Dragens vogter | Halskædens kraft

Hannah er en 16 årig pige, der er ved at afslutte tiende klasse. Dagen for hendes matematik eksamen starter ud som en hver anden eksamens dag, men efter første halvdel af prøven sker der noget uventet.
Hun ender i en anden verden, hvor familiehemmeligheder afsløres, sår genåbnes.
Men alt er selvfølgelig ikke kun tårer i Annae, for når man får til opgave at beskytte en smuk prins, er det ikke let at holde følelserne væk.
Hvad sker der med væsner, når mørket tager, det de holder mest af, og hvordan reagerer Hannah, når hun lærer sandheden om sin fars skæbne?

30Likes
42Kommentarer
4077Visninger
AA

44. Kontakt

”Du har helt ret, hvor er det skællede monstrum blevet af?” Jan klør sig kort i nakken, hvorefter han for 117. gang retter på sine briller.
”Det gad jeg også godt vide...” Det kommer ud som en mumlen.
”Hun kan jo ikke lige frem have gemt sig, sidst jeg så hende, var hun temmelig stor i det.”
Jeg griner kort af hans udtalelse. ”Og hun er ikke blevet mindre.”
”Ikke det? Hmmm...”
”Hvad tænker du på Jan?” Endnu engang dukker min nysgerrighed frem fra sit skjul.
”Jeg overvejede såmænd bare, om I er i stand til at kontakte hinanden, du ved, gennem tanker?”
”Hvorfra ved du, at en drage og dens vogter er i stand til det?” Jeg ser forbavset ned på ham.
 ”Ser du, Hannah, Kayla og Leah kunne stå ved siden af hinanden, og lige pludselig ville en af dem bryde ud i latter, og vi andre ville ikke have nogen anelse om, hvad der lige var foregået...”
”Det forklarer ikke, hvorfra du ved, at de talte sammen gennem tankerne...” Påpeger jeg.
”Sandt nok. Engang tog jeg mod til mig og spurgte Leah om det, også forklarede hun mig det, som det var.”
”Aha...”
”Men kan I?” Nu er det hans tur til at være nysgerrig.
”Altså, det er lidt svært at forklare...” Begynder jeg.
”Prøv du bare alligevel.” Opmuntrer han mig.
Jeg nikker kort til ham, før jeg fortsætter. ”Vi har faktisk kun kontaktet hinanden en gang før...”
”Det er da en start. Tror du, du kan kontakte hende igen?”
”Jeg er ikke sikker, sidste gang havde jeg ikke kontrol over min krop...”
”Også fik dig og Kayla kontakt?”
Jeg nikker. ”Ja. Ja, det gjorde vi.”
”Hvorfor tror du så ikke, du kan nu?” Han lægger sit hoved lidt på skrå, og jeg kommer til at sammenligne ham med en hundehvalp, der ikke helt forstår situationen.
”Det ved jeg ikke helt, det var bare en helt anden situation, hvis vi ikke havde gjort noget, havde jeg sikkert slået én ihjel, så jeg har været meget desperat, da vi fik kontakt...”
”Og det er du ikke nu?” Han ser prøvende på mig. Jeg derimod står som forstenet, for han har jo ret. Det her er også en desperat situation, for hvad kan der ikke være hændt Kayla?
Min hånd ryster faretruende, da jeg fører den ind under tøjet og får fisket ægget frem. Det ligger stille i min hånd og afgiver en vidunderlig varme.
Jeg tager en dyb indånding, før jeg knytter hånden. Kom nu, det skal virke. Kom nu Kayla, hvor er du?

***

”Hannah? Hannah, er det dig?” Kayla lyder helt forpustet, selv i tankerne. ”Er du okay, har de også fået dig?” Bekymringen og panikken i hendes stemme er stor.
”Øh, jeg har det fint, men hvem skulle have taget mig?”
”Gudskelov, at du er okay. Hvor er du?” Hendes stemme er nu mere afslappet.
”Jeg er ved portalen sammen med en af dine gamle bekendte.”
”Hvem?” Endnu engang strømmer bekymringen ind i hendes stemme.
”Han hedder Jan og er forsker, han har en særlig interesse i portalen.”
En kort latter fortæller mig, at hun endnu en gang slapper af. ”Gode gamle Jan, retter han stadig hele tiden på sine briller?”
Jeg kommer uvilkårligt til at smile. ”Ja, det gør han. Men Kayla hvor er du, og hvem skulle have taget mig?”
Hun sukker dybt. ”Din plan ville have været genial Hannah, hvis ikke det havde været for dronning Lysia...”
”Lysia? Hvad laver hun her?!”
”Da Zachary, Martin og Claude kom tilbage til Bellator, blev Martin og Claude arresteret for at have hjulpet med din flugt. Jeg ved ikke præcis, hvad de to gik igennem, men det endte i hvert fald med, at Zachary fortalte, hvor vi var taget hen, og Martin og Claude blev efterfølgende løsladt...”
Forbandet være det hele, de burde altså heller ikke være gået tilbage, før vi havde fået ordnet det her rod.
”Og hvad skete der så?” Jeg frygter hendes svar, men et eller andet siger mig, at jeg er nød til at få det at vide.
”Den vej, jeg besluttede mig for at flyve, var ikke så smart at tage, for den førte mig lidt tilbage af den vej, vi kom fra, og lige i kløerne på Lysia.”
”Kayla er du okay?” Nu er det så mig, der er bekymret.
”Altså, okay er jo så overvurderet, men så længe du har ægget, så kan jeg i hvert fald blive genudklækket.”
En tåre finder vej ned af min venstre kind. ”Er det så slemt?” Spørger jeg gennem den klump, der har samlet sig i min hals.
”Jeg vil ikke lyve for dig Hannah. De torturerer mig, ja, men husk det her: Det er ikke din skyld.” Tænker hun fast.
”Men Kayla...”
”Ikke noget men, nu må du se at komme ind i portalen og væk herfra, det varer ikke længe før Lysias soldater har fået afsøgt hele området omkring denne her by, og de vil gøre hvad som helst for at få fat i dig.”
”Jeg kan ikke bare efterlade dig sådan her...”
”Det er du nød til! Og dermed basta!”
Flere tårer følger den, der før gled ud af min venstre øjenkrog.
”Nu ikke græde, det er jo trods alt ikke farvel for evigt.” Jeg kan næsten se hende smile for mit indre blik.
”Lover du det?”
”Selvfølgelig. Pas nu på dig selv.”
”Altid.”
Mere får jeg ikke sagt, før forbindelsen knækker over.

***


”Hvad sagde hun så? Hvor er det skællede monstrum?” Jans glade øjne møder mine, der er røde af tårer.
”Lysia har hende...” Det kommer ud som en hvisken.
”Fantastisk, det er jo bare super.” Han begynder at vandre frem og tilbage, mens han konstant piller ved sine briller. ”Hvad sagde hun ellers?”
”At jeg var nød til at komme væk her fra...”
”Se det var da noget fornuftigt.”
”Jeg kan da ikke efterlade hende!” Råber jeg.
”Jo, det både kan og skal du. Ser du, som du sikkert allerede ved, så vil hun være i stand til at komme tilbage igen, hvis hun skulle dø, så længe du altså bærer den halskæde, derfor beskytter du ikke kun dig selv, men også hende ved at tage af sted.” Jeg ser tvært ned i jorden. ”Og det er ikke kun fysisk du ville beskytte hende ved at tage af sted...”
”Hvad mener du med det?” Spørger jeg i et mere roligt toneleje.
”For seks år siden mistede hun sin vogter, en ny ven og sin bror. Vil du virkelig lade hende miste endnu en person, hun holder af? Ved du hvad der ville ske med hende, hvis hun mistede endnu en elsket?”
Jeg står helt stille, totalt overrumplet af hans ord.
”Hun ville blive knust, for hende ville det være den værste form for tortur i verden. Så hvis du virkelig vil hjælpe Kayla, så kommer du væk her fra, og det i en fart. Forstået?”
Jeg nikker forsigtigt.
”Godt så.” Han slapper af igen efter sit udbrud. ”Så må du hellere komme af sted.”
”Tak for alt Jan.” Jeg smiler et lille smil.
”Fornøjelsen er min Hannah, det er altid rart at møde en, der orker at lytter til et ældre tossehoved.”
Mit smil vokser. Han er nu noget særligt. Jeg går hen mod den indrammede oval.
”Jeg bliver her, til portalen er lukket.” Råber han efter mig.
Jeg vender mig om. ”Du, Jan?”
”Ja, hvad nu?”
”Hvis du kan, vil du så ikke godt hjælpe Kayla ud?”
Han nikker. ”Det skal jeg nok. Har du andet, du vil have mig til at gøre?”
”Hvis du kunne få fat på Claude Hannibal og prinsens tjener, Martin, og få dem i sikkerhed også, ville det være en stor hjælp.”
”Jeg skal gøre, hvad et gammelt tossehoved kan gøre.”
”Tak.” Jeg smiler kort til ham, før jeg igen vender fronten mod portalen.
”Og jeg skal nok huske, at skynde mig med forskningen.”
”Det håber jeg. Hils Sandy, når du ser hende.”
”Det er også en måde at få et ældre fjols til at snakke med kvinder.”
Med et smil på læben går jeg helt hen til ovalen og lader min højre hånd berøre overfladen. Den går lige igennem, med et gisp trækker jeg den til mig, før jeg tager en dyb indånding og går ind.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...