Night Of Halloween

Fire venner tager sammen på telttur i skoven til Halloween den 31. oktober. Ingen af dem tror på det overnaturlige, men det ændrer sig da der begynder at ske underlige ting for dem ude i skoven. Findes der virkelig spøgelser og ånder? Og hvis der gør, kan de så være farlige? Skænderier opbygges, kærlighed opstår og frygt ødelægger venskaber. Klarer alle fire den gennem den lange nat? Jeg har valgt mulighed nr. 2 til Halloween konkurrencen, og er blevet inspireret af billedet med skoven.

6Likes
0Kommentarer
469Visninger
AA

5. Ghosts does exist, and they can kill!


Mærker at Eleanor tager min hånd, og giver hendes hånd et betryggende klem. Vi skal nok finde Luke. "Luke?" siger jeg højt, og ser søgende rundt. Han er ikke til at se.. Der er jo ikke andet end træer, træer og atter træer. Hvor fanden er han henne? Jeg overvejer stadig om han måske bare gemmer sig, og laver sjov med os? På det punkt ligner vi hinanden, og derfor er vi også så gode venner, som vi nu er. 

"Jeg ka-kan ikke lide det her.." siger Eleanor med en rystende stemme, og strammer grebet om min hånd. "Bare rolig, vi finder ham.." forsikrer jeg hende om, og ser hen på Hannah. "Hannah, prøv lige at lige fremad.." siger jeg, og hun gør så som jeg siger.

En følelse af at vi bliver forfulgt kommer frem i mig.. Som om der er nogen der kigger på os. Ser kort rundt, men som sidst er der stadig ikke nogen at se. Vi er alene.

"LUKE?" siger Hannah, og lyder nærmest helt panisk. Sikkert fordi hun har følelser for ham.. Alle ved at hende og Luke har følelser for hinanden. Selv er jeg også begyndt at gå i panik, for Luke er en af min bedstevenner, og hvad nu hvis han ikke joker? Hvad han rent faktisk er væk?

"Luke?" siger jeg spørgende, og ser så hen på Eleanor, da hun pludselig skriger efter Hannah. Ser ned på mobil, som lyser op i luften. Hvor er Hannah nu? Er hun væk ligesom Luke? 

"El, fald ned.. Rolig.." siger jeg, og stiller mig foran hende. Får hende til at se på mig, og frygten står skrevet i panden på hende. "Hvor er Hannah?" spørger jeg blidt, og stryger hende over kinden. "Je-jeg ved det ikke.. Hun hol-holdte mig i hånden, og så plu-pludselig gav hun slip, og da jeg kigger r-rundt efter hende, var hun væ-væk.." stammer hun, og ligger sine arme omkring mig for derefter at knuge sig ind til mig. "Vi finde hende.." lover jeg, og ligger også mine arme om hende for at stryge hende blidt over ryggen.

Trækker mig stille fra krammet, og samler mobilen op fra jorden. "Kom.." siger jeg stille til Eleanor, og tager hendes hånd. Begynder at gå igen, og lyser lidt rundt igen. Hvor er Hannah og Luke? Laver de et prank på os, eller er det her alvor?

"ADRIAN, ELEANOR!"

Jeg ser forskrækket rundt, og strammer grebet om Eleanors hånd. "Hvem var det? D-det lød som Luke.." siger Eleanor med rystende stemme, og jeg nikker svagt. Jeg er sikker på at det var Luke.

"LUKE, HVOR ER DU?!" råber jeg, og lyser rundt med lommelygten. "Her! Sky-skynd jer at komme!" råber han, og hans stemme lyder helt grødet.. Som om han græder eller næsten er ved det. Løber hen mod Lukes stemme, og trækker bare Eleanor med.

Stopper op ved en sø, og ser Luke sidde ved kanten.. Ved en krop? "Hv-hvem er det?" stammer Eleanor, og går forsigtigt ned til ham. Jeg følger tøvende med, og bider mig svagt i underlæben. Lyser hen mod kroppen som er drivvåd og det samme er personens tøj og hår.. Brunt langt hår. Hannah?

"HANNAH!" skriger Eleanor, og begynder så at hulke, hvorefter hun sætter sig ned til hende og tager hendes hånd. "Han-Hannah vågn op!" hulker hun desperat, og begynder så at ruske i hende. "El, det nytter ikke.." siger jeg stille, og mærker tårerne presse på.

Går hen til dem, og får Eleanor op at stå. Ligger armene omkring hende, og stryger hende blidt over ryggen. Hun begraver sit ansigt mod min trøje, og ryster helt imens hun hulker. 

Vender mit blik ned mod Luke der grædende sidder og holder Hannahs døde krop ind til sig. "De-det skete så hurtigt.. Jeg hørte he-hende råbe mit navn, og så fik jeg øje på hende tæt ved sø-søen. Pludselig blev hun skubbet i vandet af en, og hu-hun kunne ikke bunde.. Jeg prøv-prøvede at nå ud til hende, men da jeg endelig kom ud til hende var det for sen-sent.." hulker Luke, og knuger Hannahs livløse krop ind til dig. Hendes mund står halvåben, hendes øjne er lukkede og hendes hår hænger og drypper.

"Skubbet i?"

"J-ja, og personen var ikke levende.. Det var et spøgelse, Adrian. Hannah havde ret tidligere, j-jeg skulle have lyttet til hende.. Der er spøgelser her, hvor-hvorfor lyttede jeg ikke til hende? Se hvad der er sket nu! Hu-hun er væk, og jeg fik ikke en gang for-fortalt hende, at jeg els-elsker hende! Nu får hun det aldrig at vide.." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...