Heaven gained an Angel ♥ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 26 okt. 2013
  • Status: Igang
Historien handler om 17-årige Alison og hendes bedste veninde Spencer som Alison finder ud af Har kræft, hun beslutter sig for at gøre Spencers muligvis sidste tid på jorden god, så hun prøver at få hendes største drøm til at gå i opfyldelse, nemlig at møde drengebandet One Direction

Undskyld for det dårlige resumé men jeg er dårlig til at lave resumér, Hitsorien foregår som et Flash-back men slutter med nutid.

2Likes
1Kommentarer
286Visninger
AA

2. The Meeting

Jeg sad udenfor Spencers værelse på hospitalet, for at vente på drengene. Jeg sad i min egen verden, da jeg kunne mærke en hånd på min skulder, jeg kiggede op, og så en sygeplejerske ”One Direction er ankommet, kom med søde” sagde hun, jeg rejste mig stille op, prøvede at få en glad facade på. Jeg fulgte stille efter sygeplejersken, hun pegede hen af gangen og så de 5 fantastiske drenge, hun gav min skulder et klem, og fulgte mig hen til dem, ”Hey” sagde de alle i munden på hinanden, ”Hej, jeg hedder Alison” sagde jeg med sorg i stemmen, jeg prøvede at virke glad, det gjorde jeg virkelig det er bare svært, når situation er så anspændt. Harry, kom forsigtigt hen og spurgte ”Er du okay?” Jeg svarede ”Ja jeg er vel bare lidt træt” med et smil efter, jeg fortalte drengene at de bare skulle følge efter mig. Jeg vidste at Spencer ikke vidste de ville komme, hun troede også at jeg var gået hjem igen. Døren til hendes værelse stod på klem, man kunne lige kigge ind, hun sad i hendes seng og kiggede ud af vinduet. ”Bliv her, så kommer jeg om lidt” sagde jeg til drengene, som nikkede. Stille åbnede jeg døren, og satte den på klem igen. ”Spencer” sagde jeg stille, hun vendte sig om og et stort smil viste sig på hendes læber. ”Alison, jeg troede du var taget hjem”, ”ja, men jeg har en overraskelse til dig” sagde jeg, imens jeg gik tilbage til døren, jeg tog stille fat i håndtaget, og åbnede så døren, drengene gik stille en efter en ind. Spencers øjne blev store, hun satte hænderne op foran munden, og hendes øjne blev langsomt våde, så dejlige som drengene er, skyndte de sig hen til hende, og tog hende ind til dem. Jeg lukkede døren, og gik hen ved siden af hende, hun gav mig et kæmpe kram, og sagde ”Alison, det skulle du slet ikke have gjort, men hvor er det vildt!” jeg fnes lidt, af hendes anmærkning, jeg kiggede ned, og hun gav et lille skrig fra sig. Vi begyndte alle at grine. Spencer havde en god samtale i gang med Louis, Niall, Liam og Zayn, mens Harry kiggede over på mig, og før jeg vidste af det, sad han overfor mig. Jeg kiggede op, og mødte hans fantastiske grønne øjne. ”Er du sikker på at du er okay?”, ”ja” sagde jeg. ”hvorfor græder du så?” spurgte han, jeg var begyndt at græde uden at ligge mærke til det, han tørrede en tårer væk fra min kind, inden kan tog mig ind til et kram. Jeg smilte lidt og sagde ”Jeg tror bare det er hele situationen med Spence, der er kommet bag på mig, selvom det har stået på i mange uger, er det stadig et chok for mig”, jeg trak mig fra krammet, han kiggede på mig med medlidende øjne. Han tog forsigtigt en tot af mit brune hår, om bag mit øje inden han sagde ”Tingene skal nok samle sig, man bliver bare nød til at se positivt på tingene nogle gange”, jeg smilte til ham, inden jeg kiggede ned i jorden. Jeg slog blikket over på Spencer og de andre drenge, som stod og kiggede på Harry og mig. Spencer sendte mig vores gamle ’han-er-vild-med dig-blik’ mens jeg bare rystede på hovedet og grinte. Harry tog min hånd, og sammen gik vi over til de andre. Niall begyndte at grine sit unikke Niall-grin, som jeg ikke kunne lade være med at smile over, jeg sad på Harrys skød da han insisterede på at jeg skulle sætte mig på ham. Klokken var begyndt at blive mange så vi måtte ikke være hos Spencer længere, alle drengene gav hende et kram, og Niall gav hende et kys på kinden, hvilket hun begyndte at rødme over. Jeg gik over til hende og gav hende et kæmpe kram, og sagde ”vi ses” og blinkede til hende, hun begyndte at grine og sagde ”Vi ses”. Stille gik jeg og drengene ud af døren, vi skulle ud af samme udgang, så vi kunne lige så godt følges, Liam spurgte mig ”Hvor lang tid har i været bedste veninder?” hvortil jeg svarede ”Så længe jeg kan huske, vi mødtes da vi skulle starte i skole, så det må vel være omkring 10 år nu” jeg smilte lidt over tanken, Liam nikkede og sagde ”så må i have været meget sammen, siden i har kunnet holde hinanden ud i så lang tid” ”haha ja, vi har lavet alting sammen, og fortalt hinanden alt, hvis der var en vi var vilde med, eller noget, vi driller tit hinanden med drenge, men alligevel er vi begge single, og håbløs forelskede i kendisser, som da vi var små, vi har aldrig ændret os, siden vi var små, vi er stadig de underlige sindssyge to små piger, som kan lave alting og ingenting sammen” sagde jeg. Drengene begyndte at smile, og jeg kunne ikke lade være med at smile med, over alle de minder jeg har med Spencer, men så kom den tanke jeg helst ville have skulle blive væk ’hvis hun ikke overlever’, drengene kunne vist mærke det på mig, så Harry tog min hånd og gav den et klem, han kiggede på om trak stille på smilebåndet. Jeg kiggede ned i jorden, men så hurtigt op igen, da Louis brød stilheden ved at spørge mig ”vil du ikke hjem til os og hænge ud, så kan vi se en film, og spise sliiiiiiik” jeg grinte over hans spørgsmål, men takkede ja, det kunne da være hyggeligt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...