Ny movella


0Likes
0Kommentarer
67Visninger

1. Sorgen

Resumé: Max var død. Han var/er min bedste ven. Ham kunne jeg gøre alt med. Men nu var det slut. Slut med alle de gode stunder med ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Gemme mig for altid? Det havde jeg virkelig lyst til lige nu. Jeg havde det svært i skolen her for tiden. Vi havde fået frikvarter. Jeg fik en besked af mor. Der stod : “Hjælp!” Det ord kunne jeg overhovedet ikke klare.

OH MY GARD.

1 uge siden:

Jeg fik en sms fra Max der stod hjælp! Jeg prøvede at ringe til ham 100 gange, men han svarede ikke.

5 timer efter ringede min mobil. Jeg tog den op fra min bukselomme og så det var fra Max. Jeg smilede og tog den. Det var altid rart at snakke med ens bedste ven. En man kunne alt med. En man kunne være sig selv for. En man kunne stole på. Hej sagde jeg med et stort smil på læben. Hej sagde en. Det var vidst hans mor. Hvorfor tog hun den? Det var da underligt. Jeg begyndte at blive bekymret og forsatte hvad så? Max mor begyndte at græde kunne man høre. Hun fortalte Max var blevet kørt over af en lastbil. Her lørdag morgen. Og at han var død. Lægerne og sygeplejerskerne kunne ikke gøre mere. OH MY GARD! Jeg begyndte at græde. Max mor sagde det okay, du kommer bare hvis det er. Jeg sagde ja med tårer i øjnene og lagde på. Det gør virkelig ondt på en, når en man elsker ikke er hos en mere..

Det var nu en uge siden min bedste ven Max døde. Jeg var tit over ved hans grav sammen med hans mor, men begyndte bare at græde så slemt, at jeg helt syntes det var synd for hans mor. Jeg havde grædt en hel uge nu og det ville jeg nok blive ved med længe endnu. Jeg græd hver sekund nærmest. Jeg kunne bare ikke holde de tårer tilbage. Han var der altid for mig. Dagen inden han døde var vi sammen, herhjemme. Vi græd af grin. Vi var bare like this. Det sidste ord jeg sagde til ham var “Fuck dig” det var jo ikke det jeg mente, men det var bare for sjov. Sådan noget siger vi til hinanden. Men pludselig kom tårerne frem igen. Hvorfor skulle jeg lige have sagt Fuck dig. Jeg gøs ved tanken. Hvorfor? Jeg fortrød det virkelig meget. Alt for meget. Jeg var hjemme fra skolen. Det havde jeg fået lov til af min lærer. Det havde jeg også virkelig brug for. Kl var 8 om morgen, mor og far var lige taget på arbejde. Jeg var lige vågnet. Hvis jeg vågnede kunne jeg ikke falde i søvn igen. Jeg havde svært ved at sove. Tænkte hele tiden på Max. Men jeg ved han er et godt sted nu. Jeg troede bare ikke på det med, man kom op i himlen. Men jeg ønskede han ville komme herned igen. Hvorfor lige ham? Jeg tændte Tv’et kunne alligevel ikke sove.

Der var noget på Dr1, hvor nogen havde mistet nogen de virkelig elskede. Tårerne kom frem igen. Jeg skiftede hurtigt kanal. Spolere om på Tv2, der var noget om nogen der skulle sælge deres hus. Jeg slukkede Tv’et igen. Jeg tænkte : Kan det overhovedet betale af leve længere? Jeg havde mistet den jeg holdte mest af? Mit liv kunne ikke blive det samme uden Max. Ingen kunne vinde over Max i vores venskab. Jeg ville aldrig kunne få det så godt med en anden. Alt var bare lort. Den fucking dumme lastbil. Jeg gik ud på badeværelset. Tog et bad. Det var altid rart at tage et bad. Så kunne jeg græde med de milliarder af dråber vand. Da jeg var færdig med at være i bad, gik jeg hen til køleskabet. Kiggede derind. Kiggede i skabet. Tog et stykke brød, som overhovedet ikke mættede. Jeg tog den med ind på mit værelse. Tændte min computer. Imens min computer tændte, kiggede jeg i alle vores beskeder. Det var virkelig underligt at kigge i dem. Når man vidste det var slut med at skrive, grine, have det sjovt. Jeg kunne ikke have det sjovt mere. Aldrig? Jeg kunne da ikke leve sådan her? Jeg måtte vokse fra det engang. Men ihvertfald kunne jeg ikke nu. Det var jeg sikker på. Det ville tage flere dage, uger, måneder, år.

Nu var min computer tændt. Jeg satte den over mine ben. Kiggede i alle de billeder vi havde sammen. Havde virkelig en hård tid ligenu. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Jeg vågnede med sét. Min mor havde råbt på mig flere gange. Jeg var åbenbart faldet i søvn. “Miaaa kommer du ikke herned” Jeg gik ned til mor. Hun spurgte hvordan har du det? Jeg tøvede “Fint”. Det havde jeg bare overhovedet ikke. Vidste ikke hvorfor jeg ikke bare sagde det som det var. Det kunne jeg åbenbart ikke. Mor begyndte igen “Jeg har købt snolder til i aften, så kan vi rigtig hygge os. Far er jo ikke hjemme i aften”

Okay sagde jeg bare og kiggede ned i gulvet. Mor trak mig ind til sig og gav mig et kram og sagde “vi skal nok snakke om det i aften, men ligenu skal jeg altså gøre rent, okay?”

Jojo sagde jeg og gik op på mit værelse. Jeg skulle enlig ikke noget deroppe, men havde bare lyst til at være alene. Lagde mig ned i min kolde seng og lukkede øjnene i. Der skete ikke noget i mit liv ligenu. Alt stod bare stille, som en statue.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...