Dragens vogter | Halskædens kraft

Hannah er en 16 årig pige, der er ved at afslutte tiende klasse. Dagen for hendes matematik eksamen starter ud som en hver anden eksamens dag, men efter første halvdel af prøven sker der noget uventet.
Hun ender i en anden verden, hvor familiehemmeligheder afsløres, sår genåbnes.
Men alt er selvfølgelig ikke kun tårer i Annae, for når man får til opgave at beskytte en smuk prins, er det ikke let at holde følelserne væk.
Hvad sker der med væsner, når mørket tager, det de holder mest af, og hvordan reagerer Hannah, når hun lærer sandheden om sin fars skæbne?

30Likes
42Kommentarer
4187Visninger
AA

7. Mareridt

Det er god mad. Rigtig god. Jeg skal lige til at tage en humpel brød til, da jeg kommer i tanke om, at der også skal være til i morgen. Jeg lægger resten af maden tilbage i tasken.

     ”Nå, var det okay?” Kayla ser forventningsfuldt ned på mig.

    ”Ja, det var fantastisk.” Jeg smiler over hele hovedet. ”Kayla, hvordan bliver båndet mellem vogter og drage egentlig dannet?”

     ”Altså det er lidt svært at forklare, men for at gøre det så simpelt som muligt, kan man vel sige, at vores sind skal forenes… Og under foreningen vil et stykke af dragens sjæl, så sætte sig fast på vogterens sjæl. Det er lidt besværligt at forklare, men det er vist den korte forklaring.” Hun ser eftertænksom ud, mens hun fortæller.

     ”Vil jeg kunne mærke, at jeg har fået et stykke af din sjæl?” Det er et spørgsmål, som jeg har tænkt over et stykke tid nu.

     ”Ja, altså du vil nok mærke det ske, du vil ikke være i tvivl. Og hvis båndet er stærkt nok, vil du også få nogle af mine kræfter, og vi vil være forbundet.” Hun smiler, måske håber hun at båndet bliver stærkt?

Det håber jeg faktisk lidt, for det er da lidt sejt at få en drages kræfter.

     ”Hvilke kræfter er det du taler om, og hvad mener du med forbundet?” Nå nu der er mulighed for at få kræfter, er det jo egentlig rart nok at vide, hvilke kræfter der er tale om.

     ”Du bliver bare ved med at spørge, gør du ikke?” Hun har et glimt i øjet, da hun siger det. ”Det, jeg mener med at være forbundet, er, at vi vil være i stand til at kommunikere gennem tanker.”

     ”Sådan en slags telepati?” Spørger jeg.

Hun nikker. ”Det er korrekt Hannah. Og det er ikke til at sige præcist, hvilke kræfter du vil få, men der er selvfølgelig flere muligheder. Der er nogle vogtere, som har fået evnen til at gøre sig usynlige, andre er blevet i stand til at forudsige fremtiden og læse andre folks tanker, også er der de aller stærkeste, som er i stand til at vække de døde til live. Det er for resten ikke et kønt syn, men det kan lade sig gøre.” Jeg kan mærke afskyen i hendes stemme, da hun fortæller om den sidste gruppe af vogtere. ”Men bare rolig jeg tror ikke, at du får en slem evne. Hvis du overhovedet får en… Nå, men du må vist også hellere få noget søvn. I morgen vil jeg fortælle dig, hvorfor jeg skal bruge en vogter lige nu. Du er jo nødt til at vide, hvad du går ind til.” Hun smiler, da hun siger det sidste.

Jeg nikker og lægger mig til rette under tæppet.

Jeg prøver at lukke øjnene, men jeg kan ikke rigtig falde i søvn. Jeg kan ikke lade være med at prøve at gætte, hvad det er hun har tænkt sig at fortælle mig i morgen. Måske er der nogle slemme forbrydere, som skal have en ordentlig omgang tæv, eller skal hun måske smadre nogle terrorister? Eller måske vil hun hævne den drage, som mistede sin sjæl til den mørke ridder? Nej, det må ikke være det. Jeg har personligt aldrig brudt mig om hævn, og mor har altid sagt, at før man tager på et hævntogt, skal man grave to grave. En til den man vil hævne sig på, og en til sig selv. Lidt skræmmende, men det er vel egentlig meget rigtigt. Nå der er vel ikke andet for, end at prøve at få noget søvn. Mere når jeg ikke at tænke, før jeg faktisk falder i søvn.

 

Det er mørkt, man kan kun lige ane omridset af ting. Jeg er i et rundt rum. Rummet har syv døre, jeg vil ud. Ud af mørket og ud i lyset. Jeg må finde Kayla, hvor er hun? Er hun okay? Jeg ser på mine hænder. Der er noget klistret på dem. En af faklerne på væggen tændes. Mine hænder er dækket af en klæbrig, rød væske. Blod. Jeg skriger…

 

     ”Hannah! Hannah, vågn op!” Jeg kan høre Kayla’s stemme.

Hun er okay, men hvorfor skulle hun ikke være det. Jeg slår øjnene op.

   ”Er du okay? Du begyndte pludselig at skrige, du må ikke gøre mig så forskrækket!” Kayla’s bekymrede ansigt hænger over mig.

    ”Bare rolig, jeg er okay. Det var bare et mareridt.” Jeg tvinger et smil frem, men det er vist ikke helt vellykket.

    ”Er du sikker på, at du er okay?” Hun ser stadig bekymret ud.

    ”Ja, jeg har det fint. Tag det nu bare helt roligt.” Jeg siger det lige så meget til mig selv, som til hende.

Jeg hader at have mareridt.

   ”Nå, okay. Men når nu du er vågen, så må du hellere få noget at spise. Så vil jeg fortælle dig, hvorfor jeg skal bruge en vogter imens.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...