Novelle samlinger :D

jeg har skrevet mange noveller, jeg er rimelig stolt over nogle af dem.. men jeg syntes ikke at de var lange nok til at få deres egen movelle, derfor laver jeg en novelle samling xD jeg ligger flere ind, efter jeg bliver færdige med dem xD de er meget blandende.. XD

4Likes
0Kommentarer
743Visninger
AA

9. Flugten

FLUGTEN

Jeg sidder i hospitalets stilhed, i et rum helt alene. Mit hjerte er knust, og jeg vil ikke kæmpe mere. Mine tanker flyder tilbage til gårsdagens episode.

Frygt. Bange. Rædselsslagende.  Det tre ord kørte repeat i mit hoved. Jeg løb. Flygtede. Jeg var bange. Efter at jeg havde løbet non-stop i nogle minutter, begyndte jeg at lunte. Jeg kiggede mig over skulderen. De var væk. Heldigvis. Jeg stoppede op og satte mig på en kæmpe sten. Mine lunger ræsede af sted i et par minutter mere, alt i mens jeg kiggede mig omkring. Jeg var løbet ind i en skov. Jeg havde ingen anelse, hvilken. Faktisk var jeg total lost. Mine øjne bevægede sig rundt og betragte den stille skov. Der var faktisk meget stille. Alt for stille. Frygt begyndte at krybe ind i mit sind. Mit hjerte begyndte at pumpe hurtigere, og hurtigere. Jeg var i panik. Stilheden blev brudt, af lyden fra sko der rammer skovbunden og knækker små døde grene. Jeg var ikke alene længere. Jeg rejste mig op og begyndte atter at løbe. Men hvor skulle jeg løbe hen? Jeg var i så meget panik at jeg ikke kunne koncentrere mig om, hvor lyden kom fra. Alligevel stoppede jeg op og pustede ud. Trak vejret dybt og begyndte at lytte. Mine øjne flakkede rundt. Lyden kom nærmere. Og alligevel ikke. Var der flere? Nu kom lyden fra den anden side. Ja. Der var flere. Lyden var meget høj og kom fra alle sider af. Der var mange. Og de havde omringet mig. Jeg krøb sammen af frygt og lukkede mine øjne. Mine øre lukkede sig sammen og tænkte på alt andet, end dem der stod omkring mig. Efter et par nedladene ord, og en masse spark. Begyndte det for alvor. Jeg mærkede én fod ramme min ryg. Og én mere. Smerten fløj igennem mig og rev min sjæl fra mig. Mit hjerte pumpede langsommere. Sparkende og slagende holdte langsomt op og stemmerne blev mere og mere utydelige. Jeg var alene igen. Langsomt rullede jeg om på min ryg. Og kiggede op i himmelen. Den var smuk. Så lukkede jeg mine øjne og lod stilheden overtage mig.

Jeg ånder langsomt ud og prøver at glemme det hele. Men så kom jeg til at tænke på i morges. Da jeg vågnede, med min mor sidende ved siden af mig, liggende i en hospitalsseng. Min mor smilede til mig, imens kom en sygeplejeske ind. Hun fortalte mig, hvordan et gammelt ægtepar havde gået en tur i skoven og fundet mig livløs. Med det samme havde de ringet til hospitalet. Jeg fik også af vide at mi højre ben var brækket og begge mine arme forstuvet. Det fik mig til at smile. Hvad skal jeg dog gøre når jeg kom tilbage til skolen? Når. Det kan vel vente. Tænker jeg og ligger mig til at sove igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...