Night Of Halloween

Fire venner tager sammen på telttur i skoven til Halloween den 31. oktober. Ingen af dem tror på det overnaturlige, men det ændrer sig da der begynder at ske underlige ting for dem ude i skoven. Findes der virkelig spøgelser og ånder? Og hvis der gør, kan de så være farlige? Skænderier opbygges, kærlighed opstår og frygt ødelægger venskaber. Klarer alle fire den gennem den lange nat? Jeg har valgt mulighed nr. 2 til Halloween konkurrencen, og er blevet inspireret af billedet med skoven.

6Likes
0Kommentarer
467Visninger
AA

2. Don't be afraid of the dark


 

"Eleanor, hvornår giver du op og beder om hjælp? Du er jo håbløs til det der.." kommer det fra Adrian der har et smørret smil om sine læber. Jeg ruller bare med øjnene over ham, og prøver endnu en gang at få sat teltet op. Og det går som alle andre gange jeg har prøvet, galt. Et frustreret suk forlader mine læber, for hvorfor skal det også være så svært at sætte et simpelt telt op?

"Fint, så prøv du.." siger jeg med et suk, og smider en af de der teltstænger. "Med glæde.." siger han med et kort grin, og går så hen til mig for at begynde at sætte teltet op. Jeg gider ikke stå og se på ham gøre det jeg ikke kan finde ud af, så jeg går bare hen til Hannah som snakker med Luke.

"Eksorcisten er langt fra uhyggelig.." når jeg at høre Luke sige, før de får øje på mig. "Åh, hej El.." smiler Hannah. "Hej.. Hvad snakker i om?" spørger jeg nysgerrigt, og ser fra Hannah til Luke. "Bare gyserfilm.. Hannah er overbevidst om at Eksorcisten er den uhyggeliste gyserfilm.. Hun tør kun se børne gyserfilm" svarer Luke med et grin, og får så et dask på skulderen af Hannah. Det er tydeligt at se på dem at de har følelser for hinanden, så hvorfor de ikke bare fortæller hinanden det, forstår jeg ikke.

"Hey Eleanor, det er sådan her man gør" lyder det over fra Adrian, og jeg vender mig om for at se hen på ham. Han har et stolt smil fremme på sine læber, og står ved siden af teltet som nu er blevet sat op. Tsk.. Blærerøv. Jeg ruller med øjnene over ham, og går så hen til ham.

"Lad os nu bare få vores ting ind i teltet.." mumler jeg, og samler min taske op fra jorden for at kravle ind i teltet med den. Tager min sovepose ud af tasken, og det samme gør de andre.

 

oOo

 

"Der er intet signal her!" klager Hannah, og rejser sig op for at holde mobilen højt oppe i luften, sikkert i håb om at finde noget signal. "Du skal nok ikke regne med at finde signal her, vi er midt ude i ingenting" pointerer Adrian smilende, og Luke nikker enigt.

"Hvem skriver du da med?" kommer det spørgende fra Luke der rejser sig op, og tager telefonen fra Hannah. "Hey, lad være!" protesterer Hannah, men Luke er højere end hende så han holder bare mobilen væk fra hende. "Giv mig den nu, Luke! Det der er ikke fair.. Du er højere end mig!"

"Jeg læser da bare dine beskeder, ikke andet.. Du får den bagefter"

"Du er så dum, Luke! Giv mig den, nu!"

Jeg ryster svagt på hovedet af dem, og ser så lidt hen på Adrian som sidder og griner virkelig meget. "Det er ikke sjovt Adrian, hjælp mig nu med at få min mobil!" siger Hannah til ham. "Desværre, jeg har travlt.." svarer Adrian, dog laver han ikke andet end at sidde ved bålet, ligesom mig. Han gider sikkert bare ikke til at rejse sig.. Dovne unge.

"Luke, jeg men-" starter Hannah ud, men afbryder så sig selv, da der kommer en lyd inde fra træerne. Et knæk, som når man træder på en tynd gren. "Hvad var det? Tror i der er nogen?" spørger Hannah, og frygten kan tydeligt høres i hendes stemme. "Det var sikkert bare et dyr eller noget.." svarer Adrian med et ligegyldigt skuldertræk. "Er du da bange?" spørger Luke drillende med et grin, og ser på hende.

"Selvfølgelig ikke.. Lad os nu bare komme ind i teltet og sove.." mumler hun som svar, og går så ind i teltet.

oOo

Der lyder en raslen ude fra teltet, og jeg sætter mig hurtigt op i soveposen. "Hv-hvad var det?" spørger jeg bange med rystende stemme, og rusker lidt i Adrian som ligger ved siden af mig. "Hvad er der El? Jeg sover faktisk.." mumler han træt, og vender sig så med ryggen til mig. "Jeg hørte noget! Jeg tror der er nogen udenfor!" svarer jeg panisk, og rusker endnu en gang lidt i ham.

"Kan du ikke gå ud og kigge?" spørger jeg bedende, og frygten sidder i mig. "Hvorfor? Det er nok bare en ræv, El.. Lig dig nu bare til at sove igen.." svarer han mumlende. Jeg ser kort rundt og kan kun se omridset af ting, da der næsten er fuldkommen mørkt.. Lige nu skræmmer mørket mig en del.

Jeg er altså virkelig bange, Adrian.." siger jeg, og ser på ham. "Så kom her.." siger han, og vender sig om imod mig igen og får mig ned at ligge, for derefter at ligge armen om mig. Jeg putter mig bange ind til ham og skal til at lukke øjnene, da jeg hører Luke.

"Jeg går ud og kigger.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...