Dragens vogter | Halskædens kraft

Hannah er en 16 årig pige, der er ved at afslutte tiende klasse. Dagen for hendes matematik eksamen starter ud som en hver anden eksamens dag, men efter første halvdel af prøven sker der noget uventet.
Hun ender i en anden verden, hvor familiehemmeligheder afsløres, sår genåbnes.
Men alt er selvfølgelig ikke kun tårer i Annae, for når man får til opgave at beskytte en smuk prins, er det ikke let at holde følelserne væk.
Hvad sker der med væsner, når mørket tager, det de holder mest af, og hvordan reagerer Hannah, når hun lærer sandheden om sin fars skæbne?

30Likes
42Kommentarer
4555Visninger
AA

25. Brændt morgenmad og et styks flyvende prins

Jeg vågner med et sæt. Jeg ser mig søvndrukkent rundt. Hvad var det for en lyd? Den lyd, som havde vækket mig. Jeg gnider søvnen ud af øjnene, det hele er stadig en smule utydeligt.

         ”Fandens også!” Zach står ved siden af bålet med en hånd solidt plantet i panden. På bålet ligger en flad sten, hvorpå der ligger noget sort et eller andet.

          ”Hvad laver du Zach?” Spørger jeg forundret. Han ser overrasket på mig.

          ”Åh, vækkede jeg dig? Det må du meget undskylde Han...” Han ser noget slukøret ud.

          ”Hvad laver du Zach?” Spørger jeg ham igen denne gang en smule irriteret over, at han ikke svarede første gang.
Han lægger den ene arm bag sit hoved og sender mig et flovt grin. ”Jeg prøvede at lave morgenmad. Ikke en videre succes...” Han peger på det ukendte sorte på stenen.

Jeg griner. ”Ikke en succes? Nej, det tør siges. Jeg kan ikke en gang se, hvad det er... Hvad er det egentlig?” Får jeg spurgt gennem min latter.

Han griner forsigtigt. ”En gang for længe siden var det bacon... Selvom det nok er svært at se lige nu...” Vi griner begge to endnu mere, selv om jeg for et øjeblik siden ikke troede, at det kunne være muligt.

           ”Hvad sker der her?” Kayla’s stemme efterfølges af hule bump og vingeslag, da hun lander ved siden af lejren. Hun ser fra mig til Zach og tilbage igen. ”Har I ikke tænkt jer at svare?” Hun lyder streng, men jeg tror, at det er, fordi hun ikke aner, hvad der foregår. Måske føler hun sig en smule udenfor.

          ”Rolig nu Kayla. Det er bare Zach, som er elendig til at lave mad.” Jeg smiler over hele hovedet, da jeg siger det. Kayla ryster opgivende på hovedet.

          ”Så er det jo godt, at jeg fandt noget mad, som i kan spise mens vi flyver.” Hun tager en taske, som lå på hendes ryg, i sin mund, og kaster den over til mig. Jeg åbner den. Jeg står med åben mund. Hun har gjort det igen. Den er fyldt med forskelligt frugt, brød og kød. Det ser noget bedre ud, end den såkaldte morgenmad, som Zach har bikset sammen.
           ”Flyve, Lady Arctander? Hvorhen?” Zach ser fra mig og op på Kayla, som endnu engang ryster opgivende på hovedet.

          ”Vi skal da ud og finde hendes majestæt dronning Lysia, ikke sandt? Derfor flyver vi til Bellator øjeblikkeligt.” Bellator, det var vidst nok krigerbyen.

          ”Med al respekt Lady Arctander, så tog min mor til Parsimonia.” Jeg kan fornemme sarkasmen i Zach’s stemme. Kayla ser ikke ud til at have bemærket det.

         ”Det er jeg klar over deres højhed, men eftersom at Oppidum har været under angreb, og at der ikke er nogen, som ved, hvor De befinder Dem, så vil jeg gå ud fra, at deres mor er fornuftig nok til at tage til Bellator, tror De ikke også?” Zach står med åben mund, som om han vil sige noget. ”Har De noget at tilføje, deres højhed?” Spørger Kayla. Zach lukker munden, hvorefter han ryster på hovedet. ”Så må vi hellere komme af sted.” Kayla lægger sig ned. ”Kommer I?” Spørger hun. Jeg smiler, før jeg smider taskens skulderrem over hovedet og løber hen til hende.
          ”Stil dig på vingen.” Siger hun. Jeg ser bare uforstående ud et øjeblik, før det går op for mig, hvad hun lige har sagt. Jeg stiller mig lydigt på vingen, jeg gad godt vide, hvad hun har i tankerne nu. Pludselig løfter hun vingen. Jeg mister balancen og ryger på halen, hvorefter jeg glider hen af vingen og ned på hendes ryg. Jeg sidder uforstående på ryggen af hende. Det var da... nemt. ”Er du okay Hannah? Du er så stille.” Spørger Kayla.

         ”Ja, ja. Jeg har det fint.” Får jeg frem, efter at have sundet mig lidt. ”Kommer du Zach?” Jeg drejer hovedet efter ham. Han trækker opgivende på skuldrene, før også han løber hen til Kayla.

         ”Vil hans højhed have noget imod at gå hen til min hale.” Zach ser forundret op på hende, før han forsigtigt går om bag Kayla. ”Mange tak deres højhed. Stil Dem nu med spredte ben over halen.” Jeg begynder at få bange anelser, men Zach ser ikke ud til at have bemærket noget. Han stiller sig troskyldigt med spredte ben over halen.

”AHHHH!!!” Zach flyver op i luften, da Kayla slynger ham af sted med halen. Hun letter hurtigt, og jeg når kun lige at få fat i hende, før jeg falder. Zach begynder at falde ned af. Bump, siger det, da Zach lander bag mig.

        ”Godt De kunne komme, deres højhed.” Siger Kayla, med en smule sarkasme i stemmen. De har det virkelig ikke godt sammen. Jeg ryster opgivende på hovedet. Hvad er der dog galt med dem? Zach mumler en masse eder og forbandelser, som jeg kun kan høre, fordi jeg sidder så tæt på ham.

Han ligger armene om livet på mig.

        ”Er du okay?” Spørger jeg hviskende.

        ”Skal vi ikke bare sige, at der er nogle private områder, som ikke har det så godt lige nu?” Hvisker han ud mellem sammenbidte tænder.
Jeg ryster bare på hovedet. De to. Gad vide om de nogensinde finder fred? Jeg smiler lidt ved tanken, for jeg tvivler meget på sådan en fredsaftale.

                                                                                 ***

          ”Hvad skal vi så gøre, når vi en gang ankommer til Bellator?” Spørger Zach efter ca. 20 minutters flyvning. Han lyder stadig en anelse muggen. Det kan jeg egentlig ikke bebrejde ham.

         ”Først finder vi hendes majestæt, så finder vi ud af, hvordan folkene i Parsimonia løste de finansielle problemer, og hvordan situationen ser ud i Oppidum. Det er planen overordnet set. Kan De leve med den, deres højhed?” Kayla lyder meget selvsikker, da hun siger det.

          ”Ja, Lady Arctander. Det er en overordnet plan, som jeg kan leve med.” Zach lyder helt elskværdig. Han har sikkert udtænkt et eller andet hævntogt. Det skulle i hvert fald ikke undre mig.

        ”Det havde jeg næsten glemt. En anden del af planen er at få Hannah i bad, og at få hende til at skifte tøj.” Jeg kan fornemme en drilsk undertone i hendes stemme.

        ”Meget morsomt Kayla.” Jeg forsøger at lyde fornærmet, men det lykkes vist ikke helt.

        ”Hun har faktisk ret, Han. Du trænger helt seriøst til et bad, og ikke fordi du ikke ser nuttet ud som stuepige eller noget, men jeg tror helt ærligt altså også, at tøjet trænger til at blive skiftet.” Zach driller med. Jeg fnyser af hans udtalelse. Kayla klukker lidt længere fremme, og bag mig fniser Zach.

        ”Det er altså ikke morsomt.” Kommer det fornærmet fra mig. Det får dem bare til at le endnu mere, og til sidst kan jeg heller ikke lade være med at grine. De har jo trods alt ret.

Efter godt og vel en halv times flyvning, kan jeg ane en borg i det fjerne. Og jeg mener virkelig en borg.    

         ”Nå, Han kan du se det? Det er Bellator!” Zach lyder begejstret. Jeg nikker bare lidt. Bellator, krigerbyen. Den ligner på ingen måde Oppidum. Oppidum var mere storslået, og mere storby agtig. Bellator ligner mere en uindtagelig fæstning. Jo tættere vi kommer på borgen, jo mere kan jeg se, at min iagttagelse nok ikke er helt forkert. Der er i hvert fald 3 store mure. En helt oppe ved borgen, en som er placeret lige ved siden af nogle bygninger, som kunne indeholde våben og soldater, og en tredje mur, som omkranser de huse, som gør at det er en by, og ikke bare en borg på toppen af en bakke. Rundt om den tredje mur er der en dyb og bred rende, som jeg ikke har nogen anelse om, hvad bruges til. Så vidt jeg kan se, er der et vagttårn for hver ti meter mur, sådan cirka. Jeg ryster bare på hovedet. Man skal virkelig være godt og grundigt sindssyg eller ufattelig desperat for så meget som at forsøge, at indtage det her sted. Det er nok derfor, at det er her, vi skal finde Dronning Lysia. Bellator virker som det perfekte sted, hvis man bliver jagtet.

Kayla lander foran den tredje mur.

        ”Hvem der?” En stemme runger fra det nærmeste vagttårn.

        ”Kender De ikke engang deres prins? Skam Dem!” Zach’s stemme lyder hård og bestemt. Sådan har jeg aldrig hørt den før. Det er faktisk lidt... skræmmende.

        ”Undskyld deres højhed! Et øjeblik.”

To sekunder senere begynder den enorme træport, som sidder i muren, at åbne sig. I åbningen står en soldat i ført en grå rustning.

         ”Velkommen deres højhed. Og velkommen til prinsens gæster. Vil De være så elskværdige at følge med?” Soldaten bukker for os. Zach begynder at gå hen mod soldaten. Jeg ser afventende op på Kayla. Hun smiler, før hun skubber let til mig med hendes højre forben. Jeg går gennem porten.
Vi er i Bellator.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...