Angel ~1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 26 okt. 2013
  • Status: Igang
Summer er en pige på 17 år. Hun bliver mobbet. Hun støder en dag ind i en fra One direction. Medlemmet falder for hende. Falder hun også for ham?

1Likes
0Kommentarer
103Visninger

1. øhm Hej.

"Hvad så grimme tøs? Måske du skulle gå ned i skoven for at finde din familie som åbenbart er trolde? Eller er det hos en bondemands grise du er født? Men ihvertfald skrid du hører ikke til her!" Sådan lød det tit når Jessica skolens dronning talte til mig. Hvis hun bare vidste hvor mange gange jeg havde haft lyst til at forsvinde. Og det var præcis det jeg gjorde der. Jeg løb så hurtigt jeg kunne hen ad gangene. "Hah ja skrid forhelved! Og pas på alt dit flæsk når du løber!" Kunne jeg høre Jessica råbe. Jeg løb videre uden for skolen hen ad Londons gader. BANG! Oh shit hvad var nu det? Ej okay. Jeg var bare løbet ind i en. "Ej det må du virkelig undskylde! Er du okay?" Lød en Irsk accent stemme noget. Jeg tror at stemmen spurgte om jeg var okay fordi at jeg var faldet. "Var? Når ja jeg er okay tak. Hva. Hvad med dig?" Sagde jeg med tårer i øjnene og hakkende stemme. "Hey du er jo ikke okay. Jeg er Niall og du er?" Sagde stemmen som åbenbart hed Niall. Hey vent. Det navn har jeg hørt før. Og det samme med stemmen. Åh Gud! Det var jo niall! Fra one direction. "Øhm undskyld er du der?" Spurgte Niall. " var når øhm. Jeg er Summer. Og du har vist ret. Jeg er ikke okay. Men du gider sikkert ikke hører om det." Sagde jeg såret. Hvorfor skulle sådan en som ham have tid til mig. "Hey her er mit nummer. Ring når du kommer hjem okay?" Sagde han og gav mig sit nummer. WOW! Det virkede ret usandsynligt at selveste Niall Horan gav mig hans nummer. Og endda ville have at jeg skulle ringe til ham! "Øhm okay. Tak." Sagde jeg og sendte ham et smil. Et ægte et faktisk. Jeg plejede altid at smile falsk for der var ingen grund til at smile ægte. Han gengældte mit smil og vi sagde farvel. Ret mærkeligt egentlig.

Niall's synsvinkel.

Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Jeg gav en komplet fremmede mit nummer. Jeg vidste ikke engang om hun var morder eller sådan noget. Ej okay det var hun nok ikke. Der var et eller andet ved hende. Hun var tynd. Alt for tynd. Hun var ja hvad var hun? Ej okay var jeg allerede blevet forelsket? Nej okay det tror jeg nu ikke. Eller jo måske... Jeg ved det ikke.

Hun var smuk! Ikke lækker men smuk. Det lange lyse hår som bølgede ret meget. De isblå øjne som var fyldt med tårer. Jeg ville tro hun kæmpede med et eller andet. Jeg kunne ikke vente til hun ringede. WOW. Jeg måtte snakke med de andre drenge om det. Jeg gik hjem til min lejlighed og satte mig til at vente..

Summer's synsvinkel.

Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg ringe? Eller skulle jeg ikke? Han virkede præcis som jeg havde regnet med. Man var vel ikke fan for ingenting. Ej okay. Det var ikke derfor jeg var fan. Jeg var fan fordi at deres musik havde hjulpet mig så meget igennem alt. Specielt little things. Eller det var faktisk ikke den jeg hørte når alt bare faldt sammen. Jeg hørte autumn leaves med Ed Sheeran. Ham var jeg også fan af. Men jeg kunne bedst lide One Direction.

Jeg besluttede mig for at ringe. Til Niall altså.

"Hej det er Niall" sagde Niall i den anden ende af røret. Hvorfor siger man egentlig det?

"Ja Hej Niall det er Summer" sagde jeg nervøst. Jeg ved ikke hvorfor jeg var nervøs.

"Hey Summer. du ringede." Sagde han mens jeg smågrinte lidt.

"Øhm ja. Jeg tænkte på om vi ikke kunne mødes imorgen for at snakke du ved? Jeg ved godt vi først mødtes Idag men jeg kan virkelig godt bruge en snak" sagde jeg endnu mere nervøst end før. Summer stop så med at være så nervøs.

"Æhm jo det kan vi da godt vi mødes der hvor vi mødtes Idag? Er det okay?" Spurgte han. Det var mere end okay.

"Ja selvfølgelig! Tak Niall." Sagde jeg. Jeg mente rent faktisk det tak der. Han ville rent faktisk godt være sammen med mig.

"Jamen det var da så lidt. Jeg er bare glad for at kunne hjælpe." Sagde han det virkede som om vi allerede havde kendt hinanden i flere år!

"Men øhm så ses vi imorgen kl. Skal vi sige 2 om eftermiddagen?" Spurgte jeg.

"Den er jeg med på vi ses." Sagde han og lagde på.

Når det var vel så den telefon samtale. Jeg kiggede på uret og de. Vidste 19:00. Jeg besluttede mig for at gå tidligt i seng. Jeg gik hen til mit skab eller rettere sagt Walk-in for at finde mit nattøj. Bagefter gik jeg ud på badeværelset for at få fjernet min makeup, børstet tænder, ret hår og få tisset af. Jeg lagde mig godt til rette. Lige inden jeg faldt i søvn tænkte jeg det her er måske starten på et glimrende venskab?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...