The Secret Love 2

Harry ligger i koma efter ulykken, i uvished om hvor længe han skal ligge der. I uvished om hvor voldsom skaderne er. I uvished om Harry vil vågne op, som en grønsag eller som Harry, hvis han overhovedet vågner. Rose er chokeret, familien er chokeret, bandet er chokeret, hele verden er chokeret. Rose og hele familien har en hård tid i møde, vil det nogensinde blive det samme igen? Og vil de nogensinde få Harry tilbage? Men Rose elsker Harry for meget til, at en ulykke skal skille dem ad.

114Likes
138Kommentarer
28250Visninger
AA

6. Kapitel 5

6 måneder senere

Rose's synsvinkel.

Der havde på det seneste været nogle gode og positive fremskidt hos Harry, og vi havde brugt mange timer på hospitalet, jeg var begyndt at studere hjemmefra, da jeg ikke kunne passe min skole ellers. Jeg var næsten lige blevet 18 og havde rykket alle mine ting fra mine forældres hus og over i Harry's. Da jeg havde stoppet meget af kontakten med min familie, da de ikke støttede mig i mit valg, om at være sammen med Harry.

Klokken var omkring 16 og jeg sad i vente rummet sammen Gemma, Louis, Liam, Niall, Zayn og Perrie. Jeg var lidt fjern, fordi jeg sad og lavede nogle af mine lektier, da Paul kom farende ind.

''Han er vågnet'' hulkede han. Jeg stivnede foran min computer, jeg kunne slet ikke beskrive med ord, hvor glad jeg blev.

Vi måtte stadig kun gå ind få af gangen, lægen havde sagt til Paul helst to og to, da han ellers let kunne blive forvirret. Det havde vi selvfølgelig fuld forståelse for, efter at han har ligget i koma i lidt over 6 måneder. Men jeg kunne ikke beskrive min glæde, over, at han endelig var vågnet, endelig. Jeg troede ærligt talt, at det var slut.

Anne og Robin havde været nede i kantinen, men de regnede det ud med det samme, de kunne se vores alles ansigter. Jeg gik hen og krammede hende og vi begge fik glædes tårer i øjnene.

Vi havde aftalt at Anne og Robin først gik ind, så derefter Des, så Gemma og Louis, Liam & Niall også var det mig & Zayn.

Det føltes som en evighed inden Zayn og jeg fik lov til at gå ind til ham, men jeg kunne føle på de andre, da de kom ud, at et eller andet var galt, men jeg fik ikke spurgt om hvad, jeg var bare så glad og glædede mig til at se ham. Zayn gav mig et lille klap på skulderen. Nu var det vores tur, og jeg fik en kæmpe klump i halsen. 

Endelig. Endelig kunne jeg snakke med ham igen og måske bliver mig selv, der er sket meget på 6 måneder. Blandt andet det med min familie, men jeg har heldigvis fået en ny, nemlig Harrys.

Jeg lukkede stille døren og vendte derfor ryggen mod Harry, inden jeg vendte mig rundt, tog jeg en dyb indånding.

Han lå lige så stille i sengen, med hans øjne rettet mod os og det lignede virkelig at han havde ondt. 

Tårer begyndte at trille ubevidst ned af mine kinder, nok bare af hele situationen, men også fordi Zayn begyndte at græde. Zayn gik hen for at give ham et forsigtigt kram. 

Han lignede stadig ikke sig selv, men han så meget bedre ud uden alle de slanger. Jeg kunne ikke lade være med kigge på hans ar, men prøvede virkelig at kigge ham ind i hans grønne øjne, men det var svært, for jeg så ikke andet end smerte og fortvivlelse. 

Jeg bed mig selv blidt i underlæben, inden jeg gik hen og stilte mig ved siden af sengen, tog hans hånd og lod min tommelfinger løbe hen over hans bløde knoer. 

''Hej skat'' sagde jeg stille, og kunne mærke tårerne presse på. Men han kiggede bare spørgende på mig også på Zayn.  

''Hvad sker der Harry?'' Spurgte Zayn ham nervøst. Harry kiggede først på Zayn også på mig. inden han lavmælt svarede. 

''Hvem er du?'' Han holdte sit blik fast, og hans øjne borrede sig ind i mine. Jeg stivnede, jeg følte mit hjerte stoppede. En smerte væltede ind over mig. Og jeg stod bare og stirrede på ham. 

''Er du seriøs?'' Zayn kiggede alvorligt på Harry, og inden Harry overhovedet nåede at svare, kom Anne ind.

''Jeg tror Harry har brug for en lille pause nu'' sagde hun, imens hun stod ved døren og sendte mig et smil. 

Harry's Synsvinkel. 

Jeg så Zayn og pigen forlade min stue. 

''Mor?'' Sagde jeg forsigtigt og hun kom helt hen til min seng. 

''Ehm Harry det din kæreste, Rose'' hun kiggede ned i gulvet og jeg kunne se hende fælde en tåre. 

''Hvorfor græder du?'' Jeg kiggede spørgende på hende, jeg havde en underlig følelse indeni.

''Du havde tænkt dig at fri til hende, vi fandt ringen, hun bor i dit hjem skat'' Jeg følte mig simpelthen så forvirret lige nu. 

''Mit hjem?'' Jeg kiggede spørgende på hende. Hun nåede ikke at svare inden en læge kom ind. 

''Goddag Harry, mit navn er Dr. Johnson, og vi skal lige lave nogle små undersøgelser. Harry hvad dato er det i dag?'' Jeg smilede lidt og tænkte det var et dumt spørgsmål. 

''Den 15 december 2010'' sagde jeg selv sikkert. 

''Harry i dag er det d. 12 oktober 2014'' sagde lægen og kiggede på mig med bedrøvede øjne.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...