The Secret Love 2

Harry ligger i koma efter ulykken, i uvished om hvor længe han skal ligge der. I uvished om hvor voldsom skaderne er. I uvished om Harry vil vågne op, som en grønsag eller som Harry, hvis han overhovedet vågner. Rose er chokeret, familien er chokeret, bandet er chokeret, hele verden er chokeret. Rose og hele familien har en hård tid i møde, vil det nogensinde blive det samme igen? Og vil de nogensinde få Harry tilbage? Men Rose elsker Harry for meget til, at en ulykke skal skille dem ad.

114Likes
138Kommentarer
28409Visninger
AA

16. Kapitel 15

Harry's synsvinkel 

 

Jeg vågnede tideligt, dette var 4 gang på bare denne ene nat, at jeg havde set et stort lys og hørt et kæmpebrag. Flere flashback dukkede efterhånden op i mit hoved, dog var der stadig masser af huller. Men noget jeg havde vist de sidste par dage, var hvordan Rose og Jeg mødtes og det var i dag for et år siden. Hvorfor dette var kommet så tydeigt til min hukommelse, aner jeg ikke.

Jeg valgte at stå op. Der var meget der skulle nås inden i aften. Jeg var så skide nervøs. 

Jeg listede ud af værelset med noget tøj i favnen og gik ud på badeværelset for at gøre mig klar til at gå nedenunder og få dagens morgenmad. 

***

Det hele var gennem tænkt - i hvert fald nogenlunde. Men nervøs det var jeg! Dette var så stort. Mere end stort. 

"Mor er tingene til hende klar?" vi snakkede lidt i kode spørg med vilje, så Rose ikke skulle finde ud af noget. Min mor og Gems, var så søde at hjælpe mig med dette. Gems var gået op til Rose efter morgenmaden, for at aflede hende, fra alt hvad der foregik hernede. Forhåbentlig kunne de komme ud af huset, så det hele kunne blive fuldstændig klar. 

 

"Harry?" Spurgte en stemme der overraskede mig, men lød så dejlig i mine øre. 

"Rose?" Jeg gav hende, alt min opmærksomhed. 

"Hvad forgår der?" Spurgte hun forvirret. 

"Ingenting? Hvad skulle der forgå?" Spurgte jeg, så overbevisende som jeg nu kunne. 

"Det ved jeg heller ikke, syntes bare i virker lidt mærkelige i dag" Hun smilede skævt, men virkede nervøs. 

"Rose, ville du med eller hvad?" Det var Gems, der kom frem fra gangen. 

"Ja, vi tager lige ud Harry" sagde hun og vendte ryggen til. 

"Vi ses Harry" halvråbte hun på vej ud af døren. Jeg nåede aldrig at svare. 

***
Rose's synsvinkel 

Det var virkelig en underlig dag i dag, som om Harry skjulte noget for mig, men hvorfor skulle han gøre det? Hvad skulle han overhovedet skjule? Tror bare det var min underbevidsthed der legede med mig. Urgh. 

Det var nu rigtig hyggeligt at være ude med Gems ude i Londons gader. Dog var der flere der genkendte os. Vi fik shoppet lidt og gik derefter på en hyggelig cafe, på en lille sidegade. 
                                                                                              ***

Harrys synsvinkel 

Jeg kunne virkelig mærke alle mine nerver i hele kroppen. Dette blev mit liv øjeblik. Min selvtillid plejede ellers at være fit for fight, men i dag, var den helt væk. Det var helt sikkert. 
De sidste småting var ved at være klar og idet, kl var 17:30, kom Rose og Gems ind af døren. Huset var fuld af gæster, mine forældre, bedsteforældre, drengene, deres kærester, deres forældre og jeg var her, parat ved spisebordet. 
"Rose, please kom med denne vej! Jeg skal vise dig noget lød det fra gangen. 
"Jeg skai li-" Hun stoppede midt i en sætning og kiggede forvirret frem og tilbage mellem os alle sammen. 
"Rose please gå med Gems op på værelset, så ses vi om lidt" sagde jeg og gav hende et kram inden hun forlod spisestuen. 

                                                                                              ***

                                                                                Rose's synsvinkel 

Jeg blev virkelig forvirret og tænkte på, hvad havde jeg lige misset? Hvad pokker forgik der? Jeg gik med Gems, op på værelset, som jeg blev bedt om. Hun gik målrettet mod skabet. Vent, hvad er dette? Er det en joke? Hun hev den sødeste kjole ud, hun bad mig kort om at tage den på og ligge en fin make up, eller hvad jeg nu lige syntes passede. Hun forlod lidt efter værelset, så jeg kunne få klædt om. 

Jeg syntes selv, jeg havde gjordt det ret godt, jeg blev dog alligevel ret nervøs, da jeg kom til de nederste trin på trappen. Hvad var det her? 

***

Harry's synsvinkel 

Vi havde nu siddet ved bordet i et godt stykke tid og havde spist noget vildt lækkert mad. Der var også dessert senere, men nu var det nu. Jeg klirrede stille på glasset, så jeg fik alles opmærksomhed. Rose havde et undrende og forvirret blik i øjnene. 

"Kære Rose. Jeg husker den dag i tøjbutikken, for præcis et år siden, hvor der forekom kaos pga mig. Alle blev bedt om at forlade stedet, men du stod lige så stille med ryggen mod mig og kiggede noget tøj igennem. Hvad din erne helt præcis var, har jeg aldrig fundet ud af, men lige så tiltrækkende jeg fandt dig ved første øjekast, finder jeg dig stadig. Vi blev generede om i et baglokale af butikken, da fans stod og blokerede hoveddøren. De skulle tro vi, eller nemmere jeg, var forsvundet ud en bagdør. Men tvært imod, vi sad flere timer inde bag ved og snakkede om alt mellem himmel og jord. Vi sås oftere og oftere efter det, som til sidst førte os sammen. Rose, jeg tror aldrig du vil forstå min uendelige kærlighed til dig, men jeg håber du vil dele den med mig.

Rose Shcarlet, vil du gifte dig med mig?"

Jeg havde sat mig på knæ foran hendes stol og hendes tårervældede øjne stirrede smilende, men også overrasket ned på mig.
Ringede omringet ligeså fint hende finger og omfavnede derefter mine, hvorefter jeg rejste mig og smilede til hende inden vores læber mødtes i et kys. Et længe ventede et. Jeg ved Rose har ventet længe på dette. En høj klappen lød pludselig og vi kiggede begge ud over menneskerne, flere fældede tåre. Rose begyndte dog at rødme, hvor var det sødt. Min grædefærdige mor insisterede på at tage nogen billeder af os sammen, ud over dem hun havde taget fra siden af. Så vi stilte pænt op. Men Rose insistere på at gå op for at ligge en ny make up, jeg gik med hende.

***

Vi havde haft en kanon dag, med alle de andre. Anne Havde fået hendes billeder, mange havde holdt taler osv. 
"Harry jeg kan ikke fatte dette, virkelig er sket. Ærligt, havde jeg mistet alt håbet på, at du nogensinde ville komme til at huske mig, men vi har begge kæmpet og nu er vi her" Jeg kunne slet ikke få det ind i mit hoved. Det var så sureelistisk. 
"Jeg er stolt af dig Rose" Hans kyssede min skuldre, hvor efter han hev mig ind til ham og gav mig et stort kys på munden.
"Jeg elsker dig Rose" sagde han. Jeg kunne fornemme hans store smil.
"Jeg elsker også dig Harry" Det var fanatstisk at få de ord over mine læber igen

Denne aften ville jeg aldrig glemme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...