Stjernerne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 26 okt. 2013
  • Status: Færdig
En følelse, jeg blev nødt til at beskrive, før den forsvandt ind mellem alle mine andre tanker. Jeg håber, jeg har kunnet få det/den beskrevet ordentlig.

- Et eller andet sted, er vi alle ensomme og desperate efter kærlighed og opmærksomhed.

3Likes
1Kommentarer
274Visninger
AA

1. Stjerner i himlen

Han satte sig ved sit skrivebord og lagde maskerne ud foran sig. De fire tomme skaller så op på ham med deres påmalede øjne.

 

Prøvende tog han den første mellem hænderne. Et stort smil krakelerede den ellers jævne overflade. Forsigtigt tog han den på og så sig selv i spejlet.

Den virkede meget godt. Masken viste åbenhed og han slog ud med armene, forstillede sig, hvordan han fortalte en fantastisk joke.

 

De grå skygger grinte med.

 

Han satte sit hoved på skrå. Ikke i dag, tænkte han, hvorefter han tog masken af og lagde den blidt på sin plads. Derefter tog han den næste. Mundvigene på denne vendte stille ned og øjnene så sørgmodige ud. Denne maske stod for sorg, men samtidig erklærede den sig ikke ulykkelig. Den var mystisk, tiltrækkende.

Han tog den på, rodede lidt i sit hår for at passe til karakteren, hvorefter han så sig selv i spejlet.

 

De grå skygger så medlidende på ham.

 

Han sukkede. Irriteret over sit valg, forsøgte han den tredje. Denne maske havde et skævt, selvsikkert smil, der insinuerede en sensuel stemning. Øjenvipperne var lange og masken var attraktiv. Han lænede sig tilbage i stolen, knappede de øverste knapper på hans skjorte op og så sig selv dybt i øjnene.

 

De grå skygger rødmede genert.

 

Han rystede på hovedet og bed sig tøvende i læben. Han tog masken af og lagde den ved siden af de tre andre. Derefter lagde han hænderne om den sidste og tog den spændt på. Denne maskes forsikrede hårdt arbejde, uskyldighed og en anelse usikkerhed. Hurtigt fik han knappet sin skjorte helt op og smed et slips på.

 

De grå skygger fik en trang til at passe på ham.

 

Han tog masken af.

Han rejste sig op og så sig omkring. De grå skygger var alle væk nu.

Foroverbøjet over sine masker fik han en træng til at komme af med dem. Han krøllede dem sammen med alle sine kræfter til de blev til fire strålende kugler. Nu vil jeg aldrig få de grå skygger at se igen, tænkte han og sukkede. Men inderst inde vidste han godt, at de grå skygger var værdiløse.

Han smed de fire kugler ud af vinduet og til hans store overraskelse, svævede de op og sluttede sig til alle de andre.

 

Og pludselig gik det op for ham; det måtte være derfor, der var så mange stjerner på himlen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...