Noveller

Titlen siger vel egentlig sig selv, dette er en samling af længere eller kortere tekster som vil komme i en mere eller mindre tilfældig rækkefølge. Der er lidt til en hver smag, så just go for it!

3Likes
14Kommentarer
603Visninger
AA

1. Indianer

Jeg sad musestille. Vinden i birketræets top ramte mit ansigt. Lejren var i oprør. I det fjerne kunne anes en stor skygge der flød på vandet. Den skar gennem farvandet med en fart der overskred en hver forventning. Den store maskine? Jeg aner ikke hvad jeg skal kalde det. Men i hvert fald er maskinen lavet af træ. På noget der ligner et stort træ hang store lærredsstykker.

”Aya!” kaldte min mor. Med et suk hoppede jeg ned. I fuld firspring og med et nyt smil løb jeg hende i møde.

”Aya, se skibene.”

”Skibe?”

”De store maskiner lavet af træ, Høvdingen siger de hedder skibe.” Hun kiggede igennem træerne. ”Kom lad og finde din far.”

 

Stranden var overfyldt. Hele stammen var samlet. Alle stod og kiggede på skibet der nærmede sig i rasende fart. Hvordan det holdt sig flydende havde jeg ingen anelse om. Måske var det noget med mængden af luft? Og tyngde. Hvis man kastede en fjer tog det langt længere tid for den af dale til jorden end hvis du smed et agern. Det havde nødvendigvis ikke noget med vægten af gøre, og det kunne også forklare hvorfor et skib der var så tungt, med tilstrækkelig luft ville kunne holde sig flydende. Jeg blev afbrudt i mine spekulationer da min far kom hen og løftede mig op på sine skuldre. Ikke at jeg ikke kunne se fint i forvejen men for dels at hjælpe mig med at se alting, og dels at vise hvem der hørte sammen. Min mor stillede sig hen ved siden af os. De andre familier stillede sig sammen og krigerne gik frem helt forrest for at tage imod de mennesker, der nu i mindre skibe sejlede i mod stranden. Menneskerne var nok det mest mærkværdige ved det hele. De var blege. Helt hvide. Og de havde skæg. Øjne blå som himmelen. Eller brune. En enkel havde ravfarvede øjne. De var så smukke. Deres tøj var også anderledes. Tykt. Varmt. Og de havde store spyd af en slags hængende ved deres sider. Lige bortset fra at det ikke var spyd. De var lavet af et blank skinnende materiale. Nærmest lysende. Mændene så syge ud. De måtte være kommet langvejs fra. En lang rejse overhavet uden mulighed for nye forsyningen. Et mirakel at de var så mange.

Det var da også det mændene fra stammen tænkte da de kom med vores fineste gaver. Disse mænd kunne ikke være fjender. De måtte været alt for meget igennem til at være fjendtligt indstillet. Vi kunne ikke have taget mere fejl. Dette fandt vi først ud af langt tid efter. Men hvad vi end burde have gjort da vi så det store skib komme sejlende imod os, så var det da i hvert fald ikke at tage godt imod dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...