Heaven gained an Angel ♥ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2013
  • Opdateret: 26 okt. 2013
  • Status: Igang
Historien handler om 17-årige Alison og hendes bedste veninde Spencer som Alison finder ud af Har kræft, hun beslutter sig for at gøre Spencers muligvis sidste tid på jorden god, så hun prøver at få hendes største drøm til at gå i opfyldelse, nemlig at møde drengebandet One Direction

Undskyld for det dårlige resumé men jeg er dårlig til at lave resumér, Hitsorien foregår som et Flash-back men slutter med nutid.

2Likes
1Kommentarer
294Visninger
AA

3. Arriving to the flat

Vi ankom til deres lejlighed, eller det vil sige Harry og Louis’ da de boede sammen. Jeg tog stille mine sorte converse af, og satte dem ved radiatoren. Derefter traskede jeg ind i stuen, til de andre drenge, Niall var dog gået ud i køkkenet, efter hvad fangede jeg ikke. Jeg satte mig imellem Louis og Harry, som sad og snakkede om en ny sang, som skulle være udkommet i går, jeg hat bare haft for meget at tænke på til, at kunne få den hørt. Det var nok også derfor jeg satte mig brat op, jeg sagde ”Jeg har slet ikke hørt jeres nye sang, jeg har haft for travlt med at være hos Spencer, har i den ikke på en cd eller noget, så jeg kan høre den, vi har ventet så lang tid på at hører den, men så kommer den her dumme sygdom i vejen, og så har vi glemt alt andet”. Louis råbte derefter ”NIALL, HENT DIN GUITAR!” jeg kigge lidt uforstående på ham, men forstod så da han kom ind med guitaren på slæb. ”Det er da bedre at hører den live” udbrød Louis. Drengene og jeg satte os i en cirkel, Niall to guitaren på skødet, tonerne begyndte stille at rulle ud i luften, Harry begyndte at synge og snart var alle med Written in these wallks are the stories that I can't explain I leave my heart open but it stays right here empty for days She told me in the morning she don't feel the same about us in her bones It seems to me that when I die these words will be written on my stone And I'll be gone gone tonight The ground beneath my feet is open wide The way that I been holdin' on too tight With nothing in between The story of my life I take her home I drive all night to keep her warm and time Is frozen (the story of, the story of) The story of my life I give her hope I spend her love until she's broke inside The story of my life (the story of, the story of) Jeg begyndte at klappe, med tårer i øjne, jeg var jo trods alt Directioner. Drengene smilte sødt til hinanden og mig, ”HAZZA!” råbte Louis pludseligt, ”Kom med” sagde han så stille, og så forsvandt de ellers ud i gangen. Niall brød den tavse stilhed ved at sige ”Er i ikke med på Pizza, jeg har lyst til pizza, kom nuuuu!” Jeg begyndte stille at grine, Zayn rullede øjne af ham, men grinte så med, Liam sangde ”Jo, Niall men så henter du” ”JAAAAAAA!” Udbrød Niall, imens han stille løb over til Liam og kyssede ham på kinden, imens kan gav ham et kram, Liam begyndte at grine, og prøvede at ryste Niall af sig. Louis og Harry trådte igen i stuen, med et forvirret ansigt smidt i hovedet på dem begge, mens de kiggede på Niall og Liam, de kiggede over på, mig men jeg rystede bare på hovedet imens jeg grinte. Harry gik efter over til mig og satte sig ved siden af. Niall gik ud i køkkenet, og kom tilbage med sin telefon og en bestillings seddel fra et pizzeria, han tastede noget ind på telefonen, sagde nogle tal, og lagde så på. ”Jeg kører om lidt” sagde han så derefter, og gik ud i gangen for at tage sko på, det var sommer så man behøvede ikke en jakke. Louis sagde derefter ”Jeg vil lige Eleanor” ”Ja, jeg burde også lige ringe til Danielle”, ”jeg ringer også lige til Perrie”, istemte Liam og Zayn. Så Harry og jeg var efterladt i stuen alene, En akavet stilhed var lagt over os, men så begyndte Harry at grine, bare sådan ud af det blå, så jeg begyndte os at grine, i mens jeg prøvede at spørge hvorfor han grinte, han svarede ”jeg begynder altid at grine når der er stille, det er så uudholdeligt, at jeg bare begynder at grine”. Jeg kender godt det med at grine når der er fuldstændig stille, så jeg grinte med. Efter hånden fik vi taget os sammen, og stoppede med at grine, jeg tog min mobil frem, for at se hvad klokken var 19:23 sen tid at få aftensmad på, men okay. ”Fortæl lidt om dig selv, vi kender egentlig kun din alder og dit navn” sagde Liam, da vi havde sat os til bordet. ”Jeg går i skole, når jeg kan holde koncentrationen, jeg bor her i London med min mor, min far og min lillebror Justin, jeg kan godt lide at hører musik og male, jeg har altid ønsket mig at få en hund, men har aldrig fået lov af mine forældre, men jeg prøver at ønske mig en igen til min 18-års fødselsdag som jeg har 3 dage, så lidt er der da til at se frem til” svarede jeg, men fortsatte så ”Jeg har kun Spencer som veninde, jeg har aldrig rigtig haft venner, kun hende. Folk bildte alle de nye der skulle ind i vores klasse ind, at vi altid skulle sammen, så det kunne ikke nytte noget at blive venner os eller mig for den sags skyld, Spencer har altid været populær og haft en masser venner, men jeg har altid været hende nede bag ved, som sidder alene, hvis ikke Spence er ved mig, de har bare aldrig set den rigtige mig.” Sagde jeg med en tøvende stemme. Drengene nikkede forstående på hovedet, ”det må have været svært” sagde Zayn, ”Ja og nu hvor Spencer er på hospitalet, så tænker folk sikkert, at jeg bliver ensporet og ikke kan være sammen med andre, fordi jeg sikkert bare sidder og græder i et hjørne hele tiden, hvilket jeg gør i frikvarterne, jeg sætter mig over i hjørnet, begraver mit hoved i mine hænder og hulker stille, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv” svarede jeg. ”Du kan altid tale med os, hvis du for brug for en at tale med” sagde Harry, hvortil jeg svarede ”tak det sætter jeg meget pris på” med smil om mine læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...