Stjerne nykker

Justin er en ung mand på 19 år, der går i highschool. En dag får han chancen for at blive stjerne, da han bliver opdaget af Scooter Braun. I starten af sin karriere er Justin som han plejer at være, men lidt efter lidt stiger berømmelsen ham til hovedet, måske nabo pigen Alicia Brown, har noget med det at gøre?
En stor fan Jessica Young, vinder en konkurrence, hvor hun vinder et møde med sit store idol Justin Bieber. Men er Justin Bieber virkelig så fedt et idol, som Jessica troede, eller er han som haterne siger, en total stjerne nykker?

9Likes
0Kommentarer
976Visninger
AA

2. Kapitel 2

Justin vendte hjem fra stranden, på vejen hjem holdt han ind i en lille butik, hans mor holdt meget af at komme i. Den var billig, hvilket var altafgørende for Pattie, eftersom penge ikke var det hun havde med af. Justin elskede sin mor utroligt højt, og købte tit ting til hende, som han tjente penge til, ved det cafe job han havde i en lille cafe, ikke langt fra hvor han og Pattie boede. Han købte en lille æske chokolade, som han vidste Pattie elskede, han ville gøre alt for sin mor, der ikke altid havde haft det lige let ved at have Justin.

Pattie havde fået Justin, i en alder af atten år, og havde måttet tage sig til takke med underbetalte Jobs, og et hjem i et lavindkomstkvarter. Pattie fik hjælp fra sine forældre, deraf fik Justin et tæt knyttet forhold til sin morfar.

Justins forældre gik ret hurtigt fra hinanden, hvilket resulterede i, at han ikke så sin far særlig tit da han var mindre.

Til trods for Patties lave indkomst, manglede Justin aldrig noget. Hun tog Justins behov før sig selv, og gjorde det stadig. Derfor havde Justin nu fået et job, for at kunne give noget tilbage til sin mor, som han gennem hele sin barndom havde villet.

"Hej Justin, havde du en god tur på stranden?"

Justin nikkede, og satte sig forsigtigt på en stol, han skulle jo nødig ødelægge den lille æske chokolade, eller dens indhold.

"Hvad er der med dig? Du smiler sådan, har du lavet ballade?"

Pattie vidste at det ikke var tilfældet, hendes Justin opførte sig altid pænt, selvfølgelig kunne han ind i mellem lave ballade, men det gjorde alle teenagere jo.

Justin sagde ingenting, han rakte bare den lille æske frem mod sin mor, han havde fået den pakket ind, så Pattie ikke med det samme kunne gennemskue hvad der var i indpakningen.

"Justin, du ved at jeg ikke bryder mig om, at du bruger dine optjente penge på mig."

Justin smilte bare, Pattie vidste at det ikke nyttede noget som helst at sige Justin imod, hvis han ville give hende gaver, fik hun gaver. Han var ligeglad med at hvad hun sagde, det var hans penge, og ville han bruge dem på sin mor, gjorde han det.

"Justin, kender du en der hedder Scooter Braun?"

Justin så undrende på hende, Scooter Braun? Nej, ham havde han vidst aldrig hørt om. Han rystede på hovedet, og spurgte hvorfor hun spurgte om han kendte ham.

"Det er bare en der har ringet til din skole, for at høre om dig. Han har også ringet her hjem til, lagt beskeder på telefon svaren. Men han stopper nok igen, hvis ikke skal jeg nok få ham stoppet."

Justin nikkede, han stolede nok på sin  mor til at vide, at hvem end det var der havde ringet, skulle hun nok få det stoppet, hvis han blev ved. Scooter Braun? Nej, det sagde altså virkelig ikke Justin noget som helst. Pattie smilte til sin søn, det var ikke meningen at hun skulle skræmme Justin. Så hun åbnede forsigtigt den lille æske, da hun havde forsøgt at gætte sig til hvad der var under indpakningen. Hun havde gættet på en lille bog, et lille spejl og på at det var en stak papirer hun kunne skrive sine mange breve på. Men da hun så hvad det i virkeligheden var, kneb hun en lille tårer, og smilte til Justin, der igen var sig selv, og helt nede på jorden. Det virkede faktisk til, at han måske oven i købet havde glemt alt om denne Scooter Braun igen. Pattie ville se tiden an, hvis Scooter blev ved med at ringe, ville hun skifte nummer, og ringe ham tilbage fra en mønt telefon. Var det ikke nok til, at få ham stoppet, ville hun melde det til politiet, så Justin ikke skulle gå og være bekymret.

"Det jo min yndlings chokolade Justin, tænk at du kan huske det. Vil du have et stykke sammen med mig, inden jeg begynder på maden?"

Justin nikkede, det eneste han skulle, var at spille lidt computer med vennerne, over internettet, så at han brugte lidt tid på hygge med sin mor, ville ikke skade nogen. Han elskede kun at være sammen med sin mor, de snakkede om alt sammen, han vidste at han kunne fortælle hende om alt, også selvom han ikke mente det var så fedt at snakke med sin mor om det. Pattie var ikke kun Justins mor, hun var også hans bedsteveninde.

 

Der var nu gået to dage, Scooter ringede stadig hele tiden, så Pattie gik ned til en telefonboks. Hun vidste han havde hendes nummer, men hun havde det alligevel bedre med at ringe fra en telefonboks. Justin var igen i skole, han havde ikke fået at vide at Scooter stadig ringede, hun ville ikke bekymrer ham unødigt, hun ville bare have ham til at stoppe.

"Det er Scooter Braun?"

Lød en mørk mandestemme, i den anden ende af røret. Han lød venlig, men det gav ham ikke grund til, at ringe konstant.

"Det er Patricia, Justins mor. Jeg ringer, for at bede dig lade Justin og mig være."

Der var stille i den anden ende, et kort stykke tid, men så sagde Scooter endelig noget.

"Du må undskylde hvis jeg virker chikanerende eller ubehagelig, det er ikke mine hensigter. Men giv mig to minutter til at forklare, hvorfor jeg så gerne vil have fat i dig og din søn."

Pattie nikkede, men kom så i tanke om, at det kunne han jo ikke se igennem røret. Hun svarede derfor hurtigt, at han havde to minutter, og hvis det han ville, ikke havde nogen interesse, skulle han stoppe med at kontakte dem. Det love Scooter, så længe han fik sine to minutter til at forklare sit ærinde.

"Nu skal du høre, jeg er musik producer. Jeg var ved at søge en anden sanger, men kom ved et tilfælde til at trykke på en af de videoer, Justin har lagt op, hvor han sidder og synger. Nu er jeg glad for at jeg kom til det, for jeg kan se at Justin har et stort talent, inde for musikbranchen. Jeg vil derfor tilbyde, et uforpligtende besøg hos mig, i mit studie, hvor vi kan indspille et demobånd til Justin. I skal intet betale for det, det er for at i kan se at jeg er den ægte varer, og vælger i ikke at tage imod mit tilbud med at gøre Justin berømt, har i fået en gratis ferie ud af det. Hvad siger i til det?"

Det havde Pattie ikke regnet med, at Scooter var musikproducer, og interesseret i hendes søn Justin Bieber. Hun var glad på hans vegne, at han endelig var blevet opdaget, men også meget skeptisk. Var han i virkeligheden musikproducer, eller var det blot noget han sagde for at lokke unge mennesker til sig. Hun kunne ikke vide det, men på den anden side, kunne han også være det han udgav sig for at være, og i så fald, ville det være en kæmpe chance for Justin. Kunne hun sige nej?

Det opkald, Pattie havde regnet med, kun skulle tage et par enkelt minutter, kom til at tage tre timer. Til sidst havde Scooter fået hende overtalt, til at tage Justin med til Scooters studie, for at indspille en demo. Scooter havde også lovet Pattie, at vise Justin nogle af de store stjerner, så de ikke var i tvivl om, at Scooter ikke bare var en der lod som om at være musikproducer, men at han rent faktisk var det.

Pattie skulle nu ned på skolen, og bede om fri på Justins vegne. De ville nok give ham fri en uges tid, eftersom han stort set aldrig var syg, og aldrig før havde haft unødigt fravær for at komme steder hen.

Hun havde ret, da hun havde forklaret grunden til at Justin skulle have fri en uges tid, fik hun beskeden om, at de da ikke ville stå i vejen for Justin, når han nu havde fået sådan en chance.
Nu skulle hun bare pakke sine ting, og Justins, da de allerede skulle afsted den næste dag. Justin havde oven i det hele, fået lov til at fremlægge sin opgave for klassen, når han kom hjem igen. Nu manglede Pattie bare, at Justin kom hjem fra skole igen, så hun kunne fortælle ham de gode nyheder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...