Novelle samlinger :D

jeg har skrevet mange noveller, jeg er rimelig stolt over nogle af dem.. men jeg syntes ikke at de var lange nok til at få deres egen movelle, derfor laver jeg en novelle samling xD jeg ligger flere ind, efter jeg bliver færdige med dem xD de er meget blandende.. XD

4Likes
0Kommentarer
746Visninger
AA

2. En anden verden

EN ANDEN VERDEN

Livet har sine særheder. Nogle er sjove, fantastiske. Og så er der dem som bare ikke burde være der. Et eksempel, var den gang jeg boede i Sverige og en elg stak hovedet ind af køkken vinduet. Min mor fik sig noget af et chok. Det er en af de sjove særheder. Jeg har en helt anden særhed. Og den har intet med Sverige eller elge at gøre. Nej, jeg kan noget som ingen andre kan. Jeg er en Ima-lit. Kort for imaginem salit. Oversat fra latinsk, en billede springer. Jeg kan springe ind i billeder, det er min særhed. Det er en fed særhed når man leger gemmeleg. Den er nyttig til mine historieopgaver. Alt i alt er den rimelig cool. Jeg kan næsten aldrig fortælle om min særhed, da jeg knap kan huske hvad jeg har set og oplevet. Ligesom når man vågner fra en drøm, så kan man næsten aldrig huske den. Men der er én oplevelse som ligger fuldkommen frisk i min hukommelse. Historien om dengang jeg blandede de forskellige verdener sammen.

Jeg er taget på genbrug, som jeg normalt er i min fritid, og kiggede på billeder. Jeg kan bruge flere timer på at hoppe fra sted til sted. Men i dag er anderledes. Efter at min bedsteven Miles har plaget mig i præcis tre år, har jeg valgt at tage ham med. Godt nok har jeg aldrig prøvet at hoppe ind i et billede, imens der er publikum på. Men hvad kan der ske? Vi siger hej til den gamle dame, som ejer genbruget, og næsten løber hen til mit yndlingsbillede. Jeg stopper brat op, hvilket får Miles til at ramle lige ind i mig.

”Hey, hvad skulle det til for!” Spørger han.

”Undskyld, jeg blev bare lige chokeret.” Svarer jeg med besvær.

”Chokeret? Over hvad dog?” Spørger Miles. Jeg svarer ikke, i stedet peger jeg på mit yndlings billede. Mine øjne følger langs den store flænge, som er skåret vandret igennem billedet. En frygtelig flænge som er langt lige over Mirandas hals.

”Øh, undskyld jeg spørger, men hvorfor er du så oppe at køre over et billede af en snegl?” Miles kigger ned på mig. Jeg kigger op på ham, og tilbage på billedet.

”Kan du ikke se det! Den store flænge der går lige igennem Miranda!” Råber jeg ind i hovedet af min bedsteven.

”Hvad snakker du om?! Der er ingen flænge! Og hvem er Miranda?” Råber han tilbage.

Kan han ikke se det? Måske er det kun mig. Jeg går hen til billedet og røre ved det. nej, der er ingen flænge. Hvad var det så jeg havde set lige før? Når, lad det ligge.

”Øm, hvordan, gør du det? og skal jeg så på eller med? Kan jeg det?” Spørger Miles

”Jeg har hverken prøvet at tage nogen med ind, eller haft publikum med. Så det ved jeg ikke.” Svare jeg.

”Må jeg komme med?” Spørger han.

”Vælg et billede.” Siger jeg. Han over vejer de forskellige billeder, går lidt frem og tilbage. Og stopper så op, ved et af de nye billeder.

”Det her.” Siger han. Jeg går hen til ham og betragter billedet. Det er et billede af en lade, med en traktor stående inde i. Et meget simpelt billede. Jeg kigger lidt rundt på de andre nye billeder. Der er et dystert mørkt billede med en slange, eller en drage, og en snegl som står ude midt i en skov fyldt med træer uden blade, billedet er i grønne og brune farver. Så er der et billede af en mark. Et billede der fanger mig, er et med et springvand. På billedet er der græs, buske, et stort æbletræ, og det vidunderlige springvand. Men nu var det jo billedet med laden, Miles gerne ville se.

”Er du klar Miles?” Spørger jeg og tager fast i hans hånd. Han kigger underligt på min hånd og skal til at svare på mit spørgsmål, da jeg lukker mine øjne og koncentrere mig om billedet. Normalt mærker jeg et lille vindpust, og så står jeg inde i billedet. Men denne gang var det næsten en hel storm. Jeg skulle bruge alle mine kræfter på at holde fast på Miles og koncentrere mig om at gøre det rigtigt. da jeg mærker stormen er holdt op, åbner jeg mine øjne til et rædsel. Vi står foran laden, men taget er en mark. Traktoren er en halv snegl. Slangen er der også. Og springvandet er bag laden. Da jeg ser dette, skriger jeg mine lunger ud. Dette burde ikke kunne lade sig gøre!

”Jeg kan fornemme på dig, at noget er meget galt.” Siger Miles og klemmer min hånd.

”Noget meget galt? Er du sindssyg! Det er en katastrofe!” Råber jeg og panikker, da Miles ser dette, er det eneste han gør, at give mig et stort kram.

”Vi er ikke døde, endnu, så helt galt kan det ikke være.” Siger han. Hans kommentar får mig til at grine.

 ”Og stod det til mig, så syntes jeg nu, at det var ret sejt.” Siger han.

”Men hvad skal vi gøre?” spørger jeg, også selvom jeg nok er den der har mest styr på denne verden.

”Kan du ikke prøve at få os ud herfra igen?” Spørger han. Jeg nikker og lukker øjnene. Jeg koncentrer mig om at komme ud af billedet igen. Men intet sker. Jeg åbner mine øjne.

”Nej jeg kan ikke.” Fortæller jeg.

”Så har vi vist ikke andet valg end at undersøge stedet.” Siger Miles og trækker mig tættere på laden.  Da vi kommer hen til laden er der rimelig stille. Der er tre døre. En lille til venstre, en lille til højre og en stor i midten. I midten står traktor-sneglen. Eller den sover. Vi går hen til den venstre dør og åbner den. Jeg skriger da en stor ild flamme spyer ud. Miles lukker dør i med et smæk. Vi prøver den højre. Der ikke så meget at se andet en de sørgelige rester af en skov. Så er det midten. Vi kigger ind. Omme bag traktoren er der en dør. Vi sniger os forbi traktor-sneglen og åbner døren. Det er noget af det mest fantastiske jeg ser derinde. Et frydigt område med grøn græs og flotte buske, et æbletræ og.. springvandet! Jeg løber ind af døren, men stopper op og vender mig om.

”Kom Miles!” råber jeg til ham.

”Jeg vil ikke.” Råber han tilbage. Jeg giver ham et undrende blik og går tilbage til ham.

”Og hvorfor vil du nu ikke det?” Spørger jeg surt.

”Jeg tror ikke at det er et godt sted.” Svare han kort.

”Tror du dragen er bedre?” Siger jeg. Han tøver. Jeg går fra ham. Men jeg mærker hans hånd om mit håndled.

”Okay, jeg tager med.” Siger han og følger med mig ind i dette paradis. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...