Dragens vogter | Halskædens kraft

Hannah er en 16 årig pige, der er ved at afslutte tiende klasse. Dagen for hendes matematik eksamen starter ud som en hver anden eksamens dag, men efter første halvdel af prøven sker der noget uventet.
Hun ender i en anden verden, hvor familiehemmeligheder afsløres, sår genåbnes.
Men alt er selvfølgelig ikke kun tårer i Annae, for når man får til opgave at beskytte en smuk prins, er det ikke let at holde følelserne væk.
Hvad sker der med væsner, når mørket tager, det de holder mest af, og hvordan reagerer Hannah, når hun lærer sandheden om sin fars skæbne?

30Likes
42Kommentarer
4183Visninger
AA

11. Ankomst

       ”Forresten har du sovet godt?” Spørger Kayla efter et stykke tid, hvor vi har fløjet i stilhed.

       ”Ja, gulvet var lidt hårdt, men de var rigtig rare.” Min ryg er faktisk lidt stiv efter at have ligget på gulvet hele natten. ”Hvad med dig Kayla?” Det må da også have været hårdt for hende at ligge helt alene ude i skoven.

       ”Jeg har sovet ganske udmærket. Jeg fandt et godt sted under et stort træ i en bunke blade. Ikke så ringe endda.” Jeg kan ikke lade være med at smile. Selvfølgelig har hun haft det fint, hun er jo trods alt en drage.

       ”Nå, glæder du dig til at se Oppidum?” Jeg kan høre, at hun i hvert fald glæder sig.

       ”Ja, det gør jeg da. Men hvad gør vi når vi kommer frem?” For ærlig talt så tror jeg ikke, at vi bare kan komme vadende ind og bede om at tale med prinsen. Selvom Kayla er en Arctander, og jeg selv er en Martamus, så tvivler jeg på, at det bare giver frit lejde.

       ”Det første vi skal gøre er at  søge om audiens hos dronningen også bede hende om tilladelse til at møde prinsen. Og hvis det ikke lykkes, ja så må vi jo vente og se. Det er nok også en god idé, at se hvor stor indflydelse mørket allerede har i Oppidum.”

        ”Tror du da, at der allerede er nogen, der tjener mørket, som holder til i Oppidum?” Det vil gøre vores arbejde noget sværere, især hvis det er nogen, som dronningen eller prinsen stoler på.

        ”Ja, det er jeg bange for. Det har virkelig spredt sig her på det sidste…” Hun lyder bekymret, da hun siger det. Det værste ved at sidde på ryggen af hende er faktisk, at jeg ikke kan se hendes ansigtsudtryk. 

        ”Det lyder da som en god plan.” Jeg smiler, hun sukker, og vi flyver videre i stilhed.

***

Nogle spir bryder frem af horisonten. De glimter i sollyset. Tagene er kongeblå, og murerne er hvidere end den reneste sne. Det er smukt.

        ”Nå, hvad siger du så?” Kayla har åbenbart bemærket min betagelse.

        ”Det er… simpelthen… Hvordan skal jeg formulere det… Det er bare fantastisk smukt!” Jeg kan ikke få øjnene fra den by.

        ”Det Hannah, det er Oppidum.” Oppidum. Den er virkelig smuk, tænk at min familie stammer herfra. Det er bare vildt.

        ”Nå er du klar til at møde dronningen?” Kayla bryder mine tanker.

        ”Ja, det tror jeg. Men hvordan skal jeg opføre mig? Skal jeg sige De til hende, eller skal jeg bare være stille?”

Kayla griner lidt af mine spørgsmål. ”Bare rolig, du skal bare være dig selv. Og jeg skal nok klare den formelle snak. Du skal bare svare, på den måde, som du mener, er rigtig. Så kan det ikke gå helt galt.”

Jeg nikker forsigtigt. ”Okay så. Det vil jeg gøre.” Hun griner lidt igen.

        ”Vil du have den store tur?” Jeg forstår ikke helt, hvad hun mener, men jeg når ikke at spørge, før hun sætter farten op og begynder at dykke og svinge rundt i spiraler. Jeg har så travlt med at holde fast, at jeg næsten ikke når at se omgivelserne. Jeg ser biler, som svæver i luften. Jeg når at se mennesker, som går på gaden, for foden af i de høje bygninger. Det ligner lidt en gågade, men jeg er ikke sikker. Pludselig lander Kayla på en stor platform. Jeg ryster over hele kroppen, endnu en fed tur, men en anelse skræmmende.

         ”Nå, du har ikke helt vænnet dig til det endnu?”

Jeg ryster lidt på hovedet og mumler, at det her er der aldrig nogen, som vender sig til. Kayla griner af min reaktion.

         ”Hvem der?” En flok soldater i havblå dragter kommer hen imod os.

         ”Jeg er Kayla Arctander, og dette er min kommende vogter, Hannah. Vi søger audiens hos dronningen.” Kayla’s stemme runger hen over platformen. ”Du kan godt stige af nu.” Hvisker hun forsigtigt til mig. ”Bare rolig det skal nok gå Hannah. Bare slap af.” Jeg glider ned og lander med et bump på platformen.

         ”Det er os en ære at have dem her Lady Kayla og Lady Hannah. Hendes Majestæt dronning Lysia vil modtage dem i tronsalen. Det er en ære at have dem i Oppidum.” Jeg ser op på Kayla og smiler. Vi er fremme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...