Novelle samlinger :D

jeg har skrevet mange noveller, jeg er rimelig stolt over nogle af dem.. men jeg syntes ikke at de var lange nok til at få deres egen movelle, derfor laver jeg en novelle samling xD jeg ligger flere ind, efter jeg bliver færdige med dem xD de er meget blandende.. XD

4Likes
0Kommentarer
727Visninger
AA

5. Du kommer for sent!

DU KOMMER FOR SENT!

John er 16 år og 9. klasses elev. Han er skolens mest populære dreng. Og har alt hvad man kunne ønske sig. Et stort hus, rige forældre, et godt udseende og byens lækreste kæreste. Også er livet jo perfekt. Det er i hvert fald, hvad alle går og siger til John.

John har lige fået fri fra skole, da han slentrer ned af skolens lange korridorer. Der er ingen mennesker, og derfor ingen larm. John nyder når der er stille. Det giver ham tid til at tænke. Han hører en komme løbende bagfra, og ved med det samme hvem det er. ”Hej Ali.” siger han med en monoton og en smule sørgmodig stemme. John hader at blive trukket ud af sine tanker. ”Jamen, god dag til dig sure.” siger Ali utilfreds. John stopper op og kigger ned på Ali, som er omkring et hoved lavere end ham selv. Han sætter sin pegefinger under hendes hage. ”Jeg er bare en smule træt.” Fortæller han og bukker sig så ned for at give hende et kort kys på munden. Hun smiler og tager hans hånd. Ali har været Johns kæreste i næsten tre måneder. Med hendes gyldenbrune hår og dådyr brune øjne, samt hendes helt rene hud, er hun skolens kønneste pige. Og John, med hans kulsorte hår og krystalblå øjne, samt hans ranglede bygningsform, er skolens lækreste dreng. Så de er jo som skabt til hinanden. Det syntes Ali også. Men John har det ikke på samme måde. Han føler sig ikke tiltrukket af hende. Jo, hun er sjov og sød og alt det. Men han får bare ikke sommerfugle i maven, som han har hørt at der skal være. John syntes egentlig at Ali er rimelig kedelig. Men han vil ikke slå op med hende for de er skolens sødeste par. Og om et par måneder vil skolen være forbi og John vil være fri.  Indtil da kunne han da godt klare at rende rundt sammen med Ali.

Da John kommer ud af skolen, sidder Dave i sin bil og venter på ham. John sætter sig ind i bilen og kigger på Dave. ”Hvor skal vi hen i dag?” Spørger han sin chauffør. ”Vi skal forbi din mors arbejde, for at hente dit gallatøj.” Et suk lyder fra John.  Åh gud, der er jo galla i aften. ”Er det virkelig nødvendigt at jeg tager af sted?” spørger han, mens han kigger bedende på Dave. ”John, denne samtale har du haft med din mor så mange gange. Ja, du bliver nødt til, at tage til den fest. Og det skal nok blive sjovt. jeg er sikker på at de har…” Dave stopper og tænker på sit ordvalg. ”…sodavand med virkning.” John bliver rød i hovedet for ikke at begynde at grine, af Daves ordvalg. Resten af turen forbliver i stilhed. Dave holder ind. ”Du ved selv hvor hendes kontor er.” John sukker og begiver sig op af bygningens mange trapper. John banker på døren til hendes kontor. Døren bliver revet op, og John bliver trukket ind. Tre unge piger, cirka i 20’verne begynder at måle ham fra alle vinkler og forlader så rummet. John sender sin mor et undrende udtryk. Hun smiler bare tilbage. En af pigerne kommer tilbage med en stor pose. Hun rækker den til John og smiler. John tager imod posen og ignorere pigen. Han har Ali, og pigen er alligevel ikke særlig køn, så hvorfor skulle han give hende opmærksomhed? En anden pige går hen til hans mor og rækker hende nogle blomster. ”Når ja, de her er til Ali. Og John? Husk dem nu.” Siger hans mor skarpt. Suk. ”Ja, ja mor.” Han tager imod blomsterne og går ned til Dave igen. Nu skal John bare hjem og skifte tøj, og så af sted igen. Efter at have stået og fumlet længe med sit slips opgiver John og sætter sig på sin seng. Det banker på døren og Ali dukker op. Hun smiler og kommer ind på værelset. Hun er køn i en kort sort kjole med et pink bånd lige under brystet. Hendes hår er helt glat og hun har sat en sød pink sløjfe i. Hun kigger på slipset. ”Har du brug for hjælp med det der?” John nikker bare, hvorefter Ali binder en perfekt knude. De går ud til bilen, hvor John giver Ali blomsterne. Nu gælder det bare om at komme af sted for at få drukket noget.

Aftenen går hurtig og da alle er godt fulde, beslutter de sig for at spille Sandhed eller Konsekvens. Ali får en konsekvens. ”Du skal kysse med Selma i et minut” Siger Mike, hvorefter der bliver stille. Så smiler Ali, ”Okay, men så skal du gøre det samme på John,” siger hun. John er mundlam, mens alle andre begynder at grine og råbe at, det tør han ikke. Men Mike tager udfordringen op, og Ali overfalder Selma. De kysser, og præcis et minut efter stopper de og smiler. ”Så er det jeres tur.” John føler sig først utryg da Mike nærmer sig. Men da han er helt tæt på, kan John mærke hans søde ånde ramme hans kind. Noget røre sig i hans mave. Nej, det kunne ikke være. Mike sætter sine læber på hans og deres læber passer perfekt sammen. Mike sætter sine hænder på Johns mave. Mens hans hænder føres op til Mikes hår. Et minut er gået, men de fortsætter. Hvilket for publikum til at huje og råbe. Stille trækker Mike sig ud af kysset og blinker til ham. John har aldrig følt noget lignende. Det var helt fantastisk. Han kigger over på Ali, som sidder helt stenet og udtryksløs. Det var jo bare et kys, var det ikke? Hun kyssede jo også lige Selma. Måske var hun bare træt. Skulle jeg tage hende hjem? Jeg er også selv ved at være ret træt. John rejste sig og gik over til Ali. ”Skal vi køre hjem?” Spørger han og rækker en hånd frem til hende. Hun tager imod den, men stadig med sit sørgmodige udtryk i ansigtet. Ingen af dem sagde noget på turen hjem til Ali. ”Farvel.” Er det eneste Ali siger før hun går. Gad vide hvorfor hun er så sur? Det kan da umuligt være det kys! Gad vide om det bare er den tid af måneden? Ja, det må det være. Det gjorde faktisk John glad at han selv fandt svaret. Det havde været en fed aften, synes han. Men John kunne ikke komme sig over de følelser der blussede frem da han kyssede Mike. Følelsen af sommerfugle der baskede rundt. Duften af Mikes søde ånde. John kan ikke beskrive det. Men han ved at det er noget specielt.

Da han er hjemme og inde på sit værelse, falder han i søvn med det samme.  Næste morgen vågner John ved elleve tiden. Det er lørdag og John har tømmermænd. Han drak vist lidt for meget dagen før. Hvad var der egentlig sket aftenen før? John sætter sig ved sin computer. Ligesom alle andre teenagers på hans alder, elsker han facebook. Men det er et overraskende syn der møder ham, da han logger på. 20 notifikationer. En eller anden har lagt en video af ham ud på facebook. Og en masse andre af liked og kommenteret. John klikker på videoen. Alle sommerfuglene kommer tilbage i hans mave. Han havde kysset med Mike. Og en eller anden havde filmet det. Han kigger ned på kommentarende. De var ikke rare. GAAAY!, AD!!!, FIND ET VÆRELSE!,  HVOR KLAMT!, John blev rasende. Det var jo bare en konsekvens! Han loggede af, og lagde sig på sin seng. En tåre triller ned af hans kind. Hvorfor reagerer han sådan? Måske har de alle sammen ret. Det er måske lidt klamt. Men det føltes bare så rigtigt.  John falder forvirret i søvn igen. ”Bib, bib.” John vågner og kigger på hans computer. En eller anden ringer til ham over Skype. Han trykker ’Besvar’. Skærmen er næsten helt sort, men John kan ane at der sidder en i mørket. ”Hallo?” spørger han. ”H-hej.” Stemmen er rusten og usikker. Det lød som en pige. ”Kender jeg dig?” spørger John. ”Nej, men jeg ved alt om dig.” Siger hun ligeud. HVAD?! Hvordan kan hun det? Uden at jeg kender hende. Nej. Det kan ikke være rigtigt. Det må være en spøg. En joke. Ha ha. Ja, det var sjovt. ”Hvad skete der så i går?” spørger John om. Han ved, at det er noget hun ikke kan svare på, for hun var ikke med. Eller var hun? John kniber øjnene sammen og prøver at fokusere på den bevægende skikkelse som sidder bag den anden skærm. ”Du var til galla på din skole. Drak for meget. Kyssede med en igennem en konsekvens din kæreste fik. Du kyssede ham, mærkede alle følelserne, og nu overvejer du virkelig om du er gay.” Wow. Hun har jo ret i det hele. John er mundlam. Hvad skal han sige? ”Vil du ikke tænde noget lys? Det er ikke fair at du kan se mig.” Ryger det bare ud af ham. Hvad var det lige han sagde? Men hun forstår og tænder lyset. En pige dukker op på skærmen. Hendes hår er helt lyst og krøllet. Hun har en gennemsigtig, med et skær af pink, maske på. Hvorfor? ”Hvad er masken til for?” Spørger han. ”Det er for ikke at blive genkendt,” svarer hun. ”Hvordan kan du vide alt om mig?” ryger det ud af John. Det var ikke det han vil sige.  Han ville bare spørge om hendes navn. ”Jeg har mine metoder.” mumler hun. ”Og, jeg hedder Sylvia.” siger hun og smiler. Sylvia. ”Hvad vil du mig?” John er fuld af spørgsmål. Han får pludselig en masse Skype opkald. ”Besvar dem.” Beder Sylvia om. John besvarer alle fem. Han har aldrig mødt dem før. ”Det her er medlemmerne af Suicide Room.” Præsenterer Sylvia. ”Suicide hvad?” John er helt forvirret. ”Vi er en gruppe af mennesker som bare er færdige med livet.” Fortæller hun. Færdige med livet? Har de tænk sig at slå sig selv ihjel? Åh. Det er derfor det hedder Suicide Room. Men hvorfor starte en gruppe af folk der vil slå sig selv ihjel? ”Jeg har ingen planer om at slå mig selv ihjel.” Siger John. ”Det ved vi.” Svare Sylvia. ”Jamen, hvorfor er jeg så pludselig med i denne gruppe?!” Mumler John. ”Vi har brug for din hjælp,” svarer hun. ”Hvad Kan JEG hjælpe med?” ”Det ved vi ikke helt i nu. Men du skal bare hjælpe hvis vi spørger,” kommanderede Sylvia. Fint! Et af de andre medlemmer rømmer sig, så alle kigger på ham. Så tager han en kniv og skære sin puls over. Bare lige sådan. Han falder om, og hans skærm går i sort. Sylvia sukker. ”Vi viste godt at han ikke vil holde så længe.” John er helt stenet. Hvordan kunne den mand bare lige gøre det? Det var et frygteligt syn.  De andre medlemmer siger farvel og logger af, så det kun er John og Sylvia. De snakker sammen hele dagen, og hele natten. Ingen af dem forlader skærmen.

Søndag morgen skal John normalt i kirke. Men da han er ved at gå, kigger han på Sylvia. Hun har tårer i øjnene. ”D-du må ikke efterlade mig.” Hvisker hun. Det lød som et ”hjælp”. Og John har lovet at hjælpe. Så han sætter sig ned og snakker videre med Sylvia, hvilket gør hende gladere. Måske John kan gøre hende så glad, at hun dropper sine planer om selvmord. Søndag aften, går det op for John at han ikke har spist i to dage. Men han er ligeglad. Han snakker med Sylvia. Og hun virker til, at havde det meget bedre.

Mandag tager han ikke i skole. John’s forældre som arbejder meget, opdager ikke noget. Sylvia er helt tryllebindende, med sine historier og jokes. Når ingen har noget at sige, sidder de bare og kigger på hinanden. Sulten er begyndt at plage ham, men Sylvia har fortalt at det går over, hvis han ikke tænker på det. Torsdag kommer rengøringsdamen. Hun ved, at John ikke har været uden for en dør i 6 dage. Og hun er nervøs. Så hun ringer til hans forældre. De kommer hjem med det samme. ”John kom ud derfra!” Kommanderer hans far. Ingen svar. ”John, lås nu op.” beder hans mor. Ingen svar. Så ringer hans far til politiet. Det er der med det samme. ”John! Hvis du ikke kommer ud, så bryder vi døren op.” Råber en politimand. Ingen svar. Døren bliver brudt op. John ligger livløs på gulvet. Politiet løber ind. De får ham bragt på syghuset. Efter en halvtimes kamp, får lægerne liv i ham. John får at vide at han skal ligge til observation. Efter 3 dage får han lov til at tage hjem. Tirsdag får han et opkald fra en fremmed. ”Hallo?” spørger han. ”Hjælp, John. Hjælp!” Det er Sylvia. ”Rolig Sylvia. Hvad er der galt?” Johns hjerte banker hurtigere. ”Jeg kan ikke klare det her længere. Du bliver nødt til at hjælpe mig!” Hun er helt i panik. ”Jeg skal nok hjælpe Sylvia. Jeg lover at gøre hvad jeg kan.” Svare John. ”Godt så mød mig i Grise-Olsens have. Og tag en p-pistol med.” Og så ligger hun på. John er helt forvirret. Men han går ind på hans fars kontor. Henter en pistol. Og går ud af huset. Efter en halvtime under et piletræ, ser John skyggen af en pige. hun nærmer sig, og John kan se at det er Sylvia. Hun græder. Han går op til hende. ”Skyd mig John!” hvisker hun. ”Er du sikker?” spørger John. Hun nikker. Rystende sætter han pistolen op til hendes tinding. Mens han holder hende i et kram. De holder begge vejret og John skyder. Et lille brag lyder og Sylvia falder med det samme. Hun er stendød. Hvad har han gjort? Han sætter sig på hug, og aer hendes kind. John sidder stille. Han kan høre sit eget snøftende åndedræt over blæsten. Der spiller en lille melodi i Grise-Olsens gamle piletræ. Han holder om pistolen, men ligger den fra sig. Det er, som om den brænder. Han ser en rød bil køre op ad markvejen. Den stopper så pludseligt, at den skrider ud og glider ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde stiger ud og står med hænderne for ansigtet og øjnene spilet op. ”Du kommer for sent” Siger John og lukker øjnene, men han tror nu ikke at hun hører ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...