The Secret Love 2

Harry ligger i koma efter ulykken, i uvished om hvor længe han skal ligge der. I uvished om hvor voldsom skaderne er. I uvished om Harry vil vågne op, som en grønsag eller som Harry, hvis han overhovedet vågner. Rose er chokeret, familien er chokeret, bandet er chokeret, hele verden er chokeret. Rose og hele familien har en hård tid i møde, vil det nogensinde blive det samme igen? Og vil de nogensinde få Harry tilbage? Men Rose elsker Harry for meget til, at en ulykke skal skille dem ad.

114Likes
138Kommentarer
28252Visninger
AA

14. Kapitel 13

Rose's synsvinkel 

Jeg åbnede mine øjne efter en god nats søvn og opdagede, at jeg lå helt om af Harry. Jeg havde en fantastisk følelse i kroppen, da jeg virkelig følte Harry prøvede at komme mere ind på vores forhold. Stille nussede jeg hans nøgne skulder, inden jeg kyssede den blidt, jeg lagde mig over i min engen side kort efter, for ikke at vække ham, dog kunne jeg ikke fjerne mit blik fra ham. Jeg elskede ham så forbandede meget.

"Forsæt please" mumlede han træt og åbnede sine øjne, som strålede af glæde.

"Okay" Jeg lagde mig tilbage i hans favn og nussede ham. Det var virkelig hyggeligt og ikke mindst romantisk. Dette fik en rar og tryg fornemmelse frem i mig og i dette øjeblik følte jeg, at alt nok skulle blive godt igen.

"Harry?" Hviskede jeg.

"Hvorfor så seriøs? Ej jeg driller, hvad er der Rose?" Sagde han med grin i stemmen.

"Det i går ikke?"

"Ja hvad med det?" Jeg kunne fornemme hans løftede øjenbryn og forvirrede ansigts udtryk.

"Jeg mente det faktisk" mumlede jeg og strøg en finger over hans kind.

"Det ved jeg, du ser vildt sød ud, når du rødmer" mumlede han og nussede mig i siden.

"I skal ikke sove hele dagen!" Kom en stemme over fra døren af. Gud for fik jeg et chok, som resulterede i at jeg hoppede om på den anden side af Harry og faldt videre direkte ned på gulvet med et større bump.

"Er du okay Rose?" Harry var med al hast hoppet ud af sengen og sad på hug ved siden af mig, kun iført hans boxers. Ret frækt alligevel.

"Mhh min ryg" mumlede jeg pippene.

"Her, lad mig hjælpe dig" svarede han, inden han gav mig et smil og løftede mig op i sengen igen. Det var bare Anne, der var kommet ind og ville sige der stadig var morgenmad fremme.

"Andet fru'en ønsker?" Spurgte Harry og jeg flækkede af grin.

"Stop med at kald mig det, det lyder åndssvagt!" Fik jeg sagt.

"Okay, undskyld babe, andet du ønsker?" Spurgte han og var på vej ud af døren. Åh han kaldte mig babe, hvor sødt. "Is tak - altså til min ryg" smilede jeg

"Og bare tag noget morgenmad med op tak" jeg smilte til ham, inden han forsvandt i døren.

Kort efter 

"Here u go" smilede han og satte en bakke med masser af morgenmad på og derefter løftede han op i min trøje og fik lagt isen på. Det var utrolig akavet, selvom han havde set alt før.

"Tak" mumlede jeg og smilte. Jeg lå på maven og derfor var det lidt svært og få spist noget, men jeg fik mig rykket, så jeg kunne få noget.

***

"Rose, vil du med ud og køre en tur?" Spurgte Harry mig pludselig, da vi sad i stuen med de andre, jeg kiggede undrende på ham, da jeg ikke var sikker på, han var i stand til og køre bil endnu.

"Er du sikker på du må?" Spurgte jeg forsigtigt, for derefter at kigge over på Anne.

"Harry, du er ikke klar endnu" Jeg kunne hurtigt se Harry's irriteret ansigtsudtryk.

"Jeg kommer jo ingen vegne med det her, når jeg ikke må en skid!?" Han havde hævet stemmen og forlod stuen. Egentlig kunne jeg godt forstå hans frustration, men han måtte også forstå, at det var for hans eget bedste. Jeg vidste ærligt ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg blev siddende og kiggede ned i mit skød.

"Rose, jeg tror det er nu han har brug for dig" sagde Anne og tog fat i min overarm. Jeg rejste mig blot og rendte op af de mange trapper der førte op til værelset. Jeg kunne høre han græd og snakkede med sig selv.

"Harry" mumlede jeg og kravlede over i sengen til ham, hvor han sad, men han lyttede ikke, det kunne jeg se.

"Det er for dit eget bedste" min fingre strøj blidt hans overarm.

"Gider du ikke bare for en gang skyld og holde kæft, jeg bliver sindsyg!" Snerrede han og det ramte mig. Jeg kiggede dog på ham med et overrasket blik og løb ud af døren, ned af alle trapperne og ud af hoveddøren. Dette var simpelthen for meget.

Harry's synsvinkel

Nu havde jeg gjort det igen. Hvor er jeg dum! Jeg ville jo ikke gøre hende ked af det, jeg ville bare have dette til og fungere, for hvis det ikke var noget stort det vi havde, så var hun jo nok skredet, men det var hun jo ikke. Jeg ville bare ønske jeg kunne huske noget.

***

Rose havde været ude hele dagen og tiden havde jeg brugt, på at få en lang snak med Gemma omkring alt dette. Hun havde jo været sammen med Rose under min tid i koma og havde lært hende ret godt at kende. Det havde hjulpet mig en hel del, angående hvad jeg skulle gøre og sige i hvilke situationer og jeg havde fået bedre forståelse for hvordan hun havde det. 

Endelig kom Rose hjem, men gik direkte ovenpå, vi andre sad inde i stuen og så fjernsyn. Jeg havde lyst til og gå op til hende, men noget i mi,g gjorde at jeg ikke kunne få mig selv til det. Hun hadet mig sikkert og det forstod jeg også godt. 

***

"Rose?" Jeg havde endelig fået taget mig sammen og var gået op til hende. Hun var dog i gang med og skifte til nattøj, hvad skete der for min altid uheldige ankomster? Dog kunne jeg ikke lade være med og studere hendes utrolig flotte krop med de perfekte former. Jeg bed mig lidt i læben, grundet min begejstring over synet. 

"Du må undskylde det tideligere" mumlede jeg kort efter, da hun var ved og dække sig til med dynen. Hun svarede mig aldrig og lukkede blot sine øjne. Nøj hvor havde jeg dummet mig. 

Spontant besluttede jeg mig for at smide tøjet, pånær mine boxers og ligger mig ind til hende. Mine arme lagde sig om hendes krop og min næse blev ramt af hendes bløde hår, der duftede ny vasket og frisk. Et lille kys lod jeg lande på hendes kind, inden jeg lukkede mine øjne og faldt i dyb søvn. 

Selvom der ikke er vildt meget handling i dette kapitel, håber jeg i kan lide det alligevel og undskyld for ventetiden !! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...