Noveller

Titlen siger vel egentlig sig selv, dette er en samling af længere eller kortere tekster som vil komme i en mere eller mindre tilfældig rækkefølge. Der er lidt til en hver smag, så just go for it!

3Likes
14Kommentarer
612Visninger
AA

3. Sort Time

Prolog

Hun ligger helt stille. Rør sig ikke. Helt stille. Der er blod rundt om hendes hoved. Blod. Hvad har jeg gjort?! Hvorfor lige mig? Hvorfor hende? Det er hans skyld. Han svigtede mig. Og jeg svigtede Gry. Jeg løfter hendes hoved op i mit skød. Hun ligner en der bare sover. Og måske gør hun også det. Bare et andet sted, en anden tid, et andet liv...

 

1. Kapitel

Vi kigger på hinanden. Og griner. Snakker og er glade. Piletræets grene hænger som et forhæng. Fuglende synger.

"Her," siger Adam, "En smuk blomst, til en smuk pige." Han giver mig en rose og ser meget alvorlig ud, så alvorlig at vi flækker af grin.

"Vi gør det i aften ikke? Stikker af altså."  Min stemme er håbefuld. Han ser tænksom ud et øjeblik, men så lyser hans ansigt op.

"Jo..." siger han og kysser mig.

 

2. Kapitel

Vi kommer ned til huset. Min mor er ved at lave mad. Hun nynner en melodi og er rigtig glad.

"Vil du spise med Adam?" spørger hun.

"Ja det vil, jeg gerne, Mrs. Winther." siger han til svar. Bag os bliver døren åbnet og min mors glade smil stivner. Vi vender os rundt. Det er min far og i hans arme ligger Gry. Hun er helt bleg.

"Hun lå ude foran. Og hun har høj feber."

 

3. Kapitel

Så blev der ingen tur. Jeg laver en aftale med Adam om at vente med at rejse til hun er blevet rask. Det går han med til. Men kun i to dage. For så er han væk. Og det samme gælder, hans nye pige, Celina. Jeg har lyst til at flå ham i småstykker. Og Celina med. Ikke nok med at hun har taget Adam fra mig. Hun har også taget min drøm. Min drøm om at forlade dette hul og se verden. Med Adam. Han har svigtet mig og det kommer han til at bøde for.

Jeg følger efter dem. Og efter to dage har jeg dem. Hun dør med det samme og det er ikke engang min skyld. Hun falder af sin hest da den stejler og lander på nakken. Stakkels pige. Han stirrer bare på hende. Og så på mig. Og nu er det mig der bliver jagtet. Hvis jeg ikke havde opdaget det før, ved jeg det nu. Han er Psykopat! Han jagter mig hele vejen tilbage til mit hus. Der fanger han mig. Og slår mig til jorden.

"Nåh, Aylin. Du tror du bare kan slå min kæreste ihjel og slippe godt fra det?"

"Ja egentlig..." han slår mig igen.

"Næsvise lille.."

" Jeg slog hende ikke ihjel, det er ikke min skyld at hun ikke kan rid..." han slår igen og igen. Han trækker en kniv. "Hjælp!" men der er ingen til at høre det. Mine forældre er der ikke. Men Gry er der. Og hun kommer vaklende ud af huset. Og det skulle hun aldrig have gjort. For han rejser op og går hen til hende. Og dolker hende, og slår hende i hovedet til det bløder.  Jeg skriger...

 

Epilog

Hun ligger stille. Meget stille. Jeg kigger mig over skulderen. Der ligger Adam og stirrer op i himlen. Stendød. Jeg håber at han for et godt næste liv. Selv om han ikke fortjener det. Gry har lukkede øjne. Jeg ville ønske jeg kunne følge hende hvor hun er nu. Men jeg er levende og endnu ikke befriet af døden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...