Stjerne nykker

Justin er en ung mand på 19 år, der går i highschool. En dag får han chancen for at blive stjerne, da han bliver opdaget af Scooter Braun. I starten af sin karriere er Justin som han plejer at være, men lidt efter lidt stiger berømmelsen ham til hovedet, måske nabo pigen Alicia Brown, har noget med det at gøre?
En stor fan Jessica Young, vinder en konkurrence, hvor hun vinder et møde med sit store idol Justin Bieber. Men er Justin Bieber virkelig så fedt et idol, som Jessica troede, eller er han som haterne siger, en total stjerne nykker?

9Likes
0Kommentarer
1072Visninger
AA

4. Kapitel 4

"Det er sidste læs, jeg troede virkelig ikke vi havde så mange ting, gjorde du Justin?"

Justin rystede på hovedet, det måtte han indrømme at han ikke havde gjort, men nu var det hele læsset, de andre læs var på vej til Atlanta, hvor Justins mormor tog imod flyttemændene. Justins bedsteforældre, havde sagt at de gerne ville hjælpe dem, den første måned, så de ikke følte sig helt alene i Atlanta. Men det var nok også fordi de ikke kunne få sig selv til at sige farvel, til Justin og Pattie, de havde jo altid været sammen de fire.

"Vi må nok hellere se og komme afsted, så mormor ikke er alene alt for længe. Køreturen til Atlanta er jo trods alt ret lang, men i må hellere lige sige farvel hvis i har behov for det."

Justin og Pattie nikkede, de kunne allerede nu mærke, at det ville blive hårdt, ikke længere at skulle bo så tæt på bedsteforældrene, som de jo have været vant til siden Justin blev født, for lidt over nitten år siden.

Justin havde haft det samme værelse i nitten år, han havde fået tilbuddet fra sin mor om at få soveværelset, der var en del større end hans eget, men han kunne bedst lide det mellemværelse han havde. Jo ældre han blev, jo federe var det at have et lille værelse, det syntes han i hvert fald. Nu skulle han aldrig sidde i det rum og have spille weekend med sine venner, nu ville det formegentligt blive hjemme hos dem, eller hvis de ind i mellem havde råd til en lille ferie, og kom til Atlanta.

Justins venner havde aftenen før, holdt en lille fest for ham, hjemme hos en af dem, som en form for lykønskning på hans rejse op i karrieren, men også en for afskedsfest for ham. De havde altid været der for ham, og som de sagde, nu måtte de give slip på ham, hvis de ville kunne købe hans cd´er og biletter til hans koncerter.

Han smilte igen og vennernes ord, de havde skrevet en tale, hvor de alle havde nogle sætninger hver at sige. De havde endda købt gaver til ham, det var svært at skulle sige farvel til så gode venner, men han havde lovet sig selv, at når hans karriere kom rigtigt i gang, ville han købe biletter til dem alle, så de kunne komme hjem til ham, og se den fede lejlighed han havde fået.

Det var nu tre måneder siden han havde skrevet under på kontrakten med L.A Reids, og Scooter, men før han kunne flytte til Atlanta, skulle han jo have en lejlighed. Til at starte med, skulle han bo sammen med sin mor, og når han så tjente penge på sine sange og albums, ville han købe sin egen lejlighed.

"Er du okay Justin?"

Han vendte sig om, for at se hvem der snakkede til ham, selvom han udmærket kunne høre at det var hans morfar. Han stod i døren og så på sit barnebarn, hvis Justin ikke tog fejl, så han en tårer i øjenkrogen på sin morfar. Han nikkede for at berolige sin morfar, det hjalp en smule, men Justin kunne se på ham, at der var noget han havde svært ved at sige, så han gik hen til ham, for at give sin morfar et kram.

"Lov mig at du ikke glemmer din mormor, og mig når du bliver berømt, og skal rejse verden rundt."

Justin nikkede, det var en  ting han med garanti kunne love, sine bedsteforældre ville han aldrig glemme, lige meget hvad, ville de altid være hos ham. Han ville altid have dem med ham, i den kæde han havde fået af dem.

"Det lover jeg morfar, aldrig i mit liv vil jeg glemme jer."

Justin havde ikke nemt til tårer, men her kunne han ikke lade være med at knibe et par stykker. morfarens ord, var virkelig gået i hjertet på ham, hvordan kunne hans morfar tro, at han nogensinde ville glemme dem? De havde jo været der hele hans liv, så hvordan skulle han nogensinde kunne glemme dem? Det var jo dem han var kommet hos, hvis han havde nogle problemer han ikke ville belemre sin mor med, blandt andet hvis han havde fået en seddel med fra skolen, var det dem han gik til, i håb om at de ville skrive under på den, så Pattie ikke fik noget at vide om sedlerne, men de fik altid overtalt ham til at give Pattie sedlerne.

"Kom min dreng, vi må hellere komme afsted, de andre står og venter på os ved flyttebilen."

Justin nikkede, og sammen gik de ud til de andre, nu begyndte Justins rejse til at blive berømt.

 

Alle tingene var nu flyttet ind i lejligheden, så nu skulle det bare sætte på plads. Justin var næsten kommet på plads, men manglede dog et par enkelte ting, fordi han måske havde haft lidt for travlt med at holde øje på pigerne der gik forbi nede på gaden, pigerne var da pæne her. Det var der også derhjemme, men her gik de rundt med tætsiddende bukser, og bluser der ikke dækkede navlen, så man kunne se at langt de fleste havde navlepiercinger, en ting Justin syntes så godt ud på de fleste piger. Men det fik man ham ikke til at indrømme, han ville jo ikke have, at folk vidste han så på pigernes maver ind i mellem.

Men her indbudte de jo ligefrem til det, når de ikke dækkede dem. Alle pigerne her, var tynde. Nogle var alt for tynde, i hvert fald efter Justins mening.

"Hvad står du og kigger sådan efter?"

Justin vender sig forskrækket om, og ser sin mor stå smilende foran ham, med en tallerken fyldt med de lækreste småkager. Der har længe dufter vidunderligt, men han kunne ikke få sig selv til at gå neden under, for han vidste at det skulle være en lille overraskelse for ham.

"Jeg stod bare og så lidt på udsigten."

Forsøgte han sig, han vidste jo godt at hans mor vidste, hvad han havde kigget på. Havde det været udsigten, han havde set på, havde han ikke rødmet da hun kom ind.

"Ja det er nogle fine udsigter der er her i Atlanta, her har du lidt lækkert, det gør det nok lidt nemmere at sætte på plads."

Pattie blinkede til Justin, inden hun igen vendte sig, og lukkede døren efter sig. Ind i mellem kunne hun være ret så pinlig, men det var alle mødre vel. Han satte tallerkenen med småkagerne på sit skrivebord, eller den kasse han midlertidigt brugte som skrivebord. At samle et skrivebord alene, var ikke det nemmeste i verden. Justins morfar havde tilbudt at hjælpe ham, men Justin var opsat på at vise dem, at han sagtens selv kunne, han var jo trods alt nitten. Men det var nu lettere sagt en gjort, han havde flere gange taget sig selv i, at gå hen til døren, for at ville spørge sin morfar om hjælp, men idet han skulle til at trække ned i håndtaget, stoppede han sig selv, med orden jeg kan godt, kørende i hovedet.

Han skulle til at sætte sig ned på gulvet igen, så han kunne fortsætte med at samle skrivebordet, da en smuk pige inde hos naboen, tiltrak hans opmærksomhed. Han kan ikke tage øjnene fra hende, hun er smuk, smukkere end nogen anden pige han nogensinde har set. Det var ikke hans mening at stirre på hende, men hun var så betagende, så smuk og indbydende. Pludselig glemte han, at han savnede sine venner, sit gamle hjem, og alt det derhjemme.

Han når ikke at vende blikket bort, før hun ser op og får øje på ham. Hun smiler lidt til ham, men vender sig hurtigt om, for igen at gå ind i huset. Justin følger hende genert med øjnene, han håber inderligt, at han en dag vil få en chance for at snakke med hende.

"Justin, er du snart færdig med det skrivebord, eller skal jeg komme og hjælpe dig?"

Råber Justins morfar nede fra enden af trappen, Justin vender tilbage fra drømmeverdenen, og råber tilbage, at han ikke mangler særlig meget. Nu får skrivebordet endelig, hans fulde opmærksomhed, og det tager ham ikke længe at samle det, som det skal samles.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...