The Secret Love 2

Harry ligger i koma efter ulykken, i uvished om hvor længe han skal ligge der. I uvished om hvor voldsom skaderne er. I uvished om Harry vil vågne op, som en grønsag eller som Harry, hvis han overhovedet vågner. Rose er chokeret, familien er chokeret, bandet er chokeret, hele verden er chokeret. Rose og hele familien har en hård tid i møde, vil det nogensinde blive det samme igen? Og vil de nogensinde få Harry tilbage? Men Rose elsker Harry for meget til, at en ulykke skal skille dem ad.

114Likes
138Kommentarer
28404Visninger
AA

9. Kapitel 8

Jeg var ret træt og helt smadret i hovedet, da jeg vågnede dagen efter. Udmærket var jeg klar over hvorfor og jeg vidste det var skidt, at jeg handlede som jeg gjorde, men jeg blev nød til det, for at kunne klare min tilstand.

Jeg var også godt klar over, at jeg ville blive konfrenteret med det af Anne, da de helt sikkert godt kunne mærke på mig i går at den var gal, så ja, men værst af alt jeg skulle op på hospitalet sådan her og jeg havde det virkelig ikke godt og jeg var skuffede over mig selv på Harys vegne, det lyder sikkert sygt, men sådan havde jeg det virkelig.

”Godmorgen, selvom klokken er over tolv” kunne jeg hører Anne sige idet jeg kom ned af trappen.

”Undskyld” mumlede jeg og hentede et æble, inden jeg satte mig ned og kunne mærke den dårlige samvittighed strømme ind over mig.

”For hvad dog?” spurgte hun og satte sig ned overfor mig, jeg kiggede ikke op, men kunne se det ud af øjnekrogen, mit blik l på bordpladen.

”I går” jeg havde løjet dem lige op i snotten, mens de gør alt for at hjælpe mig.

”Det er okay. Jeg forstår godt det er hårdt og det er din måde og sorge, måske ikke den bedste, men så længe du ikke gør det hver dag, så går det nok, men du skal vide vi er her for dig, alle tre” sagde hun alvorligt.

”Hvordan har du det i dag?” spurgte hun

”Har ondt i hovedet og er skuffet over mig selv” mumlede jeg, inden jeg styrtede ud af rummet., jeg skulle lige være mig selv.

***

Vi var nu kommet ind på sygehuset og Harry lå bare der i sin seng og kiggede på mig.

”Du har spurgt til mig?” Fik jeg endelig sagt og dermed brudt stilheden.

”Min mor har fortalt hvad hun ved, angående hvad der skete, men da du var til stede, vil jeg meget gerne hører din version, da du var der og må vide sandheden” mumlede han og kiggede på mig, lidt tid efter tog han min hånd.

”Øhh vi havde været oppe og skændtes om noget også-”

”Skændtes om hvad?” spurgte han. Hvilket gjorde mig utryg, ikke at jeg ikke ville fortælle ham sandheden, men det var bare både svært og hårdt for mig at skulle nævne det med utroskab.
”Okay, du stod og skulle have koncert med de andre drenge en fredag, og du gav mig billetter, men da jeg ikke troede vi skulle være sammen den dag, på grund af koncerten, havde jeg sagt ja til og fejre min venindes 18 års fødselsdag, du ville dog hente mig senere om aften, men til den her fest var der en lidt for påtrængende dreng, der valgte og overfalde mig, du opdagede det så, men tolkede det forkert og troede jeg var dig utro, jeg fulgte med dig hjem til dit hus, hvor du nærmest slog op med mig på vejen, jeg fik ikke lov til og forklare mig før efter og det såede mig, så jeg slog op med dig, men så fordi du absolut ikke ville have jeg skulle gå fuld hjem gennem London, blev jeg og sov i dit ene gæsteværelse, dog kom Louis efter dig dagen efter, mens jeg var i lejligheden, da du havde glemt du skulle i studiet, også snakkede han om, at du skulle have taget en eller anden pige med hjem og der røg mit pis i kog og eg styrtede ud af huset og hjem, men efter et par dage fik du mig overtalt til og mødes i din bedstefars sommerhus, hvor vi fik ordnede det hele, du skulle i studiet og ville fortælle drengene om vores forhold, men efter du havde sat mig af, var der en lastbilchauffør der kørte ind i siden på dig, i et lyskryds” det skar i hjertet og fortælle ham det, da der var sket så meget siden, og meget af det jeg havde den gang var væk. Tårerne strømmede endnu engang ned af mine kinder rundet de mange følelser inden i mig.

”Øh, kom her søde” i og med han holdte min hånd, rev han mig stille og rolig ind til sig og jeg græd ud ved hans bryst.

”Jeg skal nok komme til og huske dig, når jeg engang for styr på det hele og der er gået noget tid, har du nogen billeder af os sammen?” Spurgte han og agede mig over håret.

”Jeg har lidt, men da vi holdte det hemmeligt for alle, kunne vi ikke rigtig tage så mange billeder sammen, da de pludselig bare vil være over alt på nettet” mumlede jeg grådkvalt.

Han klemte mig ind til sig, idet døren gik op. Han klemte mig blot længere ind til sig.

”Besøgstiden er desværre over for i dag, frøken” jeg kiggede op og mine øjne mødte en sygeplejerske.

Harry kyssede mig på kinden og gav min hånd et klem, inden jeg forlod rummet.

”Hvorda-”

”GEMS?” Kom jeg til og råbe ret højt, da jeg kom ud på gangen og hørte hendes stemme.

”Jah?” Spurgte hun og jeg løb ind i hendes favn og hulkede af glæde ind i hendes skulder. Det var virkelig stort for mig.

”Hvad så? Hvad sker der Rose?” Spurgte hun og kørte hendes hånd op og ned af min ryg i en beroligende bevægelse.

”Ha… han sagde at han var sikker på han nok skulle omme til og huske mig og.. og han kyssede mig på kinden!” Det kom ud som en hvisken.  Men glad det var jeg! Det var som om at en lille del af mit hjerte var blevet sat sammen igen.

”Åh hvor godt! Hvor er jeg glad på dine vegne søde!” Svarede hun mig glad og krammede mig ind til sig.

”Rose?” Det var Anne. Jeg vendte mig om og kiggede på hende.

”Hvad siger du til at tage med drengene hjem et par timer og lave noget sammen med dem? Jeg tror det ville være godt for dig” sagde hun helt alvorligt.

”Jeg kender dem jo knap nok?” Jeg var ikke særlig glad for og skulle være social lige nu. Og desuden havde jeg en stil for, som jeg skulle have afleveret i går.

”Men det kan du jo komme til? Og når Harry engang kommer til sin fulde fem, og hans arbejde begynder igen, skal du nok lærer dem og kende” sagde hun og kiggede halv smilende på mig. Alt dette med Harry var stadig et ømt punkt for hende – For os alle sammen.

”Øhh… Jeg er kommet bag ud med en aflevering, og jeg bliver nød til og få den lavede og afleveret i dag, da den ellers ikke vil blive rettet” sagde jeg og kiggede ned i gulvet, da jeg var pinlig berørt over det og vidste jeg havde skuffet hende..
”Okay Rose, så tager vi hjem og kigger på det, så sæt du dig ned i køkkenet, så jeg kan tjekke du laver det” sagde hun og tog hendes jakke på.
”Okay” mumlede jeg og smilte svagt til hende. Selvfølgelig skulle der være konsekvenser for mine handlinger, men hun er ikke min mor og jeg er 18, så hun kan i realiteten ikke bestemme over mig. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...