Night Of Halloween

Fire venner tager sammen på telttur i skoven til Halloween den 31. oktober. Ingen af dem tror på det overnaturlige, men det ændrer sig da der begynder at ske underlige ting for dem ude i skoven. Findes der virkelig spøgelser og ånder? Og hvis der gør, kan de så være farlige? Skænderier opbygges, kærlighed opstår og frygt ødelægger venskaber. Klarer alle fire den gennem den lange nat? Jeg har valgt mulighed nr. 2 til Halloween konkurrencen, og er blevet inspireret af billedet med skoven.

6Likes
0Kommentarer
483Visninger
AA

4. Maybe I've lost my mind?


"Jeg lavede altså ikke sjov Luke.." siger jeg stille, inden jeg går ind i teltet igen. Jeg tager mine sko af, og kravler så hurtigt ned i min sovepose igen. Den er dejlig varm hvilket er rart, for jeg fryser en del lige nu. "Eleanor? Adrian?" siger jeg spørgende med en usikker stemme, for måske er de vågne? Det håber jeg, for jeg kan ikke lide at være den eneste vågne i teltet.. Luke er jo også vågen, men han er udenfor. Uheldigvis får jeg intet svar, hvilket så må betyde at de sover.

Jeg er altså sikker på, at jeg mærkede et pust i nakken, men selvfølgelig tror Luke ikke på mig. Det lyder også ret underligt, og jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig fik alle mulige tanker omkring spøgelser og ånder. Jeg tror ikke på det overnaturlige, så hvorfor overvejer jeg at det måske var en ond ånd? Er jeg ved at blive skør? Måske er det bare fordi vi så en overnaturlig gyserfilm i dag, før vi tog ud i skoven? Og nu bilder min hjerne mig noget ind? Jeg skulle aldrig været gået med udenfor og kigge! Nu er jeg ved at ryste røven ud af bukserne af skræk.

Finder min mobil frem fra min taske, og ser på displayet. 23:29. Er klokken kun så lidt? Det har ikke en gang være midnat endnu... Midnat. I gyserfilm er det altid uhyggeligst ved midnat. Jeg er nødt til at falde i søvn, inden den er tolv!

Gemmer min mobil ned i tasken igen, og lægger mig så ordentlig ned i soveposen. Lukker mine øjne i, og prøver at få min frygt til at forsvinde. Hvad nu hvis der er en ånd inde i teltet nu? Hårene på mine arme rejser sig, og jeg får gåsehud. Jeg må bare tænke på noget rart.

Efter at have lagt i ca. fem minutter og prøvet at falde i søvn, åbner jeg øjnene igen og sætter mig op. Hvor bliver Luke af? Måske er han kommet, men jeg har bare ikke hørt det? Ser hen på hans sovepose, men den er tom. Kravler forsigtigt ud fra min sovepose, og trækker i mine sko igen, for derefter at komme ud fra teltet.

"Luke?" siger jeg forsigtigt, og ser kort rundt. Det er næsten ikke til at se noget, da der er så mørkt. Hvor er han? Jeg kan ikke se noget lys.. Har han slukket lommelygten? Eller er han gået langt væk? "Luke?" gentager jeg denne her gang lidt højere, og ser en smule panisk rundt.

Kulden omfavner mine bare arme, og giver mig endnu mere gåsehud. Det er ikke rart at være herude.. Jeg får en følelse af at være utryg og utilpas. En følelse af at jeg ikke er alene. Den følelse får mig til at se hurtigt rundt, men der er ikke et øje at se. Hvor er han? Burde jeg vække de andre? Adrian ville nok bare blive irriteret, og Eleanor ville være ligeså bange som mig.

Kommer ind i teltet igen, og rusker stille i Eleanor, som ligger i Adrians arme? Tænker ikke nærmere over det, da jeg har travlt med at forsøge at vække dem. "El, Adrian! Vågn op, Luke er væk!" hvisker jeg, og undgår lige en hånd fra Adrian, da han prøver at daske ud efter mig. "Nu bliver jeg vækket for anden gang i nat.. Lad mig nu bare sove, Hannah.." brummer han træt, og jeg rusker endnu en gang i ham.

"Luke er væk, vi er nødt til at finde ham!" siger jeg panisk, og får vækket Eleanor som sætter sig op. "Væk?" siger Eleanor spørgende, og jeg nikker bekræftende. "Han var jo ude for at kigge, og så bad han mig om at gå ind i teltet igen, og han er ikke kommet tilbage!" forklarer jeg med rystende stemme, for måske er der sket ham noget? Måske har et spøgelse taget ham? Eller en ånd?

"Adrian vågn op, vi er nødt til at finde Luke!" siger Eleanor, og rusker i ham, hvilket får ham til endelig at vågne helt og sætte sig op. "Han gemmer sig sikkert bare og laver sjov med os.." siger han med et suk, og trækker så i sine sko hvilket Eleanor også gør.

"Det tror jeg altså ikke.. Han har været væk i flere minutter nu.." siger jeg stille, og kommer ud fra teltet sammen med de andre. "Har vi kun en lommelygte?" piver Eleanor. "Ja, og den har Luke.." svarer Adrian med et svagt suk, og man kan jo slet ikke se noget.

"Vent, jeg tror jeg har en på min mobil!" siger jeg hurtigt, og skynder mig ind i teltet igen hvor jeg finder min mobil. Går ud til dem igen, og tænder så lommelygten på min mobil. Lyser lidt rundt, og der er ikke andet at se end træer. "Hvor kan han være? Skal vi bare gå og så håbe at vi finder ham?" spørger Eleanor stille. Adrian ser undersøgende rundt, og sukker så svagt. 

"Det ved jeg ikke, det er vel det eneste vi kan gøre..?"

Jeg bider mig svagt i underlæben, imens jeg så følger med dig andre ind mellem træerne. Min hånd finder ned til Eleanors, da jeg bare er virkelig bange. Hun virker også til at være bange, da hendes hånd nærmest ryster. "Luke?" kalder Eleanor forsigtigt, og jeg følger hendes ide og gør det samme.

"Luke?!"

"Luke? Hallo?!"

"LUKE?! SVAR!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...