Noveller

Titlen siger vel egentlig sig selv, dette er en samling af længere eller kortere tekster som vil komme i en mere eller mindre tilfældig rækkefølge. Der er lidt til en hver smag, så just go for it!

3Likes
14Kommentarer
608Visninger
AA

5. En usædvanlig gåtur

Jeg var stået op som sædvagenligt. Jeg havde spist morgenmad, som sædvagenligt. Jeg var ved at lufte min hund som sædvagenligt.

Vi gik gennem skoven, ad den samme sti, som vi altid gjorde. Min hund var en underlig en. Til tider troede den, at den var et menneske og til tider, troede den, at den var et vildsvin. Den elskede at få et dejligt varmt brusebad og spise med ved bordet. Den elskede at få læst historier, og den havde både dyne og pude og kunne ikke sove uden sin bamse. Den gik nogle gange rundt på to ben. Den havde oven i købet regnet ud, hvordan den kunne komme op og ned ad trappen, på to ben. Den spise også en gang i mellem på to ben, men det hændte, at den væltede. Egentligt, troede den nok, at den var akrobat, for den gik altid på sine to forben. Også ned ad trappen. Den elskede at se fodboldkamp og gik helt amok, hver gang landsholdet scorede. At det var når det hollandske landshold scorede, var en biting.

I skoven gik den også nogle gange på to ben, men aller oftest, rendte den rundt og fandt træer, hvorefter den gav sig til at fnyse og skrabe i jorden. Når den syntes, at den var færdig med det, satte den af i fuld spurt med hovedet sænket, direkte ind i et træ. Dyrlægen påstod, at den havde en hjerneskade, men det tror pokker, nå den rendte ind i alle de træer. Det kan ingen da slippe fra, men fornuften i behold.

Da vi var kommet lidt hen ad stien, hørte vi en underlig lyd. det lød faktisk lidt, som den lyd en elefant ville lave, hvis den kolliderede med en lastbil. ikke, at jeg håber en elefant ville kollidere med en lastbil, jeg havde bare læst i avisen, at der var en elefant, der var blevet kørt ind i af en lasbil. Elefanten var okay, men lastbilen havde på sig et ordentligt slag.

Min hund vendte sig forsigtigt mod lyden. Jeg begyndte at gå over mod det sted, lyden var kommet fra. Min nysgerrighed drev mig som altid. Lyden var kommet fra den anden side af bakken, så jeg gav mig til at bestige den stejle bakke.

Min hund kom pludselig farende forbi mig. Den kiggede hoverende bag ud, som for at sige "Haha, jeg er hurtigere end dig!" Den nåede to skridt mere, før den hamrede ind i et træ, så et helt bjerg af efterårs blade dalede ned på den.

Da jeg kom op på toppen af bakken, så jeg, at der lå et fly i tre dele på min mark. Jeg hørte skrig og gråd. To følelser overvældede mig. 1: Sorg. Det var synd for de stakkels mennesker! 2: Irritation. Der lå et fly midt i mine afgrøder.

Jeg tog hurtigt min telefon op ad lommen og ringede hundrede tolv. Jeg satte dem hurtigt ind i situationen og det tog ikke lang tid, før en masse brandmænd og ambulancefolk, samt politimænd, rendte rundt på min mark. Eller det vil sige, det jeg gik ud fra var politimænd, brandmænd og ambulancefolk, for egentligt havde jeg kun deres uniformer som bevis.

Brandmændende fik, med hjælp fra ambulancefolkene, befriet de passager, der var kommet i klemme, eller på anden måde sad fast. Jeg blev taget til forhør og min hund blev puttet i en kasse, hvilket hverken jeg eller hunden var særligt begejstret for.

Ingen passagerer var kommet til skade, hvilket var fantastisk godt klaret af piloten, når man tænker på, at flyet var brækket i tre stykker.

Til forhøret blev jeg stukket et papir og bedt om at skrive hele hændelsen ned i en øjenvidneberetning, hvilket er noget vås, da jeg hørte hændelsen.

Og det var så det. Nu har I fået min øjenvidneberetning, og hvis I synes det er får useriøst, så skulle I nok ikke have bedt en forfatter om at skrive en øjenvidneberetning!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...