Dragens vogter | Halskædens kraft

Hannah er en 16 årig pige, der er ved at afslutte tiende klasse. Dagen for hendes matematik eksamen starter ud som en hver anden eksamens dag, men efter første halvdel af prøven sker der noget uventet.
Hun ender i en anden verden, hvor familiehemmeligheder afsløres, sår genåbnes.
Men alt er selvfølgelig ikke kun tårer i Annae, for når man får til opgave at beskytte en smuk prins, er det ikke let at holde følelserne væk.
Hvad sker der med væsner, når mørket tager, det de holder mest af, og hvordan reagerer Hannah, når hun lærer sandheden om sin fars skæbne?

30Likes
42Kommentarer
4178Visninger
AA

16. Forklar & planlæg

Jeg vågner ved, at Kayla rører lidt på sig. Hvor længe har jeg mon sovet? Jeg sætter mig op og gnider søvnen ud af øjnene.

        ”Godmorgen. Har du det bedre?” Spørger Kayla blidt. Jeg ser lidt forundret på hende. Bedre, men jeg har jo ikke haft det skidt? Så husker jeg haven og ridderen. Den mørke ridder. Jeg er lige ved at græde igen. ”Hey, hey. Rolig nu. Han kommer ikke til at skade dig, det lover jeg. Er du i stand til at fortælle mig, hvad der skete i går aftes?” Jeg nikker til hende som svar.

Jeg tager en dyb indånding og skal lige til at fortælle, da det går op for mig, at jeg ikke ved, hvor jeg skal begynde. Kayla må have set min forvirring. ”Okay, du sagde, at den mørke ridder var i haven. Hvad skete der?” Jeg ryster lidt på hovedet, før jeg begynder at forklare.

         ”Han hævede sit sværd og slog ud efter mig med det.” Jeg ryster lidt ved tanken.

         ”Men sværdet ramte dig ikke?” Spørger Kayla, et spørgsmål som egentlig nok mere er en konstatering. Jeg nikker til Kayla. 

         ”Du har ret, det ramte ikke. Denne her beskyttede mig...” Siger jeg og holder ægget frem i min højre hånd. Kayla nikker til mig.

         ”Hvordan så det ud?” Spørger hun. Jeg ser på hende med undren i mit blik. Det er som om, at hun ikke undrer sig over, at ægget beskyttede mig.

         ”Det var... Der var et grønt lys, som sprang fra ægget. Det var flot.” Siger jeg forsigtigt. Hun smiler og nikker.

         ”Sagde han egentlig noget til dig? Du fablede om arvinger i går, men for at være ærlig, så var du ikke helt nem at forstå...” Hun ser nysgerrigt på mig, og jeg kan fornemme en undskyldende tone i hendes stemme.

         ”Han sagde noget om, at han ville dræbe begge arvinger... Men jeg ved ikke, hvilke arvinger han fablede om...” Hun griner lidt af mig.

         ”Er det ikke tydeligt? Du sagde det faktisk selv i går. Han vil dræbe dem der kan arve Annae. Og når du siger, at han sagde begge arvinger, må vi gå ud fra, at han mener dig og en anden arving.” Hun ser opfordrende på mig, som om at jeg bør sige noget klogt nu.

Jeg skal regne et eller andet ud, men hvad? Det har nok noget at gøre med den anden arving, vil hun have mig til at regne ud, hvem det er? Vent et øjeblik...

        ”Er prinsen den anden? Vil han slå sin egen søn ihjel?” Spørger jeg hende forfærdet.

Hun nikker. ”Ja, det ser sådan ud. Så vi skal sørge for at få fat i prinsen, før han gør. Som du selv har oplevet, så er han i stand til at komme ind i bygningen.” Det lyder fornuftigt.

        ”Men hvordan kan han få sig selv til at slå sin søn ihjel?” Hun ryster fortvivlet på hovedet.

        ”Da mørket tog hans sjæl, mistede han sig selv. Han ser ikke længere prinsen som sin søn, men som en trussel mod hans ret til tronen...” Jeg nikker langsomt. Hvor forfærdeligt, at ens far jagter en.

        ”Hvordan skal vi så redde ham?” Spørger jeg, for vi er jo allerede blevet afvist af dronningen...

        ”Bare rolig, jeg er i gang med at udtænke en plan.” Siger Kayla med selvsikkerhed i stemmen.

Jeg ryster på hovedet og går hen og spiser noget brød, som står på det store bord. Bare hun tænker lidt længere frem end sidste gang... Gad vide hvem der egentlig stiller al den mad frem, og hvem der rydder op igen? Jeg har faktisk ikke set en eneste tjener.

         ”Hvordan har du det egentlig med sorte kjoler og forklæder?” spørger Kayla. Jeg ser forundret op med munden fuld af brød. Hvad har hun nu planlagt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...