The Secret Love 2

Harry ligger i koma efter ulykken, i uvished om hvor længe han skal ligge der. I uvished om hvor voldsom skaderne er. I uvished om Harry vil vågne op, som en grønsag eller som Harry, hvis han overhovedet vågner. Rose er chokeret, familien er chokeret, bandet er chokeret, hele verden er chokeret. Rose og hele familien har en hård tid i møde, vil det nogensinde blive det samme igen? Og vil de nogensinde få Harry tilbage? Men Rose elsker Harry for meget til, at en ulykke skal skille dem ad.

114Likes
138Kommentarer
28251Visninger
AA

15. Kapitel 14

"Rose's synsvinkel 

 

"Det er også svært for mig Harry" mumlede jeg som det første, inden jeg gik ud på badeværelset, så kunne han tænke endnu mere over hans dumhed i går.

Jeg gik mod badeværelset og kiggede mig selv i spejlet. Det hele blev mere og mere akavet og lige nu havde jeg svært ved at tro på at tingene skulle ordne sig. Hvordan fuck skulle det lige ske, at han skal komme til at huske noget, ingen kunne fortælle ham om? Det er jo håbløst og i morgen er det et år siden vi kom sammen og vi kommer ikke engang til at fejre det. Jeg valgte at tage et bad, da jeg var så frustreret og ked af det. Tårerne blandede sig med vandet fra bruseren og rendte ned af mine kinder.

***

Jeg gik ind på værelset igen, for at finde noget tøj, heldigvis var Harry gået, så jeg kunne bare skifte derinde. Da jeg havde fået hevet hættetrøjen over hovedet, gik jeg ned af de mange trapper og tog overtøj på. Nu kendte jeg denne del af byen bedre end min egen familie, men jeg blev nød til at komme væk fra det hele. Jeg vidste godt det her ikke hjælper en skid, men det er hårdt hele tiden at se på den man elsker så fucking højt, ikke føler det samme. Det er hårdt ikke at kunne kysse og kæle med ham. Jeg savnede ham!
                                                                                            ***

Jeg gik tilbage til huset efter flere genkendte mig. Det blev for meget.
"Hey Rose" sagde Anne glad da hun så mig. Det var rart hun lod mig gå nu.
"Hej" mumlede jeg og kiggede ned i jorden.

"Er der noget galt søde?" Spurgte hun bekymrende og agede mig op af armen.

"Nej overhovedet ikke, det hele er perfekt, når min kæreste siger, at jeg skal holde min kæft, når jeg bare prøver at hjælpe, alt hvad jeg kan..." Jeg brød sammen.

"Hey hvad sker der her?" Spurgte en alt for velkendt stemme. Jeg gad ikke høre på ham lige nu. Han vidste det jo godt! "Det spørger jeg også om?!" Sagde Anne og jeg kunne fornemme det var til Harry.

"Harry hvad fanden har du sagt til hende?" Wow Anne bandede lige. Det er ikke normalt.

"Please bland dig uden om, må jeg være alene med hende?" Spurgte han. Kort efter mærkede jeg en ved min side. "Selvfølgelig" sagde hun og gik.

"Rose. Vi bliver nød til at snakke om tingene, jeg ved godt hvad jeg sagde, men jeg har det nok meget på samme måde som dig, jeg kan selvfølgelig ikke huske forholdet, men jeg er som sagt sikker på, at vi har haft noget stort, siden du gør så meget for dette og har det så svært ved det hele. Det er også svært for mig, at se dig være ked af det, det gør mig ked af det at vi ikke kan snakke om tingene, det gør mig ked af det hver gang jeg ser dig græde. Jeg er vred på mig selv over hele situationen! Det er lige så hårdt for mig alt det her." Han havde sagt det hele med en gråd kvalt stemme og tårerne løb ned SF hans kinder, ligesom mine gjorde ned af mine kinder. Jeg holdte dog min mund og studerede ham blot. Jeg havde så fandens meget lyst til at kysse ham, men ville ikke, da han ikke lagde de samme følelser i det som jeg og ikke ville nyde det, på samme måde som jeg. På en underlig måde kom jeg om at sidde på køkkenbordet og han stillede sig mellem mine ben og lænede sin pande mod min og kiggede mig dybt i mine forgrædte øjne og omvendt. Til sidst lagde jeg mit hoved på hans skulder og græd endnu mere, mens han tog hans arme om mig, for at trøste mig. 

                                                                                                ***

Vi sad nu i sofaen og så en film med resten af familien og overraskende nok, lå Harry og jeg under sammen tæppe og han havde en arm rundt om mig, mens jeg lå op af ham. Jeg ville bare nyde dette øjeblik. 
"Rose, har du nogen lektier for til i morgen?" Spurgte Anne da filmen var færdig. Det undrede mig lidt, at hun spurgte, men selvfølgelig for at opsumere på det. 
"Ja, det tror jeg" mumlede jeg og kiggede forvirret på hende. 
"Så syntes jeg, du skal gå op og lave dem" Det undrede mig virkelig, at hun sagde det der, men jeg fik lidt irriteret rejst mig fra Harry og sofaen og gik så ud af stuen og mod værelset. 
                                                                                                ***    

Fuck de her lektier, jeg gad dem ikke mere. Jeg havde sådan lyst til at smadre den for sygt. Jeg kunne virkelig ikke finde ud af det her matematik. Jeg gemte opgaven og klappede skærmen sammen, for derefter at rende ned af trapperne, mens jeg kaldte på Harry. 

"Shh, hvad er der Rose?" sagde Harry stille og puffede mig ud i gangen, mens han kiggede tilbage i stuen. Hvad sker der lige? 
"Jeg kan ikke finde ud af mit matematik og tænkte på om du ville hjælpe mig?" Jeg spurgte ham med en sukkersød stemme og kiggede ham direkte i øjnene. 
"Jeg kan da prøve" sagde han uskyldigt og gik efter mig op af trapperne. 

***

Efter en god omgang aftensmad og en gå tur med Anne, havde jeg lagt mig i sengen. Jeg kunne dog ikke sove, da jeg tænkte over over hvor mærkelig en dag, det har været, men det er sikkert bare mig der er skør. Jeg lagde mig til rette og faldt i søvn til sidst.  
 

  

Vi UNDSKYLDER så meget for den længe vente tid, vi håber stadig i vil følge med ! Post gerne jeres mening i kommentarerne <3

 

   
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...