Dragens vogter | Halskædens kraft

Hannah er en 16 årig pige, der er ved at afslutte tiende klasse. Dagen for hendes matematik eksamen starter ud som en hver anden eksamens dag, men efter første halvdel af prøven sker der noget uventet.
Hun ender i en anden verden, hvor familiehemmeligheder afsløres, sår genåbnes.
Men alt er selvfølgelig ikke kun tårer i Annae, for når man får til opgave at beskytte en smuk prins, er det ikke let at holde følelserne væk.
Hvad sker der med væsner, når mørket tager, det de holder mest af, og hvordan reagerer Hannah, når hun lærer sandheden om sin fars skæbne?

30Likes
42Kommentarer
4605Visninger
AA

5. Forpligtelser

Jeg sidder stadig på madrassen. Jeg tør vædde på, at mit ansigt ser helt forkert ud. Jeg har det i hvert fald selv, som om at en eller anden har kastet en lagkage i hovedet på mig. Det smager godt, men samtidig er det bare, jeg vil ikke sige klamt, men i hvert fald meget irriterende.

       ”Du vil have mig, som din vogter?” Jeg ved godt, hvad hun vil svare, men helt ærligt så er jeg stadig lidt i chok.

     ”Ja, Hannah. Hvis du vil, så kan du blive min vogter.” Kayla svarer, som sagt det, som jeg selv havde regnet med. Men hun fortsætter, ”men hvis du ikke ønsker at blive vogter, så kan jeg ikke tvinge dig. Begge parter er nød til, at indgå kontrakten af egen fri vilje.” Kayla ser trist ud, som om hun er bange for et eller andet.

Faktisk lidt som om hun er bange for at miste et eller andet. Vent et øjeblik. Er hun bange for, at jeg ikke vil være hendes vogter?

      ”Hvad er det for en kontrakt du taler om, og hvad skal jeg gøre som vogter, udover at vogte i din sjæl? Og hvordan gør jeg egentlig det?” Spørger jeg.

Jeg vil ikke bare sige ja uden at vide, hvad jeg siger ja til. For det lyder jo egentlig ret spændende det her. Jeg har altid elsket overnaturlige ting, især når det sker i film eller i bøger.  Det her er måske mit overnaturlige eventyr. Da jeg spørger Kayla, er det som om, at tristheden forsvinder. Som om jeg har tændt et håb i hendes øjne. Det føles rart.

     ”Okay. Kontrakten er båndet mellem vogteren og dragen. Det bånd er opbygget af gensidig tillid, og ikke mindst af minder. Minderne kan være gode eller dårlige, alt efter hvordan kontrakten er opbygget. Nogen vogtere, bliver vogtere, for at tage hævn. Så er båndet opbygget af dårlige og onde minder, og båndet bliver mørkt. Disse vogtere får således en chance for at få hævn, men de mister selv deres sjæl i forsøget. For et mørkt bånd slider på menneskers sjæle. Dragens sjæl vil være uskadt, men dragen selv vil lige så stille få et mørkere sind. Når vogteren har mistet sin sjæl, brydes båndet, og dragen slippes fri, så den kan finde en ny vogter. De fleste af de mørke vogtere dør, når de mister deres sjæl.” Kayla virker både glad, trist og vred, imens hun fortæller mig dette.

      ”De fleste vogtere dør? Er der da nogen, som har overlevet at miste sin sjæl?” Spørger jeg hende.

      ”Ja. Der er enkelte som har overlevet. Du har allerede mødt en af dem.” Svarer Kayla.

     ”Mener du den ridder i sort rustning?” Spørger jeg. Jeg kan stadig mærke, hvor bange jeg var, da jeg stødte på ham første gang.

     ”Ja. Den ridder er en mørkdragevogter. Han overlevede at miste sin sjæl, og det gjorde han kun, fordi han stjal sin drages sjæl. For båndet giver jo noget af dragens sjæl til vogteren, og det lykkedes den vogter at stjæle hele sjælen.” Kayla ser trist ud. Måske også lidt vred. Jeg ved det ikke rigtig. Det er faktisk svært at aflæse en drages ansigt.

      ”Hvad med dragen? Lever den endnu?” Spørger jeg forsigtigt.

Kayla løfter sit rødgule hoved og ser kort op i loftet. Måske himler hun med øjnene?

     ”Hører du ikke efter? Et væsen uden sjæl dør. Vogteren stjal dragens sjæl, så han selv kunne leve.” Hun nærmest spytter hvert enkelt ord ud.

Så vogteren slog sin drage ihjel… Stakkels Kayla… Gad vide om hun kendte den drage? Det skulle man næsten tro, sådan som hun reagerede…

     ”Du må undskylde, hvis jeg gjorde dig ked af det.” Jeg mener det, jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund ønsker jeg ikke, at hun er ked af det, eller vred for den sags skyld.

     ”Hvorfor undskylder du? Det er jo ikke din skyld… Nå, men du ville vide, hvordan en vogter beskytter dragens sjæl?”

Jeg nikker som svar.

     ”Okay så. Det er faktisk ret enkelt, så længe vogteren trækker vejret, bærer han eller hun på et stykke af dragens sjæl. Så vogterens overordnede opgave er altså at holde sig selv i live. Det er så dragens opgave, at beskytte vogteren, så dens sjælestykke forbliver intakt. Vogteren skal derudover også sørge for, at holde sin egen og dragens sjæl væk fra mørket. For hvis sjælen rammes af så meget som en dråbe ondskab, vil den dråbe sprede sin gift igennem hele sjælen, og den vil blive henlagt i mørke og ondskab. Det er kun vogteren, som kan forhindre dette, og det kan han eller hun kun, hvis vogteren selv har en stærk sjæl.”

     ”Så som vogter skal man beskytte sig selv, og holde de to sjæle rene?” spørger jeg forundret.

    ”Det er korrekt Hannah. Du er ikke helt så dum, som jeg troede i begyndelsen.” Siger hun med et smil i mundvigen.

Jeg griner tilbage.

    ”Nå, vil du være min vogter, Hannah?” Jeg ser op på hende. Hendes øjne lyser af håb. Hvordan kan jeg sige nej til sådan et par øjne?

    ”Ja. Ja, selvfølgelig vil jeg det.”

Hun smiler.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...