Dragens vogter | Halskædens kraft

Hannah er en 16 årig pige, der er ved at afslutte tiende klasse. Dagen for hendes matematik eksamen starter ud som en hver anden eksamens dag, men efter første halvdel af prøven sker der noget uventet.
Hun ender i en anden verden, hvor familiehemmeligheder afsløres, sår genåbnes.
Men alt er selvfølgelig ikke kun tårer i Annae, for når man får til opgave at beskytte en smuk prins, er det ikke let at holde følelserne væk.
Hvad sker der med væsner, når mørket tager, det de holder mest af, og hvordan reagerer Hannah, når hun lærer sandheden om sin fars skæbne?

30Likes
42Kommentarer
4555Visninger
AA

13. Tænkeren & grovæderen

Kayla ser stadig vred og frustreret ud, jeg tror, at hvis man sagde noget forkert nu, ville hun bide hovedet af en. Så jeg går selv ind i værelset, som kaptajnen anviste.

Det er enormt! Hvis det her er gæsteværelset, så vil jeg gerne se, hvor stort dronningens er! Da jeg træder ind, slår en vidunderlig duft mig i møde. Mad. Der dufter af mad. Min mave rumler ved duften. Jeg har lyst til bare at gå hen og spise, men jeg må vel hellere vente på Kayla.

Jeg ser mig om i lokalet. En enorm himmelseng står op ad den ene væg. Søjlerne og sengegavlen er af guld, eller i hvert fald guldfarvede. Sengetæppet har den samme kongeblå farve som vægtæpperne, og der er broderet en guldkant på. Ved siden af sengen er der en stor hvid dør. Gad vide hvad der er bag den? Jeg går hen og åbner døren. Vildt! Det er jo fantastisk! Et walk-in-closet! Arkitekten har virkelig tænkt på alt. Skabet er fyldt til randen med smukke kjoler, sko og smykker. Dronning Lysia havde ret. De behandler virkelig deres gæster godt her, så kan det godt være, at Kayla er lidt fornærmet, men servicen kan jeg i hvert fald ikke klage over.

Jeg går ud af skabet igen, efter at have fundet nogle grønne sandaler, som passer udmærket til kjolen. Jeg var faktisk begyndt at være lidt træt af at have kolde tæer. Mine øjne vandrer videre rundt i lokalet. En lang række af reoler med milliarder af bøger, et skrivebord, hvor der ligger noget papir og noget, der ligner en kuglepen og der i det modsatte hjørne, er der en gigantisk blå madras med guld broderier.

Der står også nogle blå puder op af væggen. Det er nok en seng beregnet til drager. Det kan være, at den kan løfte Kayla’s humør lidt.

Og i midten af lokalet står der et langt bord dækket med alverdens lækkerier. Jeg kan spotte noget der ligner en kalkun (kan også være en anden stor fugl), et fad med koteletter, mørbrad, kartofler, forskellige typer salater, helstegt pattegris, et bjerg af brød og i den ene ende mindst fem forskellige kager. Mine tænder løber i vand. Nu må Kayla godt se at komme over sin fornærmelse, så vi kan få noget at spise.

         ”Kayla, kommer du ikke ind?” Spørger jeg forsigtigt, mens jeg går hen imod den stol, som står ved bordet med mad. Jeg kan høre en utilfreds brummen. Hun er virkelig knotten. ”Der er masser af mad her inde! Og to gode senge, for den sags skyld.” Siger jeg i en lokkende tone.

Det virker ikke. ”Kom nu bare her ind. Det bliver ikke bedre af, at du står derude og surmuler!” Vrisser jeg. Jeg kan høre, at hun begynder at bevæge sig.

          ”Ja, ja kommer nu.” Kayla ser stadig en smule muggen ud. Det lyder præcis, som når mor beder mig om et eller andet, når jeg er i gang med noget andet.

          ”Er du ikke sulten Kayla?” Spørger jeg forsigtigt.

Hun ryster på hovedet. ”Nej, du spiser bare. Jeg har brug for at tænke lidt.” Hun går hen til den blå madras og lægger sig ned. Okay, når det er sådan hun vil have det, så må jeg jo bare spise selv.

Da jeg sidder ved bordet går det op for mig, hvor meget mad der egentlig er. Nå, men jeg må jo bare starte fra en ende af. Efter en halv time med gumlen, smasken og mere gumlen, er jeg færdig. Helt færdig, jeg kan ikke få så meget som en bid mere ned. Det er vel egentlig også forståeligt nok, når man tænker på, hvad jeg har spist.

Først 2 kalkunlår (eller hvad det nu er), en kartoffel, brun sovs og en gang cæsarsalat. Så en kotelet med kartoffelsalat og noget gulerodssalat. Til dessert to stykker lagkage, og det er altså ikke små stykker, der er tale om. Så nu er jeg godt mæt og en smule træt.

          ”Nå, er du færdig?” Spørger Kayla ovre fra sin madras. Hun må have betragtet mit ædegilde. Jeg griner lidt, da jeg mærker blodet flyde op i mine kinder.

          ”Nå, har du fået udtænkt en plan?” Spørger jeg i et drillende tonefald.

Hun nikker. ”Det har jeg faktisk.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...