The Secret Love 2

Harry ligger i koma efter ulykken, i uvished om hvor længe han skal ligge der. I uvished om hvor voldsom skaderne er. I uvished om Harry vil vågne op, som en grønsag eller som Harry, hvis han overhovedet vågner. Rose er chokeret, familien er chokeret, bandet er chokeret, hele verden er chokeret. Rose og hele familien har en hård tid i møde, vil det nogensinde blive det samme igen? Og vil de nogensinde få Harry tilbage? Men Rose elsker Harry for meget til, at en ulykke skal skille dem ad.

114Likes
138Kommentarer
28248Visninger
AA

5. Kapitel 4

                                                                           Anne’s synsvinkel

''Robin nu må du lige forstå mig ret. Ja du har ret i hendes forældre burde involveres i det her, men hvis det ikke er det Rose ønsker, syntes jeg, vi skal blande os udenom.
Selvfølgelig er de interesseret i, hvad hun laver og kan forstå hun har en ret overbeskyttende storebror, som hoppede på Louis den anden dag. Hun har ikke sagt noget om det her til hendes forældre og det må der være en grund til, men det skal vi ikke blande os i. Efter jeg snakkede med hendes mor, føler jeg altså, at vi har et hvis ansvar overfor hende og derfor bliver vi her til hun vågner, da hun virkelig har brug for det. Hun er jo helt sønderknust over situationen, som jeg selv er og han vågner jo alligevel ikke lige foreløbig efter lægernes beretninger” og der brød jeg ud i tårer. Jeg kunne ikke klare og snakke om Harry på den måde. Jeg kan ikke få det til at give mening, det er min lille dreng der ligger i livsfare på grund af en fucking lorte lastbil, som forhåbentlig får sin straf for den skade han har for voldt.
”Okay, men jeg troede bare, du vil være hos Harry, alt det du kunne?” Sagde han og tog mig ind et i et kram. Jeg orkede ikke at diskutere det her. Jeg holder af Rose, fordi hun er min svigerdatter og dermed er en del af familien!
”Kom, vi laver noget te og går ind i stuen”

                                                                                 Rose’s synsvinkel

Jeg var virkelig træt og havde den sygeste hovedpine, da jeg vågnede i Harrys store seng. Jeg nød duften af ham fra hans dyne, hvilket bestemt ikke hjalp på min hovedpine. Hvorfor lige Harry? Kunne det ikke være en eller anden, anden det her gik ud over? Hvorfor lige mig? Alt min glæde var væk nu. Han var virkelig smilet på mine læber og han skal komme tilbage til mig! Jeg savner ham. Jeg kom i tanke om ringen og fiskede den frem fra puden. Den var så flot, at den næsten virkede uvirkelig. Han elskede mig og kendte mig virkelig godt, da det lige var min stil. Gad vide hvordan hans så ud? Det gjorde bestemt ikke det hele lettere. Jeg begyndte at græde virkelig voldsomt ned i dynen og begyndte at slå og sparke. Jeg kunne ikke holde dette ud. Kunne han ikke bare vågne? Kunne det ikke bare være en drøm?
Jeg fandt min mobil og tjekkede Facebook. Jeg scrollede igennem min startside og så at Caria for et par dage siden havde lagt billedet op af Harry og jeg på Starbucks og tænkte at det sikker var blevet delt og skrevet noget til. Så jeg søgte på Twitter og rigtig nok var billedet over alt. Jeg fik dog også konfronteret det, at folk havde set det, da jeg så et trend #DieRoseSharlezt jeg trykkede hurtigt ind under worldwide trend og tjekkede og der var endnu flere der omhandlede mig, både gode og onde selvfølgelig var der også nogen helt andre.

#Rarry4ever

#RoseStayAwayFromHarry

#RoseDontDeserveHarry

#WeLoveYouRose

Jeg prøvede og se hvordan det så ud på Facebook og fandt hurtigt et billede på en facebook side og tjekkede kommentarerne.
Jeg blev virkelig glad og overrasket over dem der skrev, at vi var søde sammen og alt sådan noget. De var så søde. Men da jeg så flere og flere nedladende, lukkede jeg det ned og stod op.
Jeg tog et par sweatpants i skabet, og Harry’s Ramones bluse. Jeg satte hurtigt mit hår op i en knold og gik ned i køkkenet. Det var længe siden Harry havde haft blusen på, den havde faktisk bare ligget i skabet i et stykke tid, men den bar stadigvæk hans duft. Jeg stod i køkkenet og kiggede bare ud af vinduet, jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle fortage mig. Jeg havde ikke lyst til noget og spise, eller noget at drikke. Jeg havde ikke lyst til noget.
‘’Godmorgen’’ jeg hørte Annes stemme og hun var kommet til syne i køkkenet.
‘’Kan vi køre hen på hospitalet? Lige nu?’’ Jeg kiggede stadigvæk ud af vinduet.
‘’Har du det da dårligt? Er du okay?’’ Jeg kiggede hurtigt på hende og mødte hendes bekymrede blik.
‘’Jeg vil ind og se Harry, jeg vil se ham nu’’ jeg virkede måske lidt kold. Men jeg havde taget min beslutning.
‘’Er du sikker på, du ikke lige skal tænke lidt mere over det? måske lige gå op og skifte tøj og tænke på det imens, inden vi køre søde?’’
‘’Jeg er sikker’’
Jeg gik ud i gangen og tog nogle hurtige sko på, og gik ud imod bilen, med Anne i hælene.
                                                                                              ***

Jeg stod foran døren indtil Harry’s stue længe, inden jeg tog mig mod til at tage fat i det kolde metal håndtag, trykke ned og skubbe døren ind. Jeg trådte kun lige ind på den anden side af døren, inden jeg stivnede fuldstændigt. Han var koblet til diverse maskiner, der trak vejret for ham. Han lignede overhovedet ikke sig selv. Jeg følte, jeg stod ved døren i flere timer, inden jeg gik tættere på ham, han havde et ar på ca 3 cm i højre side af panden, han havde stadigvæk sår i ansigtet og jeg kunne slet ikke tro, at det var ham der lå der, koblet til en maskine der trak vejret for ham.
Jeg satte mig ned på en stol, der stod ved siden af sengen, og tog fat om Harry’s hånd og klemte lidt til. Jeg kunne mærke tårerne stille begynde at trille ned af mine kinder. Jeg rykkede stolen tættere på sengen og lagde mit hoved på Harry’s seng ved siden af hans bryst, og lukkede øjnene.

 

 

 

                                         Så er der nyt kapitel, følg med, der sker snart noget spændene :-) 

 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...