Dragens vogter | Halskædens kraft

Hannah er en 16 årig pige, der er ved at afslutte tiende klasse. Dagen for hendes matematik eksamen starter ud som en hver anden eksamens dag, men efter første halvdel af prøven sker der noget uventet.
Hun ender i en anden verden, hvor familiehemmeligheder afsløres, sår genåbnes.
Men alt er selvfølgelig ikke kun tårer i Annae, for når man får til opgave at beskytte en smuk prins, er det ikke let at holde følelserne væk.
Hvad sker der med væsner, når mørket tager, det de holder mest af, og hvordan reagerer Hannah, når hun lærer sandheden om sin fars skæbne?

30Likes
42Kommentarer
4564Visninger
AA

4. Anmodningen

Jeg sætter mig op. Jeg er stadig ikke helt kommet mig over overraskelsen. For det første så var det den drage, som kom ud af lyset, for det andet så kan den tale. Og hvis jeg skal tage en tredje ting med, så har den et navn. Kayla, faktisk et pænt navn. Når jeg nu ser efter, så er dragen faktisk pæn, ja jeg vil måske nok sige smuk. De rødgule skæl glimter i mørket, og jeg kan høre, hvordan dragens klør skraber mod hulens stengulv hver gang, den bevæger sig.

”Kan du ikke tale?” Spørger Kayla mig. Hun ser faktisk helt overrasket, og måske også lidt bekymret ud.

Jeg skynder mig at sige, ”jo, jo jeg kan tale.” Jeg smiler forsigtigt.

Det her er nok noget af det mest åndssvage, jeg nogensinde har gjort, altså ud over da jeg kom til at gå ind i det forkerte omklædningsrum i idræt. Jeg kan kun sige, at det var pinligt, men det dækker ikke helt over den følelse jeg gik rundt med og stadig har lidt i maven, hver gang vi skal have idræt.

     ”Det var godt, der var du lige ved at gøre mig bekymret.” Var det et smil i Kaylas mundvige? ”Nå, men du kender jo mit navn. Jeg er Kayla, den sidste drage fra Arctander-slægten. Og du må jo så være Hannah.”

Jeg kan ikke skjule min forundring. Hvor i alverden kendte hun mit navn fra?

     ”Du virker overrasket.” Kayla ser faktisk lidt såret ud, som om det var noget, jeg burde vide. At jeg burde vide, at hun kendte mit navn.

     ”Undskyld, jeg havde bare ikke regnet med, at du vidste, hvad jeg hedder.” Jeg er stadig lidt chokeret, men jeg kan ikke holde ud at se på, at hun er trist.

     ”Du skal ikke undskylde. Du ved jo endnu ikke så meget om drager..."

Jeg så forundret op på hende. Det er noget af en underdrivelse, for jeg ved kun, hvad jeg har læst i bøger, og det far har fortalt mig.

      ”Nå ja, det ved du jo nok heller ikke. Det er en tradition, at før en drage, som mig, kan gøre en forskel i denne verden, skal vi have en vogter.”

Det hjalp ikke lige frem. Hvad i alverden er en vogter? Kayla har vist opfanget min forvirring, for hun fortæller i hvert fald videre.

     ”En dragevogter er udvalgt person, som har et stærkt hjerte. For vogteren skal ikke kun være i stand til at bære sin egen sjæl, men også en del af dragens. Vogterens vigtigste opgave er, at sørge for at sjælen er i sikkerhed. For så længe sjælen er sikker, kan dragen vende tilbage, selv hvis den dør.” Jeg ser op på hende og bemærker, at jeg sidder med åben mund. ”Jeg mener, at dragen kan vende tilbage til livet. Selvfølgelig ikke i samme form, men dragens sjæl vil blive til et æg, og ud fra det æg vil dragen fødes på ny. Ganske fascinerende, faktisk.”

      ”Så du skal finde en vogter, som kan vogte din sjæl, så du kan vende tilbage til livet, hvis du skulle dø?” Spørger jeg.

     ”Skal og skal.” Svarede Kayla.

Jeg ser forundret op på hende.

    ”Jeg har allerede fundet min vogter.”

Jeg ser uforstående ud. Hun har fundet sin vogter… Men… Jeg ser forskrækket op på hende.

    ”Det er rigtigt. Jeg har valgt dig, Hannah. Vil du gøre mig den ære at blive min vogter?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...