Stjerne nykker

Justin er en ung mand på 19 år, der går i highschool. En dag får han chancen for at blive stjerne, da han bliver opdaget af Scooter Braun. I starten af sin karriere er Justin som han plejer at være, men lidt efter lidt stiger berømmelsen ham til hovedet, måske nabo pigen Alicia Brown, har noget med det at gøre?
En stor fan Jessica Young, vinder en konkurrence, hvor hun vinder et møde med sit store idol Justin Bieber. Men er Justin Bieber virkelig så fedt et idol, som Jessica troede, eller er han som haterne siger, en total stjerne nykker?

9Likes
0Kommentarer
1025Visninger
AA

12. Kapitel 12

Der var ikke blevet sagt særlig meget, under middagen. Justin havde siddet som en fornærmet lille skoledreng, og sagde han noget, svarede Jessica, som han havde svaret hende, når hun sagde noget.

"Sig mig engang, hvem helvede tror du at du er? Du får lov til at tilbringe en dag med mig, det må vær en drøm der går i opfyldelse for dig, og så er du sådan der overfor mig? Hvad fanden har du gang i?"

Spurgte Justin pludseligt surt, i limousinen. Der kom det! Lige det Jessica havde ventet på den sidste time, hun havde prikket til bjørnen, så den vågnede og blev arrig. Nu begyndte det sjove først, det skulle blive helt rart at sætte en som ham på plads.

"Hvem jeg tror jeg er? Jeg ved hvem jeg er, ved du hvem du selv er?"

 Hun så ham direkte ind i øjnene, hun viste ham at hun ikke fandt sig i hvad som helst.

"Jeg er Justin Bieber, hvis du ikke skulle have bemærket det endnu."

Hun så på ham, og lo, hånligt.

"Justin Bieber, du ikke en skid Justin Bieber, det var du måske engang, men den rigtige Justin Bieber holdt rent faktisk af sine fans, han spyttede ikke på dem, som var de den rene asfalt. Hvad fanden er det for en måde at te sig på? Du burde elske dine fans, det er dem der støtter dig, det er dem der kommer til dine koncerter, det er dem der gør det her muligt for dig, og så skider du højt og flot på dem."

En tårer trillede ned af Jessicas kind.

"At møde dig var min største drøm, jeg troede ikke på hvad alle andre sagde om dig, jeg ville ikke tro på at du var blevet sådan. Jeg troede du var stærkere end det, at fansene betød mere for dig end det, men jeg tog fejl, det her er ikke længere end drøm, men et mareridt der skal overstås."

Justin så på hende, han fik medlidenhed med hende, han havde virkelig opført sig som en idiot, bare på den korte tid han havde været sammen med hende på, havde været mere end nok til at få en ellers, tilsyneladende stærk pige, til at græde. Han havde fået hende til at sige noget, største delen af menneskerne i verden, aldrig fik nogen til at sige, hun havde fået ham til at se sandheden i øjnene, hun havde fået ham til at indse hvor forkert han havde opført sig, at han var på vej ud på et sidespor.

Hun havde jo ret, han havde ændret sig. Det skulle jo være fansene, der gav ham lysten til at spille og synge, ikke pengene han tjente ved det, det var fansene der skulle være hans inspiration til de nye sange, men inspirationen den seneste tid, havde udelukkende være hvad der ville sælge. Han sang jo ikke engang som han plejede, han sang hvad alle andre gjorde, han sang ikke som han selv plejede, den gamle Justin Bieber var gået, og havde taget de virkelig værdier med sig.

Uden sine fans, var han ingeting, han havde brug for dem, og de for ham, det var sådan det i virkeligheden burde være, men hvordan var det nu? Han mistede flere og flere fans, nu forstod han hvorfor. Først nu indså han, at han havde ladt alle de sande værdier ligge i en skuffe, i stedet havde han taget falske, og dårlige værdier frem. Hvad havde han opnået ved det? Ikke andet end had, hvor der før havde været kærlighed.

"Undskyld."

Jessica så undrende på Justin, hvad sagde han undskyld for? Endnu en tårer trillede ned af hendes kind, men Justin tørrede den forsigtigt væk, med et lille lommetørklæde han havde i lommen.

"Jeg kunne ikke se at jeg har ændret mig sådan, i starten spillede jeg musik og sang, fordi jeg elskede det, men nu er det kun for pengenes skyld. Jeg spillede for mine fans, det var dem der holdt mig oppe, det var dem der hev mig op fra rendestenene, og hvad har jeg givet dem som tak? Jeg har været den største idiot, det undrer mig ikke, at jeg har mistet så mange fans, jeg ville ikke engang være fan af mig selv."

Jessica så på ham, med tårevædede øjne. Han havde åbnet sig for hende, ikke helt så meget, som hun havde åbnet sig for ham, men han havde åbnet sig, han havde indset at det han havde gang i, ikke var holdbart, at det ikke var sådan det burde være.

"Det ændrede sig da jeg begyndte at komme sammen med Alicia, hun vil have alt der kan købes for penge, får hun det ikke, truer hun med at forlade mig. Hun har smittet af på mig, hun er alt det mine venner fortalte mig i starten, og advarede mig mod, men jeg lyttede ikke til dem, i stedet for, lyttede jeg til hende, der sagde at de ikke ville mig det bedste, at de bare ville trække mig ned i støvet, og efterlade mig der, når de havde ødelagt alt for mig. Hvor har jeg været dum og egoistisk at stole på en som hende, frem for mine venner."

Jessica lyttede, nu åbnede han sig op, han fortalte hvorfor han var som han var, men at det stadig ikke var nogen undskyldning for hans åndsvage opførsel. Ud frahvad Justin fortalte, kunne selv Jessica hører på det hele, at Alicia ikke var andet end en guldgraver, så snart han ikke havde flere penge at tage af, ville hun forlade ham.

"Selvom det kommer til at gøre ondt, er det måske bedst, hvis du slå op med hende, hun har ikke en god virkning på dig. Du burde finde dig en, der er mere som du selv er, som du selv var inden du blev berømt."

Justin nikkede, det blev nok en nødvendighed, nu hvor han havde fået øjnene op, kunne han se, at han kun havde troet at han var forelsket i Alicia, men at han i virkeligheden ikke følte noget for hende.

"Kom, lad os få vendt det hele igen, og gjort dit mareridt til en drøm igen, jeg har noget jeg vil vise dig, det er lige her i nærheden."

Jessica nikkede, og smilte, den gamle Justin var tilbage. Med den gamle Justin, mente hun den Justin han havde været, i starten af sin berømmelse, da det jo kun var derfra hun kendte ham. Hun havde ikke vidst at han eksisterede, før han blev kendt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...