”Du fortjener mere end noget andet. Du er en af dem jeg holder alle mest af, derfor giver jeg dig den her, for at vise det. Så jo, det gør du.” sagde han til sidst og smilede varmt til mig.  

Han gav mig den på, og jeg gav ham et langt kram. Hvis ikke det var fordi vi var på en restaurant, ville jeg kysse ham. Men det var jeg liidt for genert til.

Zayn noget lige akkurat at lukke døren, da vi var kommet hjem, da jeg gav ham endnu en langt kram.

 

Zayn’s synsvinkel;

Vi stod og krammede i et par minutter, og så bevægede vi os ind mod værelset.  

Vi sad på sengen og snakkede om de forskellige ting. Men så da jeg kommenterede hvor smuk hun var den halskæde jeg gav hende, kiggede hun ned. Hun mumlede noget i en retning af: ”Jeg fortjener slet ikke alt det her.”

Jeg løftede blidt hendes hage op med to fingre og kiggede hende dybt i øjnene. ”Selvfølgelig gør du det.” og så kyssede jeg hende. Hun brød kysset og sagde: ”Jeg kan godt lide dig.” Jeg smilte og hun krøb ind i min favn.

Vi lå i et par timer og bare snakkede. Hun lå i mine arme, hvor hun hørte til, og jeg kan ikke sige andet end at det var perfekt.

På et tidspunkt faldt hun i søvn, stadig i mine arme, men jeg nænnede ikke at vække hende ved at rykke hende væk. Hun skulle bare være i mine arme, sove sødt, og bagefter vågne op der. Jeg lå egentlig også slev ret godt, så altså.. ingen problemer her, vel?

 

Cat’s synsvinkel;

Jeg vågnede med et par stærke arme omkring mig. Zayn’s arme.

Pudsigt. Jeg nemlig drømt om ham.

Mens jeg lå og tænkte på drømmen, blev jeg afbrudt af en hæs morgenstemme. ”Godmorgen, smukke.” sagde Zayn. Jeg kiggede satte mig op, og kiggede ham i øjnene. Så smilede jeg og krammede ham.

Han krammede igen og jeg lå tæt ind til ham igen. Vi lå sådan i noget tid. Men så blev jeg nødt til at løbe ud på badeværelset. Børste tænder, I ved. Han grinte han hørte hvad jeg lavede. Sjovt, huh..?

Da skulle lige til at kysse igen, men han nåede lige at rejse sig, så jeg faldt med hele fjæset ned i sengen og kunne kysse den. Han grinte og gik ud på badeværelset.

Da han kom tilbage, havde han taget sin t-shirt af, og gik hen til lille ’sure’ mig. Han kiggede ømt på mig, og trak mig ind i et langt ’trøstende’ kram. Vi grinte begge over det, men så kunne jeg heller ikke vente mere. Jeg stillede mig tærer (han var lidt høj i forhold til mig) og så lod jeg mine læber løbe hen på hans. Hans så fanden perfekte læber.

Han smilte mellem kyssene fordi jeg faktisk havde stillet mig op hans tærer.

Han løftede mig op, uden at bryde kysset, og løftede mig hen på sengen. Han lagde mig forsigtigt der og lagde sig beskyttende hen over mig.

Efter at have bare kysset i noget tid, begyndte han at tage min bluse. – Det gjorde han sq egentlig meget hurtigt. – og så bagefter mine shorts.

Jeg nu kun undertøj på, mens han stadig havde sine bukser på. Men jeg gik videre. Jeg begyndte at knappe hans bukser op, for så at skubbe dem blidt ned med fødderne.

Vi gik videre, det ene førte til andet, og så tror jeg godt, i ved hvad der så skete.

Efter, I ved nok hvad, lå vi bare og kælede. Zayn blev ved med at kysse mig i håret, og panden. Men så sagde han: ”Jeg nød det.” Jeg kiggede den anden vej, frodi jeg rødmede, men Zayn med begge hænder fat om mit hoved og kiggede mig ind i øjnene. Så lavede han det der med øjenbrynene, og rødmede jeg for alvor! Han grinte da han så hvor hurtigt jeg forvandlede mig til et jordbær.

”Lad vær med at grin.” sagde jeg grinende.  ”Det er da sødt, at rødmer sådan.” sagde han. ”Hvordan er det sødt, at jeg forvandler mig til et jordbær?” ”Mener du ikke tomat?” spurgte han. ”Nej, jeg kan ikke lide tomater.” Han grinte bare endnu mere, men kyssede mig derefter. Hans varme, bløde læber mod mine, gjorde mig meget tilpas. Jeg rykkede mig lidt tættere ind til ham, og lagde hånden rundt om hans nakke.

 

Jeg sad og spiste morgenmad, mens Zayn gik i bad.

Jeg sad meget koncentreret og gloede ned på min toast. Faktisk var jeg så koncentreret at jeg ikke engang lagde mærke til Zayn, der kom ud i køkkenet.

”Spændene?” spurgte han, og jeg sprang lidt op på stolen, fordi han gav mig et chok.

”Meget.” sagde jeg og kiggede op ham. Han stod med bar overkrop og jeans. Jeg opdagede at jeg stirrede, og det gjorde han vist også, fordi han begyndte at grine.

Jeg rejste mig op, og gik hen til ham. Jeg kunne virkelig seriøst ikke holde øjnene fra hans mave. Uff..!

Han tog forsigtigt min hånd og satte den på hans six- pack. Jeg smilte og kiggede op på ham. Han kyssede mig blidt på panden og løftede mig op.

Jeg var nu hans arme. Jeg grinte højt, og sagde at han skulle sætte mig ned, men nej. Selvfølgelig ikke. Han grinte højt, og gik ud på badeværelset. Badeværelset..?

”Nej. Nej, Zayn der vover lige på at gøre.” sagde jeg så. Men grinte blot, og satte mig ind i brusekabinen. Inden jeg overhovedet havde fået rejst mig op, havde han tændt for bruseren, gået to meter væk og flækkede dernæst er grin.

Eftersom jeg alligevel skulle i bad, blev jeg i bruseren, men jeg skulle også have hævn.

 

”Hva’ så, skat.” sagde Zayn med et stort grin, da jeg kom ind i stuen. Jeg gav ham bare fingeren, i ignorerede ham. Han kunne ikke stoppe med at grine, og til begyndte jeg selv at grine.

 

Næste dag vågnede jeg alene. Zayn var der ikke, men i stedet lå der en lille seddel;

Godmorgen søde.

Undskyld at jeg bare er gået, mens du sov. Men jeg kunne ikke få mig selv til at vække min engel.

Drengene og jeg er taget til lydprøve, men ringer til dig, når jeg er ved at være hjemme. Ved ikke helt hvad tid, så bare lav en aftale med en anden hvis det er.

Ha’ en god dag.        

Zayn.

Underligt nok græd jeg. Han troede jeg kunne finde en anden, at være sammen med i dag.. men...

Jeg lå og tænkte over hvordan det kunne være at jeg, den der blev mobbet hele tiden, kunne være sammen med en som Zayn.

Han havde sikkert haft alle mulige andre model kærester, før mig.

Det gjorde ondt at tænke på. Jeg lå bare og indåndede duften fra Zayn’s dyne. Duften af ham gjorde mig tryg.

Hele dagen lå jeg inde på sofaen, med Zayn’s dyne, og gloede Friends. Jeg havde set de havde hele serien så hvorfor ikke bare nørde det indtil de kommer hjem?

Men selvom det var nogle sjove afsnit, kunne jeg stoppe med at tænke på om jeg burde fortælle Zayn alt. Alt om mig.

Han ville sikkert se tingene anderledes hvis han fik hele historien. Så ville han indse at jeg ikke er det værd.

Jeg sad og skrev mine følelser ned på et papir, men det hjalp ikke rigtig. Ikke at jeg havde forventet det.

Jeg sad og græd hele tiden.

Jeg havde slukket tv’et og sad bare og græd. Til sidst faldt jeg i søvn.

Alt var noget lort, igen.

 

Zayn’s synsvinkel;

Klokken var omkring de 8-9 stykker om aftnen før jeg ringede til Cat for at sige at jeg ville være hjemme om ca. et kvarter. Men hun tog ikke sin mobil, så jeg gættede på at den var slukket eller på lydløs.

Da jeg kom ind af døren, var der helt stille. Var hun taget hjem til en anden?

Nej, hun lå og sov inde på sofaen. Hm.. min dovne engel. <3

Hun havde et papir i hånden, som jeg lagde hen på bordet. Men jeg fik ubevidst læst den første sætning der sagde: ”Mit liv er noget lort.”

Jeg blev nysgerrig og læste det hele;

”Mit liv er noget lort. Zayn tror jeg har venner, men det har jo ikke. De eneste jeg er sammen med er jo ham og drengene. Der er ingen der gider mig.

Alt fucked up, ville ønske jeg aldrig var blevet bragt til livet. Mine forældre gider mig ikke. Skolen er heldigvis overstået.

Hvorfor lige mig? Hvorfor skal det være mig alle går efter?

Ikke engang Zayn ville kunne fjerne denne her smerte. Gid den bare ville forsvinde.

Hvorfor kan Zayn dog ikke bare se at jeg ikke er det værd? Hvorfor kan han ikke se at jeg er den som alle hader. At jeg ikke var meningen..”

Jeg kunne ikke fatte det jeg lige havde læst. Jeg vidste at hun bar på en hemmelighed som jeg nok skulle finde ud af hvad var, men det her…

Jeg så ned på hende, og først nu opdagede jeg at hun var rød omkring øjnene. Der var våde pletter på papiret, så hun havde tydeligvis grædt. Grædt sig selv i søvn..

 

 

I må meget gerne kommentere jeres meninger.

Hvis der er noget jeg skal ændre, eller kan gøre bedre,

vil jeg meget gerne vide det.

Tak fordi i læser min movella. Det betyder meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...