Følelsen af at fejle

Der findes mange slags fejl. Store som små. Dem vi begår, når vi skriver at 23 + 34 er 47 istedet for 57. Det er de små ubetydelige af slagsen. Dem som bare kan streges over. Men der findes også de fejl, der lægger sig som byrder på vores skuldre. Tunge uoverskuelige byrder som vi ville ønske, at vi kunne smide fra os. Dem som sidder som klistret fast og ikke vil give slip. Sådan en byrde har 17- årige Emmy hængende over sig.

Denne historie er mit bidrag til "Vold i hjemmet" - konkurrencen.


31Likes
65Kommentarer
1130Visninger
AA

1. Indledning


Kære dagbog

Da jeg var lille, var jeg sikker på, at jeg levede i et eventyr. Jeg var en prinsesse på mit slot. Mor var dronning og far var konge. Og sammen skulle vi regere over hele verden. Jeg drømte tit om, at en hestevogn på magisk vis ville dukke op foran vores hoveddør. Og så skulle den køre os langt bort. Væk til fremmede riger hvor jeg skulle finde min drømme-prins. Derefter ville vi køre tilbage, og den ny-blomstrende kærlighed ville blive fejret med et bryllup så stort, at det varede syv dage og syv nætter. Og vigtigst af alt: Da jeg var lille, var jeg sikker på, at vi ville leve lykkeligt til vores dages ende. Åh ja, alt var så godt dengang. Dengang var der plads til at drømme. Det er der ikke mere. Den barske virkelighed har ramt mig med et brag. 

Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. Så jeg kunne rette op på de fejl, jeg begik. Men sket er sket. Og nu må jeg vel leve med de valg, jeg har truffet. For man lærer jo af sine fejl, ikke sandt? Den tanke prøver jeg tit at opmuntre mig selv med. Selvom jeg dog inderst inde godt ved, at nogle fejl bare er for store til at give nogen form for lærdom fra sig. 

 

Intet er rigtigt mere. Alt er faldet fra hinanden. "Den perfekte familie" er ikke længere en betegnelse, der passer på min. Mit liv er gået fra eventyr til mareridt. Og det værste af det er at:

Det hele er min skyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...